Politisk flertal vil værne om forskningsfriheden

Forskningsfriheden har trange kår, mener 6.500 forskere og studerende der har skrevet under på kravet om en revision af den nuværende universitetslov. De får nu opbakning fra et flertal af partierne i Folketinget og fra flere af landets rektorer, heriblandt Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet (KU).

Støtten kom på en konference arrangeret af Akademikernes Centralorganisation (AC) om forskningsfriheden i Festsalen på KU den 28. januar. Kritikerne er blandt andet utilfredse med at institutlederne i dag kan pålægge medarbejderne at udføre opgaver inden de kaster sig over deres egen forskning; at det ifølge lovteksten er universiteterne der har forskningsfrihed og ikke den enkelte forsker samt at flere og flere forskningsmidler bliver fordelt via puljer med politisk bestemte formål og ikke som frie forskningsmidler (basismidler).

Vil undgå myter
Ralf Hemmingsen foreslog på konferencen at omformulere instruktionsbeføjelsen (paragraf 17) i universitetsloven.

KU-rektoren understregede dog at det allerede i dag er utænkeligt at en institutleder skulle pålægge en ansat fuldstændig at forske i et tema vedkommende ikke selv har indflydelse på.

»Men det bør fremgå at en medarbejder ikke gennem de pålagte opgaver kan afskæres fra at forfølge et forskningstema som vedkommende selv har valgt så vi kan få lukket den næsten mytologiske diskussion om hvordan bestemmelsen teoretisk set kan misbruges,« sagde Ralf Hemmingsen.

Han tilføjede dog at det er en forudsætning »at forskeren holder sig inden for sit kundskabsområde, de ansættelsesmæssige vilkår for sin stilling, institutionens strategi samt at projektet kan finansieres.«

S klar til revision
Socialdemokraterne indgik i sin tid et smalt forlig med regeringen om ændringen af universitetsloven, men forskningsordfører Kirsten Brosbøl er nu klar til en revision. Hun støtter Ralf Hemmingsens forslag om at skrive instruktionsbeføjelsen om, og hun vil også gerne se på hvordan man forbedrer medarbejdernes indflydelse ved at styrke Akademisk Råds rolle.

Også Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, erklærede på konferencen sin støtte til KU-rektorens forslag.

»Det er meget godt at forskerne formelt har forskningsfrihed, men den er altså ikke meget værd hvis den enkelte kun har en time ud på natten efter arbejde til sin egen forskning,« sagde han.

Marianne Jelved, Det Radikale Venstre, og Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti, bakkede ligeledes op om en revision af loven.

Frihed handler om penge
Peter Harder, professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU og medforfatter til en ny hvidbog om problemerne med universitetsloven udgivet af Videnskabernes Selskab, hilser også Ralf Hemmingsens forslag velkomment.

»Det kan være med til at sætte bom for den oplevede hierarkisering af universiteterne, men det vil dog ikke i sig selv løse hele problemet fordi den reelle forskningsfrihed afhænger af bevillinger. Hvis der ikke er penge til at man kan bedrive sin forskning, nytter den principielle frihed ikke meget,« siger han.

Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet, har samme opfattelse.

»Mange forskere oplever i stigende grad at deres forskning dikteres af hvilke midler der er til stede at søge. Der er ingen tvivl om at det er en væsentlig årsag til den dårlige stemning og manglende arbejdsglæde på universiteterne,« sagde han.

Ralf Hemmingsen bakkede op ved at konstatere at balancen mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler er blevet skæv, og den må vippes et stykke tilbage i retning mod flere basismidler.

Forskningsfriheden er individuel
Flere forskere, heriblandt Leif Søndergaard, lektor og AC- tillidsrepræsentant, argumenterede også på konferencen for at ændre lovteksten så forskningsfriheden bliver en rettighed for den individuelle forsker i stedet for at hidrøre universitetet som institution.

Peter Harder mener at man må se paragraffen i sammenhæng med instruktionsbeføjelsen.
»Selvom man skrev ‘personlig forskningsfrihed’ i loven, ville det ikke hjælpe stort hvis der lidt længere henne i teksten står at forskerne skal gøre som institutlederen kræver,« siger han.

Jens Oddershede var positiv over for at se på formuleringen af forskningsfriheden, men han tror ikke på at det vil have den store praktiske betydning. Han fik støtte fra flere tilstedeværende institutledere.

Forskningsordfører for Det Radikale Venstre, Marianne Jelved, erklærede sig derimod dybt uenig i at det er ligegyldigt hvad der står i loven.

»Det er vigtigt at holde fast i at opfattelsen af hvad et universitet er, ændrer sig med styreformen og lovteksten. Vi står midt i et opgør om hvilke institutioner og hvilket samfund vi får når vi bruger markedsmekanismer. Vi er i Det Radikale Venstre drønuenige i at et markedsstyret system er bedst til at regulere vidensinstitutioner som universiteterne,« sagde hun og høstede dagens største bifald.

Evalueringen af loven organiseres og gennemføres af et uafhængigt, internationalt ekspertpanel bestående af fem forskere udpeget af Videnskabsministeren. Arbejdet skal være færdigt inden udgangen af 2009.

clba@adm.ku.dk