Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
PENKOWA-HØRING – Det skal være slut med at feje grimme sager ind under tæpperne. Der er brug for at ændre kulturen på Københavns Universitet, hvis sager om videnskabelig uredelighed ikke fremover skal belaste universitetet. Blandt mulighederne er en såkaldt whistleblower-ordning.
Det skal fremover være fuldt ud acceptabelt at klage over forskerkolleger, som man mistænker for at snyde med deres forskning, hvis en gentagelse af den såkaldte Penkowa-sag skal undgås.
Det kom frem på en offentlig høring arrangeret af Københavns Universitet (KU), der blev holdt i Alexandersalen torsdag den 3. november. Emnet var, hvad vi kan lære af skandalen, der har rystet landets ældste og største universitet.
LÆS: Overblik over Penkowa-sagen
Et udvalg der har set på reglerne for god videnskabelig praksis anbefaler, at KU ændrer regler og procedurer internt for at fremme en kultur, hvor mistanker om brud på god videnskabelig praksis kommer frem i lyset.
Det skal blandt andet indskærpes, at det er ledelsens pligt at sikre, at mistanker indrapporteres, og at der eksisterer en klar procedure for, hvordan man håndterer sager lokalt på institutter og forskningscentre.
Ifølge Troels Østergaard Sørensen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og formand for udvalget, skal ledelsen sikre, at der foregår en åben og tryg diskussion blandt forskerne, at det er uacceptabelt at hævne sig på den, der viderebringer en mistanke om snyd, men at det på den anden side heller ikke vil blive accepteret, at nogen klager uretmæssigt for at ødelægge andres ry.
»Det er mit indtryk, at ledere før blev rost for at feje sager ind under gulvtæppet, men det skal fremover være en fejl. Med de [nye] regler vil det ikke længere være muligt for en leder bare at sende sagen videre op i systemet i stedet for at gøre noget selv,« tilføjede Peter Sandøe, der er professor på Biovidenskabelige Fakultet (Life) og medlem af udvalget, der har gennemgået KU’s regler om god videnskabelig praksis.
En anden anbefaling fra udvalget er, at det præciseres, at Praksisudvalget på KU, der som navnet antyder, behandler sager om brud på god videnskabelig praksis, er uafhængigt af rektor.
Praksisudvalget får pligt til at videresende sager, som falder uden for dets arbejdsområde, til rette instans. Det kan for eksempel være en mistanke om decideret videnskabelig uredelighed, der skal sendes videre til det statslige UVVU (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed).
Ifølge Troels Østergaard Sørensen har man også diskuteret, hvordan man letter adgangen til at klage, hvis man har en mistanke om urent trav, men udvalget har ikke nået at behandle dette spørgsmål til bunds.
Medlemmerne forslår dog som mulighed en såkaldt whistleblower-ordning, men om det skal være muligt at klage anonymt, vil de overlade til et nyt udvalg at beslutte.
Ved en efterfølgende debat udtrykte flere deltagere skepsis ved, om administrative ændringer i sig selv kan ændre kulturen på KU.
clba@adm.ku.dk