Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Penge fra patenter - hvis man venter

TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår

»Regeringen har investeret massivt i mere forskning på universiteterne. I det lys havde jeg gerne set et bedre resultat.« Sådan kommenterer videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) den kommercialiseringsstatistik, som hendes embedsmænd i Forsknings- og Innovationsstyrelsen netop har publiceret.

Hun henviser til, at danske universiteter bruger flere penge på at sælge patenter til virksomheder, end de tjener på de samme opfindelser. Salg af viden til erhvervslivet, såkaldt tech transfer, ser med andre ord ud til at være en underskudsforretning.

I Jyllands-Posten skærper Charlotte Sahl-Madsen sin kritik. Til avisen siger ministeren, at hun er »fundamentalt i tvivl om, hvorvidt universiteterne gør tingene på den rigtige måde.«

Artiklen citerer ministeren for overvejelser om at give opgaven med vidensoverførsel til de halvoffentlige GTS-institutter, der i forvejen står for en del af den offentligt støttede teknologiske innovation i Danmark.

»Vi må starte på en frisk. For vi skal i højere grad have viden ud i virksomhederne, så samfundet kan få mere glæde af investeringerne i forskning,« siger Sahl-Madsen til Jyllands-Posten.

KU havde rekordår

Det er en kritik, der vækker undren på Københavns Universitet (KU), hvor Tech Trans Kontoret under afdelingen Forskning og Innovation siden 2003 har beskæftiget sig netop med at overføre viden fra universitetet til virksomheder gennem kommercielle aftaler og forskningssamarbejdsaftaler.

Og KU havde faktisk et rekordår i 2009.

»KU står for over 50 procent af de licensaftaler, der er indgået på baggrund af patentansøgte opfindelser i 2009,« siger Karen Laigaard, som er konstitueret vicedirektør og chef for Forskning og Innovation på universitetet. »Det er faktisk de bedste resultater, vi har haft på licensaftaler og på indtægter.«

»Og Københavns Universitet har overgået indtjeningsmålet fra sin udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet med cirka to millioner kroner,« tilføjer Karen Laigaard.

Når videnskabsministeren forlanger penge nu, misser hun desuden pointen med, hvordan teknologioverførsel og patenter fungerer, mener Karen Laigaard. Sagt kort: Det er et sejt træk at tjene penge på opfindelser.

Tech trans-modellen har ikke mere end 10 år på bagen i Danmark, og man kan ikke regne med at se resultater i form af store penge, før virksomhederne har haft tid til at udvikle og sælge produkter baseret på opfindelserne. Her er tidshorisonten let 10-12 år, lyder det fra KU’s Forskning og Innovation. Det gælder ikke mindst for bioteknologiske opfindelser – og her står KU typisk stærkt.

Virksomheder investerer millioner og år i at forvandle et patent til et færdigt produkt, der kan sælges, og først når det er sket, begynder procenterne at tilflyde KU.

»KU får succes, når virksomhederne får succes, er mottoet,« siger Karen Laigaard.

Karen Laigaard siger, at KU allerede har glimrende samarbejder med GTS-institutter, og at KU nu gennem 10 år har opbygget stor viden og ekspertise inden for tech transfer. Tech Trans Kontoret råder over videnskabelige, kommercielle og juridiske eksperter, der opererer i et tæt samarbejde med universitetets forskere om indgåelse af aftaler med erhvervslivet.

»Hvis vi skal opbygge en kultur, hvor det er helt okay at samarbejde med erhvervslivet, så er det afgørende, at vi aktiviteten er en integreret del af KU,« siger hun.

Patenter er toppen af isbjerget

Videnskabsministeriets statistik viser også, at antallet af anmeldte opfindelser fra KU faldt fra 74 i 2008 til kun 45 i 2009. Her anerkender KU’s tech transfer-folk, at det kunne blive bedre.

De forsvarer sig med, at de er blevet dygtigere til at vurdere det kommercielle potentiale i en opfindelse, og dermed sætter de færre, men mere levedygtige opfindelser i søen.

Selv om Videnskabsministeriets statistisk måler udbytte fra patenter og licenser, mener Forskning og Innovation ikke, at dette er det eneste, eller det afgørende, mål for universiteternes evne til at udbrede viden til virksomhederne.

Karen Laigaard fremhæver, at KU i 2009 indgik 572 forskningssamarbejder i alt, heraf 302 med virksomheder – der dækker over alt fra rekvirerede analyser af et par hundrede timers varighed til flerårige forskningssamarbejder til millioner af kroner.

»Det er altså der, der sker rigtig meget vidensoverførsel,« siger Karen Laigaard, »og det er en lidt overset størrelse.«

Fra nul til seks millioner

I 2000 vedtog Folketinget den lov, forskerpatentloven, der skulle gøre udvekslingen af viden mellem universiteter og virksomheder til en bedre forretning for staten. Statistikken viser, at universiteternes indtjeningskurve også har været ganske stejl siden da, selv om der altså endnu ikke er overskud på salget af patenter.

Københavns Universitet hentede i 2001 225.000 kroner på salg af patenter og licenser, og det tilsvarende tal for 2009 var cirka seks millioner kroner. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fører an i statistikken – i 2009 hentede DTU/Risø lidt over 14 millioner kroner og brugte et tilsvarende beløb på at tjene dem.

Statistikken kan ses på Folketingets hjemmeside, idet folketingsmedlem Eyvind Vesselbo (V) har bedt videnskabsministeren om at få en sammenfatning.

Mr. Faktura manede til besindighed

Når videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen råber show me the money, er det interessant nok et brud med den linje, Videnskabsministeriet fulgte for blot to år siden. Da udtalte den forrige videnskabsminister, Helge Sander (V), til Berlingske Business:

»Selvfølgelig skal universiteterne hente penge hjem, men de må nok erkende, at det ikke er i salget af licenser og patenter, de skal finde den store indtægtskilde. De skal nok være lidt mere afslappede i forhold til [sic] deres forventninger til, hvor mange millioner, de kan få ud af det. For når samfundet poster så mange penge i universiteterne, så må vi ikke tabe muligheden for, at frugten af universiteternes arbejde kommer samfundet til gavn.«

Helge Sander, som blev så herostratisk berømt for sit slogan ’Fra tanke til faktura’, forsøgte altså at sænke forventningerne til et hjernebaseret Klondyke, mens hans efterfølger i stolen viser sig at være ganske utålmodig efter at få forrentet samfundets investeringer.

chz@adm.ku.dk

Annonce

Seneste