På marsvinesafari med Kronborg som kulisse

Skvulp. Klask. Øresunds grønne bølger slikker op ad gummibådens sider, mens ti par øjne fra otte turister og to naturvejledere fra Øresundsakvariet, som hører under Københavns Universitet, spejder intenst efter en bestemt hvalart: marsvinet.

SE OGSÅ FOTOGALLERI: “Øresundsakvariets marsvinsafari”

De lever i tusindvis i Øresund og i Kattegat ud for Nordsjællands kyst, og der ligger vi nu og skvulper hen over Lappegrund ud for Julebæk en torsdag morgen klokken syv.

Vi rider dovent op og ned på restdønningerne efter gårsdagens blæsevejr. Solen skinner, og man kan se Sverige helt klart. Bagved os ligger Kronborg Slot og Helsingør Havn, som vi sejlede ud fra for en times tid siden.

Vi er på marsvinesafari, og stemningen var meget optimistisk, da ekspeditionen sejlede ud af havnen, men efter at have ligget over Lappegrund i en halv times tid, hvor ingen siger noget, spørger jeg, som Uniavisen.dk’s udsendte reporter, om det her måske kunne være en uheldig dag at se marsvin?

»Jo,« svarer Michael Hansen, den ene af de to naturvejledere, kort og præcist. Vi har alle spejdet efter marsvin i halvanden time ud af de to timer, turen er programsat til at vare, så alene derfor falder sandsynligheden for at se et marsvin. Til gengæld viser det sig, at Michael Hansen ved stort set alt, hvad der er værd at vide om de små hvaler.

Sej forskningsformidling om havet under os

Foruden at være naturvejleder er han også uddannet biolog. Han skrev speciale i 2007 om marsvins akustik. Han begynder at fortælle om marsvinets kliklyde, at de ligger på en frekvens helt oppe oppe på 132 kiloherz, mens mennesket højst kan høre lyde op til 18-20 kiloherz.

Tilbage i 70erne krævede det specielt udviklet udstyr for at kunne lytte til marsvin. Det kostede nemt 100.000 kroner og fyldte som en kummefryser. I dag koster det 10.000 kroner, fylder næsten ingenting, og udstyret kan meget mere. Men før 70erne havde slet ingen kunnet opfange marsvins lyde. Man havde ganske enkelt ikke udstyret til det. Da Michael Hansen skrev sit speciale var det stadigvæk uklart, hvad det egentlig var, man kunne høre, og der er meget at lære endnu.

Efterhånden kommer turen ikke kun til at dreje sig om marsvin, men om vores forhold til havet og naturen. Hvem var for eksempel klar over, at Øresund rummer fem gange så mange torsk som hele Kattegat? Det kan skyldes, fortæller Michael Hansen, at fiskeri med bundtrawl ødelægger havbunden. Uden en levende havbund er der ingen føde til torskene og dermed heller ikke til marsvinene, der lever af blandt andet torsk.

Når det gælder Øresund, så kan forklaringen på, at der er så mange torsk, være, at siden 1933 har det været forbudt at fiske med bundtrawl der.

I hele Kattegat derimod er der faktisk ikke en eneste plet på havbunden under 20 meters dybde, hvor fiskeri med bundtrawl ikke ‘jævner alt med havbunden’ mindst en gang om året og slår livet ihjel der.

Hellere naturformidling end hurtig trofæjagt

Denne morgen lader marsvinene godt nok til at ville lege gemmeleg med os, men det kan også være lidt af en kunst at finde dem.

Øresundsakavariet advarer derfor også om på deres hjemmeside, at der ingen garanti er for at se marsvin,

Imellem Øresunds mange bølgetoppe, der skiftevis glimter i solens modlys eller kaster en hurtig finneformet skygge på overfladen, kan de være svære at spotte. Havet omkring os kan overalt enten ligne en glinsende, vanddrivende og springende marsvinekrop eller dens mørke finne, der stikker op et kort øjeblik,

Nej, de gider os vist ikke, og Helsingør Havn er nu – ud fra et ønske om at se marsvin i dag – kommet faretruende tæt på.

Kristian Vedel Christiansen, den anden naturvejleder om bord og ledende dyrepasser på Øresundsakavariet, fortæller, at selv om det er sløjt i dag, så havde de sidste år en tur, der endte med, at havet nærmest boblede af cirka 35 marsvin, der svømmede rundt omkring gummibåden, så det kan godt blive overvældende, men det bliver nok ikke denne morgen, det sker.

Tilbage i havnen og på land og efter en gåtur til Helsingør Station sætter jeg mig ind i toget til København. Jeg har vind i håret, solskin på kinderne, og frisk luft i lungerne. Vi så ikke nogle marsvin. Indrømmet. Som trofæjagt var det et kiks.

Til gengæld har jeg en oplevelse af at have fået en langt bedre forståelse af livet i havet. Og marsvinesafari kan give mulighed for at møde nogle meget engagerede forskere og medarbejdere, som vil noget med deres formidling.

anfj@adm.ku.dk