Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Ph.d. laver undercover-forskning blandt Hanois elite

Forskning — Nogle gange kræver det Rolex-ure, luksusbiler og undercoverarbejde i tennisklubber at lave forskning. Det gjorde det i hvert fald for ph.d. Dang Vu Hoai Nam.

Med Porsche, Rolex-ur og cigarer i baglommen er det lykkedes ph.d. Dang Vu Hoai Nam fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi at komme ind i varmen hos Vietnams elite, der ellers er notorisk sky – ikke mindst på grund af dens ulovlige vaner.

En sådan vane er forbruget af »tiger bone glue«, en traditionel østasiatisk medicin, der angiveligt hjælper mod knoglesygdomme som fx gigt. Selv om det er ulovligt, opdrættes der hvert år tusindvis af tigre til formålet i Asien, hvoraf de fleste lever i små bure i mørke kældre for til sidst at ende i en trykkoger. Faktisk estimeres det, at der i dag er næsten dobbelt så mange tigre i fangenskab, som der er i naturen.

Men hvis man vil gøre noget ved det sorte marked for eksotiske dyreprodukter, er man ifølge Dang Vu Hoai Nam nødt til at forstå de forbrugsvaner, der ligger bag. Og det kan man ikke gøre ved bare at sende et spørgeskema ud til en tilfældig og repræsentativ gruppe borgere.

Det er nemlig en helt bestemt gruppe mennesker, der har adgang (og råd) til tigerknoglemedicinen.

Gamle og meget, meget rige

»De er gamle, meget, meget rige, og de elsker dyre, flotte ting,« siger Dang Vu Hoai Nam, der selv er fra Vietnam, om forbrugergruppen. »Men de nærer en notorisk modvilje mod at deltage i undersøgelser som min.«

Derfor var den store udfordring for forskningsprojektet i første omgang at finde en vej ind i de rige vietnameseres sociale cirkler.

»Normalt kan vi motivere respondenter ved at give dem en lille gave,« siger han. »Men den her gruppe kan man ikke motivere med en gave til en værdi af 100 danske kroner eller noget i den stil, for deres indtægt er omkring 15 gange højere end det nationale gennemsnit. De vil kun snakke med folk, de stoler på. Og i Hanoi er tillid i højere grad baseret på, hvad man laver, og hvilke ting, man ejer, fordi de indikerer en bestemt status.«

Derfor var første skridt i forskningsprojektet at få fingre i så mange dyre statusmarkører som muligt. Dang Vu Hoai Nam lånte derfor blandt andet et Rolex-ur og en Porsche af en rig ven, ligesom han altid sørgede for at have cubanske cigarer med i tasken.

Først snakker man om cigarer, så tigre

I den ene ende af markedskæden for tigerknoglemedicin er de lurvede kældre i Vietnams centrum, hvor ulovligt opdrættede tigre tilbringer deres dage i små bure for til sidst at ende i trykkogere.

I den anden befinder sig Hanois luksuriøse tennis- og golfklubber, hvor forbrugerne hænger ud. Ikke for selv at dyrke sport, fortæller Dang Vu Hoai Nam – det er de fleste af dem for gamle til – men for at se på, drikke øl, sladre og indgå væddemål.

Det var her, Dang Vu Hoai Nam og hans forskningsassistenter kom i kontakt med deres interviewpersoner. Men selv om man har det rigtige tøj på og er medlem af den samme klub, er det ikke ensbetydende med, at folk har lyst til at snakke med en i det klasseopdelte samfund, siger Dang Vu Hoai Nam.

»I Hanoi vil ældre mennesker ikke snakke med unge, og rige mennesker vil ikke snakke med mennesker, der ikke er rige. Så hvis du går til dem på den forkerte måde, går det galt,« siger han.

Så hvordan gør man det?

»Først snakker man om cigarer,« siger Dang Vu Hoai Nam. »Så snakker man om ure. Og så kan man måske snakke om tigre.«

Og det var hvad det meste af forskningsarbejdet bestod i: At snakke, ryge cigarer og beundre mulige respondenters antikvariatsamlinger, indtil de havde opbygget tillid nok til at deltage i Dang Vu Hoai Nams undersøgelsen. Og det endte 228 personer i sidste ende med at gøre.

Legalisering løser ikke problemet

Gennem et såkaldt choice-eksperiment, hvor respondenternes præferencer kortlægges, har Dang Vu Hoai Nam fået et unikt indblik i gruppens forbrugervaner.

Forskningen bidrager derfor til den aktuelle debat om dyrebeskyttelse i Vietnam. Her argumenterer nogle nemlig for, at såkaldt »tiger farming« skal lovliggøres, fordi det vil løse problemet med krybskytteri af vilde dyr.

Dang Vu Hoais resultater viser, at det højst sandsynligt ikke er tilfældet. De fleste forbrugere af tigerknoglemedicin foretrækker nemlig den slags, der er lavet af vilde tigre, fordi de tror, det er mere potent.

Legalisering vil derfor ifølge Dang Vu Hoai blot føre til to parallelle markeder – et lovligt og et ulovligt – hvor de rigeste forbrugere fortsat vil handle på sidstnævnte for at få fingre i det, de anser som det allerbedste produkt.

Man skal i stedet investere yderligere i dyrenes naturlige habitater, hvis man vil beskytte de vilde tigre, siger Dang Vu Hoai Nam.

Dem er der i dag under 4.000 tilbage af.

Seneste