Pesticider i drikkevandet fylder i valgkampen – men hvad siger forskningen?

Rent drikkevand – eller manglen på samme – er de seneste dage blevet et vigtigt emne i den igangværende valgkamp.

Ved partilederdebatter og statsministerdueller har det føget med tal og beskyldninger om, hvem der har ansvaret for, at mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer i Danmark indeholder rester af pesticider.

Flere partier kræver et nationalt sprøjteforbud til landbruget for at vende udviklingen og redde vores grundvand.

Men hvad er op og ned i debatten? Hvad er fup, og hvad er fakta?

Uniavisen har allieret sig med to KU-forskere, der bringer videnskaben ind i valgkampen.

Stigende forurening

Bjarne W. Strobel er lektor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Han forklarer, at næsten 100 procent af det danske drikkevand stammer fra grundvandet, som er regn, der igennem årtier langsomt siver ned igennem jorden.

»Det tager mange, mange år før det kommer helt ned til grundvandet,« siger han.

Grundvandet pumpes op fra omkring 30-70 meters dybde. I mange andre lande må man også bruge overfladevand som drikkevand, og derfor er det unikt, at det danske grundvand er rent nok til at bruges som drikkevand.

Men undersøgelser har vist, at der i de senere år er sket en kraftig stigning i forekomsten af forskellige stoffer som pesticider ved danske vandboringer. I over halvdelen af de undersøgte boringer blev der sidste år således fundet pesticidrester. I 13,8 procent af tilfældene var pesticidresterne over grænseværdien.

»En meget stor del af stofferne ender med at blive nedbrudt i de øverste jordlag, men så er der en lille smule, der kommer ned til grundvandet. Og det er så den lille smule, der laver ballade,« siger Bjarne W. Strobel.

Forurenet drikkevand fortyndes med rent vand, og derfor er det ikke farligt at drikke vand fra hanen i Danmark.

Men de stigende fund af pesticidrester skaber bekymring for vandets fremtidige kvalitet.

Lisbeth E. Knudsen er professor på Afdeling for Miljø og Sundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Ifølge hende er det netop bekymringen for de kommende generationers drikkevand, der er afgørende.

»Hver gang, vi måler med nye metoder, finder vi endnu flere stoffer. Så der kan meget vel være flere stoffer ved boringerne, end dem vi i dag måler for,« siger hun.

Et nationalt sprøjteforbud?

Pesticidrester stammer fra landbrugets sprøjtemidler, som bruges på marker i hele landet. Det har fået flere partier til at kræve et nationalt forbud mod sprøjtemidler.

»I mine øjne er der kun en ting at gøre nu, og det er at indføre et nationalt forbud mod at sprøjte,« lød det blandt andet fra Mette Frederiksen (S) i den første debatduel med Venstres statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen.

Men det, statsministeren siger, er ikke det samme som et forbud mod at sprøjte med pesticider på alle marker i hele landet, selvom det kan lyde sådan. Det drejer sig alene om de 160.000 hektar sårbare grundvandsdannende områder – altså cirka seks procent af den danske landbrugsjord.

Det er det samme forbud, som SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet i en fælles udmelding har foreslået.

Et sådant forbud vil ifølge beregninger fra Miljøministeriet koste landbruget cirka 360 millioner kroner om året i erhvervsøkonomiske tab.

Troels Lund Poulsen mener i stedet, at problemer med forurenet grundvand skal løses som en del af den Den Grønne Trepart. Venstre har dog også åbnet op for et forbud mod landbrugets sprøjtemidler i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Hvis man kun forbyder stofferne i landbruget, og ikke tager biociderne med, løser man i grove træk kun halvdelen af problemet

BNBO er defineret som det areal omkring en boring, hvor det tager et vilkårligt stof et år at nå ned til grundvandet.

Der er udpeget omkring 4.850 BNBO i Danmark, hvoraf landbrugsarealer udgør cirka 9.500 hektar – altså under én procent af den samlede danske landbrugsjord.

Uanset hvor mange hektar et eventuelt kommende sprøjteforbud kommer til at dække over, vil der stadig i årtier frem være pesticidrester i grundvandet. For ligesom det tager regnvandet 30-60 år at nå grundvandet, er pesticidresterne lige så længe om at nå samme vej.

Det betyder ifølge Bjarne W. Strobel, at man i dag også finder stoffer i grundvandet, som ellers har været forbudt i flere år.

Sundhedsskadelige effekter

De to forskere er enige om, at et sprøjteforbud for de 160.000 hektar sårbare grundvandsdannende områder vil være det bedste for vores fremtidige drikkevand.

»Det er en bydende nødvendighed. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Jo længere tid vi venter, des flere risici løber vi,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Ifølge hende er der flere sundhedsskadelige effekter ved pesticiderne.

»Det gælder især for fostre og børn, hvor vi ser immunotoksiske, nerveskadende og reproduktionsskadende effekter,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun siger, at der længe har været enighed blandt forskere om, at der kan være skadelige virkninger ved stofferne, og at de samtidig findes i højere koncentrationer i jorden.

Og selvom landbruget i debatten ofte får skylden for udfordringerne med drikkevandet, kan man ifølge Lisbeth E. Knudsen ikke tegne det så enkelt op.

»Vi må gå ud fra, at landmændene kun gør det, de får lov til. De har ikke overtrådt nogen love. På den måde ligger det jo på politikernes bord,« siger hun.

Glem ikke biociderne

Bjarne W. Strobel mener også, at det er for enkelt kun at se på landbruget som årsagen til problemerne.

For det er ikke kun landmændenes pesticider, der kan ende i drikkevandet. Det kan også biocider, som vi alle forurener med.

Kemisk er der ingen forskel på stofferne, men de bliver brugt forskelligt. Hvor pesticider bliver brugt på marker for at bekæmpe ukrudt, svamp og insekter, findes biocider i blandt andet medicin og creme, hvor det ligeledes kan bekæmpe svampeinfektion, eller i maling og træbeskyttelse, hvor det holder alger og skimmel væk.

Den generelle pesticidgrænse på 0,1 mikrogram per liter er ikke baseret på toksicitet, men ud fra et forsigtighedsprincip, og hvad der er muligt at måle

Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab

»Det er præcis de samme stoffer, og med tiden ender de også i grundvandet,« siger Bjarne W. Strobel og peger på, at det er derfor, man også finder rester af stoffer ved vandboringer i byområder, hvor der ellers ikke har været landbrug i årtier.

Hvor meget af grundvandsforureningen, der skyldes landbrugets pesticider, og hvor meget, der skyldes forbrugernes anvendelse af biocider, kommer ifølge Bjarne W. Strobel derfor også an på, hvor man er i landet.

»Ude i landdistrikterne er det landbruget, der står for det. Men for eksempel ved boringer omkring København, hvor der også er problemer med de her stoffer, har brugen af biocider meget at skulle have sagt,« lyder det fra Bjarne W. Strobel.

Det er et perspektiv, som han savner i den nuværende debat.

»Hvis man kun forbyder stofferne i landbruget, og ikke tager biociderne med, løser man i grove træk kun halvdelen af problemet,« siger han.

Nitratproblemet i Aalborg

I den nuværende politiske debat fylder Aalborg også meget. Det skyldes, at drikkevandet fra boringer i området indeholder højere koncentrationer af stoffet nitrat end andre steder i landet.

Nitrat kommer fra landbrugets brug af gødning. Og årsagen til, at lige Aalborg har en større udfordring med stoffet i drikkevandet end andre danske byer, skyldes undergrunden.

Den kalkholdige jord i Himmerland kan nemlig ikke omdanne nitrat på samme måde, som andre jordbundstyper, og derfor ender mere af stoffet i grundvandet.

Det højere indhold af nitrat er blevet koblet sammen med flere tilfælde af tarmkræft i den nordjyske by, hvilket dog aldrig er blevet bevist.

Niveauet af nitrat i Aalborg ligger fortsat under grænseværdien på 50 milligram per liter, men en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet kom i december måned med en anbefaling om, at sænke grænseværdien til seks milligram per liter.

Man kan frygte øgede problemer med både vores reproduktion, immunforsvar og den kræftrisiko, der debatteres

Lisbeth E. Knudsen, professor på Afdeling for Miljø og Sundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab

Når det handler om grænseværdier, har Bjarne W. Strobel en vigtig pointe, siger han.

Hvor Lisbeth E. Knudsen peger på, at pesticider kan have sundhedseffekter selv ved meget lave koncentrationer, understreger Bjarne W. Strobel, at de nuværende grænseværdier netop er sat meget lavt ud fra et forsigtighedsprincip, og hvad der rent faktisk kan måles.

»Alle de her stoffer vil være skadelige ved en given koncentration. Men den generelle pesticidgrænse på 0,1 mikrogram per liter er ikke baseret på toksicitet, men ud fra et forsigtighedsprincip, og hvad der er muligt at måle. Derfor kan man godt risikere, at vi nu laver et forbud mod sprøjtemidler, der laver ret meget om på landbrugsdriften, men uden at der kommer en tilsvarende sundhedsgevinst ud af det,« siger han.

Det er Lisbeth E. Knudsen dog ikke enig i. Ifølge hende er det langt fra sikkert, at de nuværende grænseværdier giver et fuldt billede af risikoen.

»Vi ser også en øget kræftrisiko ved koncentrationer som kan være lave, og måske lavere end de grænseværdier vi har i dag,« siger hun og peger også på den såkaldte cocktail-effekt, hvor flere forskellige stoffer kan forstærke hinandens virkninger.

»Så man kan frygte øgede problemer med både vores reproduktion, immunforsvar og den kræftrisiko, der debatteres.«

Forskningen giver altså ikke ét entydigt svar på, hvor stor risikoen ved pesticidrester i drikkevandet er. Mens nogle forskere peger på mulige sundhedseffekter selv ved meget lave koncentrationer, understreger andre, at de nuværende grænseværdier allerede er sat ud fra et meget forsigtigt princip.

Så selv forskere kan være uenige og – ligesom politikerne – se forskelligt på tingene.