På præsternes skuldre. En intro til KU

Universitetet er et af de få steder, hvor det er fint at være gammel, og er man den allerældste, er det rigtig godt. Alene derfor har Københavns Universitet (KU) et klart forspring i forhold til Danmarks øvrige læreanstalter, for med sine 534 år i faget er der ingen, der kan prale af mere erfaring – og dermed mere visdom.

Tilmed er KU med sine knap 39.000 studerende, 9.000 medarbejdere og årlige indtægter på intet mindre end 8 milliarder kroner landets største forsknings- og uddannelsesinstitution.

Den store popularitet og brede appel er imidlertid ny for den tidligere eliteskole. I år 1800 var der bare 20 undervisere og 1.000 studerende på datidens Danmarks eneste universitet. I 1960 var studentermassen vokset til 6.000, og de sidste 53 år er det gået rigtig hurtigt; KU optager i dag ti procent af en ungdomsårgang.

Fra præsteskole til masseuniversitet

Ved grundlæggelsen i 1479 bestod Københavns Universitet af fire fakulteter, Teologi, Jura, Medicin og Filosofi, der alle var beliggende på hjørnet af nuværende Nørregade og Studiestræde. Dengang var pladsen ved siden af Vor Frue Kirke præsternes, men efter Reformationen i 1536 rykkede universitetet ind i domkirkens skygge. En ny magtinstitution, hvis fremmeste opgave blev at uddanne lutheranske præster til de danske kirker, havde taget over.

Historisk set har pladsen været centrum for samfundets elite og magthavere – først kirken, siden videnskaben. I dag lægger den tidligere residens for Sjællands biskop, der findes i Lindegården bag KU’s hovedbygning, lokaler til universitetets bestyrelsesmøder. Det er Københavns ældste bevarede hus.

Under huset findes Fangekælderen. Indtil 1770 var universitetet en slags akademisk republik; en autonom institution med egen jurisdiktion, hvor uvorne studerende efter intern vurdering og domsfældelse kunne blive sendt i fængsel i kælderen på Frue Plads. I dag er dumpekarakterer og reeksaminer den værste straf.

Egentlige udsmidninger er der ikke mange af (selv om de forekommer), for universitetet har brug for de statslige såkaldte taxameterkroner, der gives i støtte for hvert studerende hoved. Hvor KU tidligere var økonomisk uafhængigt og i perioder ligefrem velhavende, afhænger økonomien nu af finansloven og politikernes luner. Nutidens magthavere sidder på Christiansborg, hvor de dikterer faglig udvikling og et støt stigende studenteroptag.

Renæssancemennesket på retræte

Indenfor i hovedbygningen, der blev opført efter det engelske bombardement i 1807 og i dag rummer universitetets uddannelsesadministration, bliver studerende, medarbejdere og turister mødt af to antikke græske guder, Apollon og Athene. Apollon er gud for kunst, litteratur og musik, og Athene er (blandt andet) gudinde for videnskab.

I midten af det 19. århundrede var idéen, at den ideelle syntese opstår, når human- og naturvidenskaber kombineres. Sammen står de stærkest. Kristendommen var ikke længere universitetets eneste fokus, og i perioden blev nutidens Natur- og Biovidenskabelige Fakultet udskilt fra Det Filosofiske Fakultet, der i 1970’erne rykkede til Amager og blev humanistisk.

Men 1800-tallets vidtfavnende guldaldermennesker havde næppe forudset, at spaltningen af Det Filosofiske Fakultet skulle betyde en noget nær fuldstændig adskillelse af videnskaberne. Mens universitetet bogstaveligt bygger på Teologi, har nutidens politikere en tendens til at prioritere natur- og sundhedsvidenskab over klassisk dannelse.

Byggeboom under regent Ralf

I dag er KU ikke længere centreret om Frue Plads, men har spredt sig til hele København over fire campusområder. City, Frederiksberg, Nørre og Søndre Campus. Her er de i alt seks fakulteter fordelt, og til sammen udbyder de over 200 uddannelser.

Det Humanistiske Fakultet alene har knap 11.000 studerende, og nutidens masseoptag udfordrer både 1800-tallets eliteideal og universitetets fysiske rammer. Mens Københavns Kommune udvider det underjordiske metrosystem, har KU’s rektor siden 2005, Ralf Hemmingsen, sat sig for at forskønne København over jorden.

Overalt udvides universitetet i højden og i bredden, og Panum-tårnet, der skal huse de mange sundhedsvidenskabelige forskere, kommer næsten til at nå ind i himlen. Imens byggeprojekterne er i gang, må studerende sidde på skødet af hinanden i små undervisningslokaler uden stole nok, hvor de bliver mindet om, at fortidens akademiske giganter altid har stået på skuldrene af deres kolleger.

I universiteternes topklassement

Som om det indvendige pres, der vokser i takt med større ungdomsårgange og studenteroptag, ikke skulle være nok, presser andre universiteters indtog i København samtidig KU udefra. Senest har Aalborg Universitet (AAU) i ungdommelig kådhed tilladt sig at snige sig ind på hovedstadens gamle uddannelseskæmpe med åbningen af en filial i Sydhavnen.

Men selvom AAU knopskyder, og Aarhus Universitet (AU) snart optager flere studerende end KU, er sidstnævntes position som landets førende universitet endnu ikke for alvor truet. De fleste ranking-institutioner placerer således konsekvent KU som et af verdens 50 bedste universiteter, og der er oftest enighed om, at det hører hjemme i en europæisk top 10.

Og mens KU kan bryste sig af otte nobelprismodtagere, senest i 1984, har AU hidtil kun haft to. Universitetet i den jyske hovedstad fik dog de eftertragtede priser lidt tættere på nutiden, nemlig i 1997 og 2010, og det er netop her, du, kære læser, kommer ind i historien.

Gør du dig håb om en dag at se dit ansigt materialiseret i en buste på Frue Plads, er det ikke nok at opnå berømmelse i fredagsbaren eller at slippe igennem studiet på normeret tid. Skal du for alvor bringe stolthed og ære til dit universitet, må du publicere banebrydende artikler i massevis. Eller bare falde over den ene genialitet, der vil udmønte sig i prisregn og udødelighed.

Velkommen til Danmarks største, ældste og bedste universitet.

therese.hjorth@adm.ku.dk