Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Politikerne kom til KU med masser af valgløfter, men uden store visioner

Folketingsvalg — Tolv toppolitikere lovede næsten enstemmigt at gøre op med sparepolitikken på uddannelsesområdet, da de krydsede klinger på Københavns Universitet. Men både KU’s rektor og Studenterrådets forperson savnede konkrete ambitioner.

Fem heftige bannere vogtede indgangen til festsalen på Københavns Universitet. De var i forskellige farver, blå og lyserød, hvid og orange, og de slog hver deres krav fast med versaler.

»Vi kræver, at nedskæringerne stopper og pengene tilbageføres,« stod der på ét af dem.

»Vi kræver en SU, vi kan leve af gennem hele uddannelsen,« stod der på et andet.

De i alt fem krav vedtog studerende på Københavns Universitet til et stormøde aftenen forinden, og nu var Studenterrådet gået i byen for at vifte med dem foran næsen på politikerne. Sådan helt bogstaveligt. Der var valgdebat i festsalen på Frue Plads tirsdag den  21. maj klokken 15, og de politikere, der var inviteret, kunne umuligt træde ind i universitetets fineste gemakker uden at bane sig vej forbi bannerne.

Partibusserne lod længe vente på sig.

Ida Karoline Bach Jensen, der repræsenterer de studerende i universitetets bestyrelse, spejdede efter dem, mens hun holdt i den ene ende af det orange banner, der krævede »tid til fordybelse og læring«.

Hun håbede, at politikerne ikke bare ville strø om sig med flyvske valgløfter, men også kunne være konkrete under valgdebatten.

»Det er blevet sværere at være ung, og en del af grunden er de besparelser, der har været på uddannelsesområdet. Vi har kæmpe problemer med stress, og de bliver altså ikke løst med hashtags og symboler på de sociale medier,« sagde hun med henvisning til Tommy Ahlers’ #deldinefejl-kampagne.

Jeg ved ikke, om jeg er blevet placeret her i midten, så I kan ramme mig med rådne tomater fra alle sider af salen.

Mette Abildgaard, gruppeformand og politisk ordfører, Det Konservative Folkeparti

En mand med en cigaret mellem fingrene stavrede hen til bannerne og inspicerede ordene, inden han kiggede op på de studerende:

»Politikerne vil ikke have kloge mennesker, kun nogen, de kan styre bedre,« sagde han med et skælmsk smil.

De studerende fik støtte fra flere forbipasserende på Frue Plads, der roste dem for at sige politikerne imod. Man kan dog hævde, at politikerne selv er begyndt at tage kravene alvorligt.

I en TV 2-debat tidligere tirsdag lovede Anders Samuelsen (LA), Mathias Tesfaye (S), Kristian Jensen (V) og Morten Østergaard (R) at frede SU’en og afskaffe det udskældte omprioriteringsbidrag, der suger to procent ud af universiteternes økonomi årligt.

Studenterrådet havde forud for valgdebatten inviteret til stormøde, hvor man havde formuleret fem krav til politikerne. Kravene var malet på bannere, som politikerne passerede på vej ind i Festsalen på Frue Plads.
image: Lene Munk
Debatten blev transmitteret live på Københavns Universitets facebook-profil, hvor optagelsen også kan findes nu.
image: Lene Munk

Og da politikerne begyndte at dryppe ind i festsalen, var det ikke, fordi de stejlede ved synet af de studerendes bannere.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, standsede foran trappen, hev sin mobil frem og filmede de studerende til en Instagram-story. »Hvor er I gode, altså,« sagde hun.

Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti, lod blikket glide hen over et par af bannerne og mumlede, at det da virkede meget fornuftigt.

Og Morten Østergaard, De Radikales leder, holdt sig til et enkelt »sådan!«.

På udkig efter det lange lys

Spørgsmålet, der følger, er: Er der overhovedet nogen grund til, at de studerende står i regnen og blafrer med budskaberne? Har de ikke allerede vundet, når politikerne kappes om at trække i land i valgkampens hede?

»Det er næsten chokerende så konkrete, de har været. Det er jo nogle løfter, som de er nødt til at indfri,« sagde Mike Gudbergsen, der er forperson for Studenterrådet:

»Min anke er bare, at det er fint at slå en streg i sandet, men hvad med de penge, der allerede er røget? En ting er at stoppe blødningen, noget andet er at formulere nogle ambitioner på uddannelsesområdet. Det er det, jeg gerne vil høre i debatten.«

Hvor er I gode, altså!

Pernille Skipper (EL) til de demonstrerende studerende

Inde i festsalen, hvor studerende, politikere og presse maste sig sammen, så der ikke var et hjørne bart, var budskabet nogenlunde det samme fra Københavns Universitets rektor, Henrik C. Wegener:

»Jeg synes, vi har hørt meget om Danmark som et velfærdssamfund i valgkampen, men jeg synes, vi har hørt utrolig lidt om Danmark som et videnssamfund,« sagde han.

»Vi skulle helt hen til valgkampen, før besparelser på uddannelse blev taget af bordet for nogle partier. Det kan undre, at der skulle gå så længe. Så kære politikere, lad besparelser på uddannelse være noget, der hører fortiden til, og kom i stedet med en langsigtet plan for uddannelse og forskning.«

Han bad politikerne finde det lange lys frem, men det, de brugte mest tid på i debatten, var at trække i land.

Med fare for rådne tomater

Alle opstillingsberettigede partier på nær Stram Kurs dukkede op i festsalen og meldte sig næsten i kor klar til at afskaffe omprioriteringsbidraget, fjerne uddannelsesloftet og fortsætte taxameterløftet på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Det sidste blev eftertrykkeligt banket fast efter et spørgsmål fra en psykologistuderende blandt publikum. Moderator Mikkel Vedby Rasmussen, nyslået dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, bad politikerne om at række labben i vejret, hvis de ønskede at fortsætte tilskuddet, og straks strøg tolv hænder i vejret bag talerstolene.

Bagefter sagde finansminister Kristian Jensen (V), at regeringens politik har medført en ny og lysere økonomisk situation, der gør det muligt at sløjfe omprioriteringsbidraget.

Og selv om Peter Skaarup (DF) forsvarede beslutningen om at indføre uddannelsesloftet, fordi midlerne blev brugt til at lappe huller i dagpengereformen, erkendte Dansk Folkeparti-gruppeformanden, at det egentligt er »åndssvagt, at vi begrænser uddannelse«.

»Man har måske skåret noget fedt væk, men nu er vi inde ved kødet. Og nu må det altså stoppe. Nu må vi have de besparelser væk, og det går vi også til valg på,« sagde han.

Der var god stemning under debatten. Her ses Venstres Kristian Jensen (tv), som havde fødselsdag, og Kristendemokraternes Stig Grenov.
image: Lene Munk
Dagens tre emner var uddannelse & forskning, klima og globale udfordringer, og slagets gang blev styret af dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Mikkel Vedby Rasmussen (tv.)
image: Lene Munk

Den eneste, der talte direkte imod en afskaffelse af uddannelsesloftet, var De Konservatives gruppeformand og politiske ordfører Mette Abildgaard:

»Jeg ved ikke, om jeg er blevet placeret her i midten, så I kan ramme mig med rådne tomater fra alle sider af salen. Men helt ærligt, er der noget i det her samfund, der giver politikerlede, så er det politikere, der ændrer standpunkt lige før en valgdag, uden at der er andet belæg for det, end at man nu kender valgdatoen,« sagde hun.

»Som i alt andet handler det om, hvordan vi benytter knappe ressourcer. Og der synes vi konservative, at det er fair at stille det krav, at når man har fået betalt en uddannelse af det offentlige, så giver man den uddannelse en chance.«

Hun erkendte, at det nok ikke var en holdning, der ville høste tordnende klapsalver i salen, men hun sagde, at hun håbede, at hun alligevel kunne opnå respekt ved at stå ved sine holdninger.

»Take it or leave it,« sluttede hun.

Uddannelse for livet, ikke erhvervslivet

Dermed berørte hun det tema, der løb som en rød tråd gennem uddannelsesdebatten: I hvilket omfang kan man (gen)investere i uddannelse, uden at statskassen slår revner – særligt med tanke på, at flere partier allerede har lovet gevaldige milliardsummer til bedre velfærd.

Det er, som om vi uddanner os til erhvervslivet og ikke for livet.

Carl Valentin, SF

»Hvis vi havde ubegrænsede midler, ville vi fordoble eller tredoble investeringen, men vi har ikke uendelige midler. Derfor er det så ufattelig vigtigt, at vi på et tidspunkt i den her valgkamp begynder at diskutere, hvordan vi får lagt en velstandsplan for Danmark, så vi er i stand til at pumpe flere penge ind i området,« sagde Liberal Alliances Anders Samuelsen, idet han kritiserede Socialdemokratiets nye økonomiske plan for at skade samfundsøkonomien og dermed begrænse de midler, der kan gå til uddannelse.

»Uden en offensiv og optimistisk vækstplan er det hele bare et bluffnummer,« sagde han.

Socialdemokratiets Peter Hummelgaard svarede igen:

»Anders har ret i, at pengene skal passe. Men hvad er det egentlig, der er en ansvarlig økonomisk politik? Vi har i lang tid kun set på det nøgne regneark. Jeg vil påstå, at det er en uansvarlig økonomisk politik, at vi har sparet så meget igennem så mange år på uddannelse og forskning,« sagde han.

Morten Østergaard sagde direkte, at »det er noget pjat at sige, at der ikke har været råd til nye investeringer«, når store summer er blevet brugt på alt fra skattelettelser til »symbolpolitik«. Han rettede både anklagerne til højre og venstre i det politiske spektrum:

»Jeg synes, det er vigtigere at få revet uddannelsesloftet ned end at bruge millioner på fortsat grænsekontrol. Jeg lover ikke tidligere pension til udvalgte grupper i det danske samfund, fordi det er vigtigere, at vi investerer i uddannelse. Og jeg synes, det er vigtigere, at vi fortsat kan byde velkommen til internationale studerende på det her universitet, end at vi laver symbolpolitik,« sagde han.

Imens talte flere af politikerne imod den markedstænkning, som de siger har indtaget universitetet.

Ligesom til debatten ved folketingsvalget for fire år siden sluttede Studenterrådet af med at hælde balloner ud over politikerne.
image: Lene Munk
Efter debatten fandt nogle af politikerne tid til at snakke med de studerende, men mange måtte også hurtigt videre og gik glip af øllerne i Lindegården.
image: Lene Munk
De Radikales Morten Østergaard fandt dog både tid til selfies og til at hænge ud i gården bagefter.
image: Lene Munk

Klaus Riskær Pedersen fra partiet af samme navn kritiserede finansministeren fra Venstre for at måle og veje alt ud fra en bundlinje, mens Alternativets Carolina Magdalene Maier sagde, at hun ærgrede sig over, at moderator Mikkel Vedby Rasmussen havde indledt uddannelsesdebatten med at spørge til globalisering og konkurrence.

»Jeg er så ked af, at vi snakker om kinesere og konkurrence. Hvad er formålet med universitetet? For mig er det to ting: kundskabserhvervelse og dannelse. De to ting har intet med kinesere og konkurrence at gøre. Ideen er at fordybe sig og følge sin nysgerrighed, ikke at fokusere på, hvor der er et ledigt job, når man er færdig.«

Carl Valentin fra SF bakkede hende op:

»Det er, som om vi uddanner os til erhvervslivet og ikke for livet. Det kan godt være, at der nogle gange er noget forskning og uddannelse, der ikke kan betale sig ud fra en økonomisk tankegang, men det er altså ikke det, der er det vigtigste. Uddannelse kan meget mere end det. Derfor synes jeg, det er helt afgørende, at vi får en helt ny retning i dansk uddannelsespolitik,« sagde han.

Visioner efterlyses

Hvad den nye retning indebærer, var der dog ikke mange, der satte ord på i en debat, der bar præg af, at taletiden skulle fordeles ligeligt mellem tolv kandidater.

Hvis vi havde ubegrænsede midler, ville vi fordoble eller tredoble investeringen, men vi har ikke uendelige midler.

Anders Samuelsen, udenrigsminister og formand, Liberal Alliance

Jo, politikerne ville sløjfe omprioriteringsbidraget, og jo, der blev lovet investeringer i uddannelse. Men de færreste afslørede, hvordan midlerne i så fald skal geninvesteres, og hvilket beløb de har i tankerne.

Og jo, taxameterløftet fortsætter, SU’en er ikke i livsfare, og et flertal synes at ville af med uddannelsesloftet.

Men det var småt med de visioner på uddannelsesområdet, som Københavns Universitets rektor og Studenterrådets forperson efterlyste før debatten.

»Jeg fik jo svar på, at man er villig til at flatline fra dér, vi er nu, hvilket er positivt. Så det er slut med toprocentsbesparelserne, og takstforhøjelsen kan fortsætte – det hørte jeg,« sagde Henrik C. Wegener til Uniavisen efter debatten.

»Men jeg hørte ikke meget tydeligt, at man vil rulle alle besparelserne tilbage og fylde det hul, man har gravet. Det er selvfølgelig positivt, at det ikke bliver værre, men vi mangler at finde ud af, hvordan det skal blive bedre.«

Også Mike Gudbergsen fra Studenterrådet stod tilbage med blandede følelser:

»Der var jo bred opbakning til at stoppe uddannelsesbesparelserne, men i forhold til at geninvestere i uddannelserne er vi ikke nået så langt. Det er fint, at vi er enige om, at økonomien ruller, og det er fjollet at spare på uddannelse, men hvad skal vi så gøre nu, hvis vi skal se fremad i stedet for bare at opretholde status quo? Det synes jeg, de skøjter lidt let uden om.«

Men i forhold til at geninvestere i uddannelse er det vel også en pointe, at det økonomiske råderum primært skal gå til at dække det demografiske træk? Det gør det vel også besværligt bare at love store summer til uddannelsesområdet?

»Selvfølgelig er man nødt til at prioritere. Som politiker har man et ansvar for, at den store økonomiske kabale går op. Mit argument vil så være, at det, vi laver, når vi investerer i uddannelse, ikke bare er en udgift. Vi investerer jo også i uddannelse og forskning, fordi det er grundlaget for, at vi i fremtiden har en velstand, en velfærd og en arbejdsstyrke, der kan bidrage til den danske statskasse.«

Følger du Uniavisen på Instagram? Klik her og følg med. 

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste