Sorte skyer over KU´s økonomi

Sorte skyer trækker ind over Københavns Universitets (KU) økonomi de kommende år, med mindre politikerne bevilger flere frie basismidler til universiteterne. Det viser et nyt økonominotat præsenteret for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) af rektor på mødet den 7. april.

Heraf fremgår det, at KU´s forskningstilskud, de såkaldte basismidler, vil falde med lidt over 26 millioner kroner i 2011 og 79 millioner kroner i 2012 i forhold til indtægterne i 2010, hvis der ikke kommer flere penge fra staten.

»Det virker måske ikke som et stort beløb i forhold til, at KU har en omsætning på over syv milliarder kroner, men udviklingen er bekymrende, fordi basismidlerne bliver ved med at skrumpe. Bekymringen forstærkes af usikkerheden om den økonomiske krises udvikling og dermed hvor stram en finanslov, der lægges op til for 2011. Derudover udløber det nuværende globaliseringsforlig i 2012, som medfører stor usikkerhed for 2013 og frem. Der er derfor både behov for en stram økonomistyring og et fortsat stort fokus på at øge indtægterne,« siger Antonino Castrone, vicedirektør for Koncern-økonomi.

Han tilføjer, at KU allerede har trukket 100 millioner kroner fra egenkapitalen de seneste to år, så en yderlige udhuling er ikke en farbar vej.

Afskedigelser sidste udvej

KU håber at komme i dialog med de politiske partier, inden de til efteråret skal forhandle om de resterende milliarder i globaliseringspuljen for 2011 og 2012. Derefter er puljen tom. KU står til at modtage 200 millioner ekstra i forskningstilskud i hvert af de to år, hvis 50 procent af pengene bliver fordelt som basismidler. Penge, der er nødvendige for at holde det nuværende aktivitetsniveau.

Ellers risikerer situationen altså at blive endnu værre næste år end i år, hvor KU budgetterer med et underskud på 26 millioner kroner vel at mærke efter at der er sparet 70 millioner kroner, og at 135 stillinger er skåret væk.

At nye afskedigelser er en mulighed, fremgår af økonominotatet hvor der står om KU’s omkostninger:
»Ud fra en rent økonomisk synsvinkel er det muligt at tilpasse personalesiden. Det kan både ske gennem en produktivitetsstigning (fx indførelse af ny it), kvalificerede stillingsstop eller egentlige afskedigelser (som kun bør anvendes som sidste udvej).«

Medarbejderne inddrages tidligere

Prognoserne for KU´s økonomi er lavet som opfølgning på vinterens afskedigelser, der kom som et chok for mange medarbejdere. Rektor Ralf Hemmingsen lovede efterfølgende at informere ansatte og studerende løbende om økonomien og starte budgetprocessen tidligere end hidtil.

Næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), Poul Erik Krogshave, glæder sig over, at rektor har lyttet til medarbejdernes forslag om at blive bedre og tidligere informeret om de økonomiske realiteter.

»Vi har fået et tilfredsstillende oplæg om økonomien, så der tegner sig et billede af en mere givende budgetproces, hvor vi fra medarbejderside kan komme tidligere på banen med vores forslag,« siger Poul Erik Krogshave.

Fokus på eksterne midler

HSU-næstformanden opfordrer til, at sorgerne ikke tages på forskud, da der er tegn på, at samfundsøkonomien er i bedring, men han mener, at økonominotatet viser, at KU risikerer at havne i samme økonomiske klemme igen som i december sidste år.

»Uden flere basismidler tegner der sig en situation, der nødvendiggør dispositioner vi ikke bryder os om, det vil sige nye afskedigelser, derfor er det nødvendigt, at der følges op med den fornødne påvirkning og pres på både regering og folketing,« siger Poul Erik Krogshave.

Antonino Castrone, vicedirektør for Koncern-økonomi, håber, at grundig information om økonomien til en bred kreds på KU kan skabe den nødvendige opmærksomhed på en stram økonomistyring og på at øge blandt andet uddannelsesindtægterne yderligere og hente endnu flere eksterne midler hjem.

Netop de eksterne midler fra forskningsråd og private fonde er en indtægtskilde, som er vokset meget de senere år, og som vi må gøre en indsats for at fortsætte i samme takt, slår han fast.

clba@adm.ku.dk

Da Københavns Universitets (KU) økonomi i væsentlig grad er påvirket af de politiske forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret 2010, har KU opstillet tre scenarier for økonomien i 2011 og 2012, hvor KU får henholdsvis 0 kroner, 100 millioner kroner og 200 millioner kroner i nye basismidler til forskning som universitetet frit kan råde over.

Scenarie A (0 kroner i nye basismidler)

Forskningstilskud
2010: 2.493.486
2011: 2.498.261
2012: 2.486.298

Forskningstilskud efter eksterne bindinger (globaliseringsmidler øremærket til ph.d., post.docs og forskerskoler)
2010: 2.184.679
2011: 2.157.913
2012: 2.105.678

Difference i forhold til 2010
2011: -26.766
2012: -79.002

(1.000 kroner)

Scenarie B (100 millioner kroner i nye basismidler)

Forskningstilskud
2010: 2.493.486
2011: 2.598.261
2012: 2.586.298

Forskningstilskud efter eksterne bindinger (globaliseringsmidler øremærket til ph.d., postdoc og forskerskoler)
2010: 2.184.679
2011: 2.257.913
2012: 2.205.678

Difference i forhold til 2010
2011: 73.234
2012: 20.998

(1.000 kroner)

Scenarie C (200 millioner kroner i nye basismidler)

Forskningstilskud
2010: 2.493.486
2011: 2.698.261
2012: 2.686.298

Forskningstilskud efter eksterne bindinger (globaliseringsmidler øremærket til ph.d., postdoc og forskerskoler)
2010: 2.184.679
2011: 2.357.913
2012: 2.305.678

Difference i forhold til 2010
2010: 173.234
2011: 120.998

(1.000 kroner)

(For hvert scenarie antages at prognosen for uddannelsestilskud og eksterne forskningsmidler udvikler sig uændret. Yderligere er det forudsat, at KU’s eksisterende budgetforudsætninger er uændrede.)