Peter Nedergaard samler på valgplakater: De fortæller historien

»De kunne noget andet dengang, der er nu noget charme over det. Jeg forstår ikke, hvorfor partierne ikke har holdt fast i det her format.«

Peter Nedergaard taler om valgplakater. Han er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og valgplakatsentusiast extraordinaire. Hans private samling tæller i omegnen af 200 valgplakater. Altså, når man både inkluderer de danske, tyske, svenske, irske og græske eksemplarer. Af de danske retroudgaver skønner han, at han »nok kun har 75.«

Efter at have samlet på valgplakater i eget hjem i cirka 12 år, tog professoren det på sig at forskønne Institut for Statskundskab, hvor han har sin daglige gang. Han fik i 2011 hængt de første valgplakater op på de lange, hvide gange i det gamle kommunehospital på Øster Farimagsgade. Indtil videre har han fyldt tre gange med valgplakater.

»Ja, instituttet var ikke så glade for det til at begynde med, men nu kan alle virkelig godt lide dem.«

Rygende fædre og kameler på rulleskøjter

På den gang, hvor Peter Nedergaard har kontor, hænger et farvevirvar af valgplakat efter valgplakat og afbilleder både rygende fædre og kameler på rulleskøjter. Plakaterne beretter både om, dengang Venstre havde en forkærlighed for neonfarver, om Centrum-Demokraternes ønske om alsidighed i Danmarks Radio og DSU’s underholdende forsøg på at fremstille Anker Jørgensen som agent i hendes majestæts tjeneste.

»Det er faktisk enormt intelligent. Her spiller Socialdemokratiet på alt det, han ikke var. Hvis du kan få et smil frem på deres læber, vinder du vælgernes hjerter,« siger Peter Nedergaard.

Plakaterne er både originaler og genoptryk af de mange grafiske valgplakater, der er produceret, siden Thor Bøgelund i 1918 tegnede den første valgplakat for Socialdemokratiet.

»Du kan se, hvilke der er originaler, og hvilke der er genoptryk. Originalerne har nogle helt andre farver.«

»Plakaterne fortæller en historie, og det giver god mening at have dem til udstilling her, fordi det valgplakaterne fortæller og beretter om, er det, folk sidder og forsker i herinde. Og så kan de sætte en snak i gang blandt de studerende, når de står og venter på at få vejledning,« siger Peter Nedergaard om, hvorfor det var så vigtigt for ham at fremvise sine valgplakater på arbejdspladsen i det gamle Kommunehospital.

En samler

Af de valgplakater, der hænger og indrammer de mange politologiske forskeres kontorer, er de tidligste fra genforeningsafstemningen i 1920, og de er alle sammen danske. Med få undtagelser. En plakat fra det Sydslesvigske SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening), der ser noget nyere ud end de andre, har blandt andet sneget sig med i udstillingen.

»Ja, Tyskland har holdt fast i historiefortællingen på deres valgplakater. De er meget bedre til det, end vi er,« siger Peter Nedergaard om plakaten, der afbilleder et ledende fyrtårn og SSWs motto »… darauf kannst Du Dich Verlassen« (…det kan du stole på).

»Jeg fik den, da jeg var på besøg på deres hovedkontor. De var lidt lorne ved sådan at give den væk til en besøgende, men da jeg lovede, at den kom til at hænge her på Københavns Universitet, fik jeg den med alligevel.«

Og sådan kom Peter Nedergaard altså hjem fra Sydslesvig endnu en plakat rigere. I dag samler han ikke lige så aktivt, som han gjorde før i tiden, men altså – hvis han falder over noget, og ovenikøbet kan få det til en god pris, kan det jo være svært at lade være.

Størstedelen af Peter Nedergaards plakater er købt på auktioner, nogle gennem typografer, der rydder ud i gemmerne eller lukker ned, og andre gennem partierne selv. På et tidspunkt tyede professoren også til at sætte en annonce i avisen for at se, hvad der gemte sig i private samlinger.

Eventyrnat under bøgetræer

På en plakat fra Det Konservative Folkeparti fra folketingsvalget i 1932 står der i nederste højre hjørne og med snirklet blyantskrift:

Til erindring om eventyrnatten i Fruens Bøge d. 3. september 1932.

»Det lyder som en minderig nat,« siger Peter Nedergaard om den, åbenbart eventyrlige, nat i lystskoven udenfor Odense for mere end 75 år siden. Samme snørklede blyantstreg pryder også den næste udstillede valgplakat. Den er også afsendt af Det Konservative Folkeparti, men er sandsynligvis udgivet i forbindelse med valget i 1935. Ovenover overskriften »Hvad har Stauning gjort for mig,« står det der igen, omend mindre tydeligt denne gang:

Til erindring om eventyrnatten i Fruens Bøge d. 3. september 1932.

Og det er ikke bare romantisk historie, der gemmer sig i valgplakaterne. En plakat fra 1947 plæderer for, at vælgerne sætter deres kryds ved det selvstændige parti Hovedstadens Venstre.

»Venstre fandt dengang et hul i valglovgivningen og oprettede et selvstændigt hovedstadsparti. De vandt vist en ekstra to–tre mandater på at opstille på en særskilt liste. Året efter ændrede man så valgloven for at undgå, at noget lignende skete igen.«

Som årtierne går, og vi rykker tættere på i dag, bliver de underholdende, spydige og grafiske valgplakater færre. Peter Nedergaard mistænker, at det hænger sammen med fjernsynets indtog i de danske hjem. I dag spiller fjernsynet måske den historiefortællende og iscenesættende rolle, som plakaten i mange år havde monopol på, siger han. Valgplakaterne afspejler rigtigt nok den tid, de blev tegnet i, men var også et politisk indspark, der behandlede de sager, der fyldte i deres samtid.

En Venstre-plakat fra Staunings tid gør opmærksom på, at en mand har mistet sit job hvert 20. minut i den tid, Socialdemokraten har siddet på statsministerposten, mens en anden plakat har kulsort røg til at stige op fra en fabrik i baggrunden. En tredje plakat har samlet en familie foran fjernsynet og givet familiens fader og overhoved en pibe i munden.

»Det giver et indtryk af, hvordan man tænkte dengang. Man kan selvfølgelig læse en masse om det, men de her plakater, de fortæller en historie.«

Se Peter Nedergaards samling.