Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Politikere besøgte undervisning: »Det var lidt uhyggeligt at høre deres svar«

Kommunalvalg — Otte prominente kommunalpolitikere svarede på spørgsmål fra religionsstuderende på første semester. Det kom hurtigt til at handle om islam.

En mand deler Alternativet-flyers ud på auditoriets rækker.

»Vil I have sådan en,« spørger han to kvinder.

Det vil de gerne.

»Jeg ved altså ikke, om jeg som sådan har et parti,« hvisker den ene til den anden, mens en gruppe tilhørere længere fremme på rækkerne diskuterer, om der skal bygges boliger på Amager Fælled.

»Jeg er ligeglad med salamanderen, uendeligt ligeglad med salamanderen,« erklærer en anden.

Vi kan vel blive enige om, at radikalisering kan ske i alle trossamfund?

Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets Overborgmesterkandidat

At dømme ud fra flyerne på bordet er der ikke nogle af partierne, der har religion som mærkesag. Sloganerne i blå, rød og grøn handler om billigere boliger, klima og om Alternativets idé om at lave Refshaleøen til en party- og kulturø, så Københavns midte slipper for larm og tis.

Alligevel er det netop religion, otte kommunalpolitikere skal diskutere denne fredag.

Religionsvidenskab har inviteret dem med ind i undervisningen, og den ene halvdel af auditorierækkerne er fulde af førstesemestersstuderende, der har forberedt spørgsmål til politikerne.

Svinekød og svømning

Astrid Aller, der er kandidat for SF og allerede sidder i Borgerrepræsentationen, kommer som den sidste af de otte politikere.

»Jeg studerer geografi, og jeg sad lige og skrev eksamen her til morgen. Det er lidt pres, at SCIENCE (Natur- og Biovidenskabeligt Fakultet, red.) har blokstruktur, valgene ligger altid oveni eksamenerne,« siger hun.

Annika Hvithamar, der er institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, byder velkommen, da alle otte kandidater har sat sig til rette på scenen bag plakater med deres ansigter på.

»Religion er over det hele,« siger hun.

Det handler om religion, når vi diskuterer, om der skal serveres svinekød i institutionerne, om kirkeklokkerne virkelig behøver at ringe søndag morgen, og om det skal være en mulighed at gå til kønsopdelt svømning. Et af de første spørgsmål fra de studerende i salen handler om traditioner.

»Nu sker der noget«

»Skal man fejre andre religiøse højtider, fx Hannukah og Eid, i institutioner og skoler på samme måde, som man fejrer jul,« spørger studerende Sascha Trier Olsen.

Partierne er ret enige. Det må institutionerne selv om. Ret hurtigt kommer diskussionen dog til at handle om islams rolle i Danmark.

»Kristendommen har i de samfund, hvor den eksisterer, bidraget til gode og sunde samfund, og islam har gjort det modsatte. Jeg synes ikke om det produkt, islam er,« siger Ole Birk Olesen, der er Liberal Alliances (LA) spidskandidat til kommunalvalget.

Astrid Aller, der er kandidat for SF og allerede sidder i Borgerrepræsentationen, er uenig.

»Okay, sådan har jeg det ikke med islam,« siger hun.

»Nu sker der noget,« hvisker en tilhører til sidemanden.

»Jamen, har du da lyst til at bo i de lande, hvor man har islam,« spørger LA-politikeren.

»Jeg kan godt lide at bo i Danmark. Jeg vil jo heller ikke bo i Polen, hvor kristendommen fx bruges som argument for at afskaffe mulighed for abort,« svarer hun.

Musik eller støj

Studerende Nicholas Hein Nielsen rejser sig og spørger, hvordan kandidaterne hver især ser på muligheden for bønnekald fra moskeer i København.

Jeg er rigtig glad for, at der er folk som jer, der studerer islam og kan stå for noget folkeoplysning.

Line Barfoed, Enhedslisten

»Det kan jeg svare helt kort på. Nej,« siger Finn Rudaizky, der er kandidat for Dansk Folkeparti. Han tilføjer, at religion slet ikke spillede så stor en rolle i politik for 25 år siden. 25 år svarer til det meste af et liv for størstedelen af salen.

Igen melder Ole Birk Olesen sig. Kirkeklokker er som musik i ørerne, siger politikeren. Han synes derimod, at moskeers bønnekald lyder som larm, det kan han huske, fra dengang han var på backpacktur på Sumatra.

»Jeg ville synes, det var meget indgribende, hvis jeg skulle høre på det,« siger han.

Sophie Hæstorp Andersen, der er Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, tager ordet.

»Ole Birk Olesen, nu har du sagt rigtig mange gange, hvordan du ser på islam. Vi kan vel blive enige om, at radikalisering kan ske i alle trossamfund?«

Line Barfoed fra Enhedslisten henvender sig til de studerende.

»Jeg er rigtig glad for, at der er folk som jer, der studerer islam og kan stå for noget folkeoplysning, Det tror jeg, der er brug for.«

»Det var lidt uhyggeligt«

Da debatten er slut, pakker de studerende vandflasker og computere sammen og går ud af auditoriet. Tre af dem bliver hængende. De er overraskede over, at debatten blev så ophedet, som den gjorde.

»Da de debatterede mit spørgsmål, kom det hurtigt til at handle om islam, hvor især Ole (Birk Olesen, LA, red.) og Finn (Rudiazky, DF, red.) fik gjort det til en debat om ikke bare spørgsmålet om imamkald, men om islam er okay. Jeg synes, det var lidt uhyggeligt at høre deres svar,« siger Nicholas Hein Nielsen, der stillede spørgsmålet om bønnekald.

Selma Foss Hagerup nikker.

»Uden at man er klar over det, kommer man hurtigt til at tale fra en kristen forståelse af religion, fordi den kristendom, de fleste danskere dyrker, handler mere om tro end om praksis, så den er lidt usynlig. Islam har mere fokus på praksis og kommer tit tydeligere til udtryk rent fysisk,« siger hun.

Politikeres ægte holdninger træder tydeligere frem under en debat end i andre former for politisk kommunikation, mener Sascha Trier Olsen, der stillede spørgsmålet om traditioner i byens dagsinstitutioner.

»Det er jo den virkelige verden. De her mennesker lovgiver om den virkelige verden. Politikernes fordomme kom virkelig frem i dag. Vi læser meget om politik og om, hvordan det påvirker religiøse mennesker, så at se det sådan her er meget levende. Det er det, der sker nu og her,« siger hun.

Annonce

Seneste