KU har nordisk rekord i bureaukrati

Københavns Universitet (KU) har i flere år kunnet bryste sig af at være det højst placerede universitet i Norden på den internationale anerkendte rangliste Times Higher Education.

Nu kan KU også smykke sig med den noget mindre flatterende titel som det mest bureaukratiske universitet i Skandinavien.

Forskere fra Oslo Universitet har sammenlignet antallet af videnskabelige medarbejdere med antallet af medarbejdere i såkaldte støttefunktioner på alle de skandinaviske universiteter og 11 udvalgte internationale universiteter i Europa, USA og Japan, og resultatet er klart.

Danmark i front

KU er nummer et i Norden med 50,4 procent ikke-videnskabeligt personale blandt de godt 8000 ansatte. Herefter følger Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet (AU), hvor godt 48 procent af personalet ikke er forskere og undervisere.

På Oslo Universitet, der har 6000 medarbejdere, er andelen 44 procent, mens de andre norske universiteter har omkring 40 procent ansat i støttefunktioner.

Den største andel af videnskabelige medarbejdere har små institutioner, som Handelshögskolan i Stockholm, der har 300 ansatte. Her er blot 15 procent ansat i administrative stillinger.

Flest ikke-videnskabelige medarbejdere har Los Alamos National Laboratory i USA med en andel på 58,3 procent af medarbejderstaben.

Universel sammenhæng

Bjørn Jamtveit, professor ved Oslo Universitet, mener, at væksten i bureaukratiet følger en matematisk lov.

Når et universitet tidobler antallet af forskere, vil der således samtidig være blevet ansat tyve gange flere bureaukrater.

»Sammenhængen er gyldig for alle skandinaviske universiteter og for de europæiske universiteter vi har data på. Vi overvejer derfor, om vi har fundet en universel lov, som er uafhængig af forskellene institutionerne imellem,« udtaler Bjørn Jamtveit.

Skaber egne opgaver

Undersøgelsen viser netop, at væksten og organiseringen af universiteterne i høj grad er uafhængig af lokale forskelle.

Udviklingen er således også den samme, uanset om institutionen er vokset gradvist eller har slået sig sammen med andre undervejs.

Jamtveit mistænker støttefunktionerne for delvist at generere sine egne opgaver, som ingen har efterspurgt eller har behov for.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science.
Se datamateriale her.

clba@adm.ku.dk