På Musikvidenskab er vi vant til nedskæringer. Men det her er et paradigmeskift

Onsdag 4. marts 2026 var der fyringsrunde på Musikvidenskab på Københavns Universitet.

Fire deltidsundervisere er varslet fyret, og to har fået varslet reduceret timetal. Det er dygtige, erfarne undervisere i en række fag, der er vigtige for uddannelsen: Sang, klaver, sammenspilsledelse, korledelse, analyse og satslære.

Reduktionen svarer rundt regnet til en halvering af undervisningsressourcerne på disse fag. Det sker på et tidspunkt, hvor det videnskabelige personale på faget inden for få år også er blevet reduceret med to forskerstillinger, og har udsigt til at miste endnu en kollega næste år, når et tidsbegrænset adjunktur udløber.

LÆS OGSÅ: Mine studerende vil ikke engang kunne undervise i gymnasiet

Musik er både praksis og pensum

Fyringerne bunder i en beslutning på dekanniveau, der ændrer drastisk på en hidtil gældende tradition for, hvordan uddannelsen finansieres. Der har altid været en særlig økonomisk udfordring forbundet med at uddanne kandidater i musikvidenskab.

Grunden er enkel, nemlig at uddannelsen ikke kan fungere, hvis den tilrettelægges som et rent læsefag. Den er heller ikke, og skal ikke være, en praktisk musikeruddannelse, men musikfagligheden forudsætter et mindstemål af praksiskompetencer – i sang, klaverspil, hørelære, sammenspil, korledelse med mere.

Det kommer til at betyde store, mærkbare ændringer for fremtidige kandidater

Det er nødvendige kompetencer, blandt andet fordi faget uddanner fremtidens gymnasieundervisere, som skal kunne den slags. Men også fordi, musik under alle omstændigheder er en performativ kunstart, hvor viden ikke kan adskilles fra kunnen eller fra personlige og praktiske musikalske erfaringer.

At beskæftige sig akademisk, videnskabeligt med musik betyder at kunne reflektere, spørge, fortolke og undersøge, men også at kunne forholde sig til musik som konkret fysisk og social aktivitet.

LÆS OGSÅ: Nedskæringer skader musikfaget hele vejen ned i grundskolen

Frygter vidtrækkende konsekvenser

Det har altid været accepteret af Københavns Universitet, at musikvidenskab er en omkostningstung uddannelse. Det accepteres i princippet stadig, men nu med så stærke modifikationer, at det kommer til at betyde store, mærkbare ændringer for fremtidige kandidater.

Selv under de hidtidige økonomiske rammer har det været en udfordring at uddanne kandidater, der uden videre kan løfte alle de mange opgaver, der møder dem i en gymnasievirkelighed.

En virkelighed, hvor musikinteresserede elever med rette forventer, at en del af undervisningen handler om selv at synge, spille og lave musik, og at deres undervisere faktisk kan undervise dem i netop det. Censorkorpset har i flere år løbende udtrykt bekymringer i den retning.

LÆS OGSÅ: Institutleder: Musik er mere end sang og klaver

På Musikvidenskab i København er vi vant til nedskæringer og justeringer. Som regel er de gået kraftigst ud over praksisundervisningen, fordi det er den dyreste del af uddannelsen, men også altid med konsekvenser for de øvrige dele af uddannelse.

Med denne uges fyringer er der imidlertid ikke tale om endnu en af de sædvanlige nedskæringer, snarere et paradigmeskift. Og det kommer til at få vidtrækkende konsekvenser for kommende generationer af gymnasieelever og faget generelt.

Underskrivere: Inger Vinther Damsholt, lektor, Jens Hesselager, lektor, Jessica Allison Holmes, lektor, Stina Marie Hasse Jørgensen, adjunkt, Kristine Ringsager, lektor, Holger Schulze, professor, Erik Steinskog, lektor, Mikkel Vad, adjunkt.