Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Politisk aftale om en milliard til forskning i 2018

forskning — Næsten hele Folketinget er enedes om fordelingen af en milliard kroner til forskellige slags forskning. Der er sågar lidt basismidler med.

Alle partier i Folketinget undtagen Alternativet og Enhedslisten er enige om fordelingen af en pulje til dansk forskning på 1,01 millard kroner i 2018.

Det er 440 millioner kroner mere end sidste års pulje.

Pengene er blandt andet hentet ved nedskæringer på førtidspensioner og fleksjob i 2012.

Politikerne får penge sat af til mærkesager

Af listen over bevillinger fremgår, at Danmarks Innovationsfond får det største beløb, nemlig 360 millioner kroner, mens Danmarks Frie Forskningsfond får 205 millioner, som forskere kan søge.

Der er også en række småbevillinger, heraf 12 millioner kroner til »samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer,« dét der også kaldes dynamiske effekter.

Det er en gammel mærkesag for dele af venstrefløjen at få udviklet Finansministeriets økonomiske beregningsmodeller, fordi de i dag ikke rummer svar på den økonomiske effekt af investeringer i ting som uddannelse og arbejdsmiljø, men derimod godt kan give svar på, hvad samfundet får ud af at sænke skatter og afgifter, hvilket favoriserer politikere, der går ind for skattelettelser i drøftelsen af økonomiske spørgsmål.

SF-politiker Lisbeth Bech Poulsen er ifølge Uddannelsesministeriets pressemeddelelse »meget glad for« den afsatte forskningspulje.

Enklere administration og basismidler

Selv om det ikke har noget direkte med puljen at gøre, har partierne også aftalt at forenkle administrationen af midlerne til offentlig forskning. Det skal regeringen lægge nogle idéer frem til i foråret 2018.

Ifølge ministeriets pressemeddelelse er især Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl glad over dette. Han udtaler, at DF har »ønsket en oprydning i administrationen af den offentlige forskning, og der har regeringen nu lovet, at de vil gå i værkstedet«.

Selv om fordelingen af reserven, som det fremgår, er en lejlighed for politikerne til at detailstyre en lille del af udviklingen i samfundet, er der også sat penge af til helt almindelig gammeldags ukontrolleret universitetsarbejde.

CBS får 25 millioner kroner i ekstra basismidler, som universitetet selv kan disponere over, Aalborg Universitet får 10 millioner, og IT-Universitetet får fem.

Seneste