Penkowa-undersøgelse fra Kammeradvokatens lænestol

Det primære i Penkowa-sagen er spørgsmålet om Københavns Universitets holdning til videnskabelig hæderlighed og dermed til videnskabelig metode. Hvis KU anså videnskabelig metode for vigtig ville de da have undersøgt forholdene grundigt, allerede da bedømmelsesudvalget forkastede Penkowas første disputats.

KU bad nemlig en pensioneret norsk professor og en svensk ekspert (eftersom Penkowa havde forkastet de foreslåede danske eksperter) tage stilling til et par udvalgte spørgsmål plukket fra bedømmelsesudvalgets femten sider lange responsum. Hvor meget de har læst hele disputatsen er uklart, derimod vides det at Penkowas halvtreds sider lange modindlæg blev sendt med – men det blev disputatsudvalgets responsum ikke.

Det er ikke dokumenterbar nepotisme, men igennem hele sagen viser det sig at Penkowa har haft gavn af en meget stor velvilje fra KU’s side

Udokumenteret undersøgelse af rotter

Rektor undersøgte personligt – men langt fra grundigt – den berygtede sag om de tusind rotter (som var et af de emner disputatsudvalget fandt meget usandsynlige) der snart havde befundet sig i København, snart i Barcelona, hvor de efterhånden fortonede sig i et ikke eksisterende firma.

Rektors undersøgelse af dette vigtige punkt er ikke dokumenteret, og han nægter vedholdende at fortælle, hvor og hvem han ringede til. Han sagde blot til Penkowa, at hun nok ikke havde dokumenteret disse rotter godt nok. Og det selv om hun havde henvist til dem i disputatsen. Det er da klokkeklar videnskabelig uredelighed fra hendes side. Rektor selv havde åbenbart også glemt alt om videnskabelig metode, nok fordi Penkowa havde besnakket ham om alle de videnskabelige landevindinger, hun personligt stod på nippet til at gøre.

Han skulle meget hellere have bedt en journalist ved Weekendavisen undersøge, så var der kommet kendsgerninger frem.

Kammeradvokatundersøgelsen er vås

»Bestyrelsen udgangspunkt har hele tiden været, at alt skulle søges belyst så grundigt som overhovedet muligt,« står der i KU’s bemærkninger til Folketinget angående beslutningsforslag B142 (Liberal Alliances forslag til en kommissionsundersøgelse, der ikke kunne finde flertal i Folketinget, red.). Ovenstående er et bevis på, at bestyrelsen kalder det værste vås for en grundig belysning. Der er ingen grund til at tage bestyrelsens ord for gode varer.

KU har sat Kammeradvokaten til at printe og kopiere, hvad man kunne finde om sagen (”udførlige uddrag af den foreliggende skriftlige dokumentation”), de kalder det ”Kammeradvokatens undersøgelse”.

Det er da ingen undersøgelse, al den stund Kammeradvokaten ikke engang rejser sig fra lænestolen og udspørger rektor og andre involverede eller i det hele taget snuser rundt. KU påstår, at Kammeradvokatens undersøgelse er ”tilgængelig for offentligheden”, endnu en gang passer det ikke, hvad KU siger. Ud af undersøgelsens 700 sider er i alt 100 slettet, uden at læseren får nogen idé om hvad de indeholdt – og noget af relevans må det være, eftersom de overhovedet er medtaget.

Derimod har KU ikke bedt Kammeradvokaten undersøge noget om videnskabelig hæderlighed. Det har han selvfølgelig ikke forstand på, men så havde KU haft i sin magt at finde en mere kompetent undersøger.

Hvidvask

Formålet med ”undersøgelsen” har antagelig været at få rektor ud af den grimme beskyldning for nepotisme, og Kammeradvokaten konkluderer da også ikke overraskende, at der ikke »er grundlag for at tale om usaglig sagsbehandling eller nepotisme.«

Nu kunne læseren så tro at de 2,5 millioner kr., som Kammeradvokaten koster, er så godt som spildt. Men for rektor kan pengene være givet fornuftigt ud, herefter kan han sige – selv om det ikke passer – at KU har bekostet en dyr og grundig undersøgelse, og at der derfor ikke er behov for flere undersøgelser.

Allerbedst havde det været, om Hemmingsen fra starten havde taget begrebet videnskabelig hæderlighed alvorligt. Så havde KU undgået hele Penkowa-miseren, samt de betydelige udgifter til Kammeradvokat 2,5 mill. kr., retur til IMF-fond 2 mill. kr., 200.000 kr. retur fra Eliteforskerprisen. plus meget andet. Og, ikke at forglemme, et betydeligt prestigetab for KU.

KU har forsøgt at argumentere mod en undersøgelse ved hele tiden at rette søgelyset bort fra sagens kerne. Lad os så få den undersøgelse.

Indlægget er en let redigeret version af en kommentar, som forfatteren indsendte til artiklen ‘KU’s bestyrelse vil forhindre Penkowa-undersøgelse i Folketinget’