Politrådet: Mere støtte til funktionsnedsatte og et KU uden krænkelser

Han er efterhånden en erfaren herre i studenterpolitik. Politrådets spidskandidat Christian Ramon stiller for fjerde gang op til bestyrelsen ved universitetsvalget 2024.

»Jeg håber jo, fjerde gang er lykkens gang,« griner han indledende, da Uniavisen møder ham på CSS.

Christian Ramon kom ind i studenterpolitik som en del af Studenterrådet, hvor han sad i fagrådet på økonomistudiet, hvor han læser sin kandidat.

Efter en splittelse med Studenterrådet tilbage i 2021 blev fagrådet på Økonomi til den selvstændige liste Politrådet. Konflikten bundede i, at Studenterrådet ifølge Politrådet ikke var villige til i tilstrækkelig grad at kæmpe for rettigheder for studerende med funktionsnedsættelser.

Studienævnene, som arbejder med de forskellige dispensationsansøgninger, skal have en bedre forståelse af, hvad funktionsnedsættelser rent faktisk er

Christian Ramon, spidskandidat for Politrådet

Netop den mærkesag fylder stadig meget for Politrådet og for listens spidskandidat, Christian Ramon. Med en stribe diagnoser der tæller adhd, dysleksi, angst, PNES og depression, ved han om nogen, hvor svært studerende med funktionsnedsættelser kan have det. Og ligeledes hvor rigidt systemet til tider kan være.

Derfor vil han skubbe på for bedre vilkår til denne gruppe studerende, og det skal blandt andet ske ved at gå eksamensbetingelserne på KU efter i sømmene.

Christian Ramon oplever nemlig, at studerende med funktionsnedsættelser alt for ofte ender med at blive dårligere stillet, fordi KU ifølge ham frygter at overkompensere og dermed stille dem bedre end andre studerende.

»Når jeg taler med folk med funktionsnedsættelser, fornemmer jeg klart, at de generelt får lavere karakterer end den gennemsnitlige studerende. Ved eksamener skal der jo ellers være mulighed for at bruge diverse værktøjer, som kan kompensere for en funktionsnedsættelse. Det kan være specielle it-programmer, forlænget tid og lignende,« siger han.

Ifølge spidskandidaten arbejder KU for ofte med en standardløsning, når det gælder studerende med funktionsnedsættelser. I steder bør man se på den enkelte studerendes behov og derfra lave en individuel vurdering af, hvilken hjælp og støtte, der giver mening.

»Det handler også om, at studienævnene, som arbejder med de forskellige dispensationsansøgninger, skal have en bedre forståelse af, hvad funktionsnedsættelser rent faktisk er, og hvilke problemstillinger der følger med,« siger Christian Ramon.

Mere magt til studienævnene

Udover bedre forståelse for funktionsnedsættelser foreslår Politrådet også, at de forskellige studienævn skal have mere bestemmelse over opbygningen af de tilknyttede uddannelser.

»Vi mener, at studienævnene er de bedst kvalificerede til at vide, hvordan deres egen uddannelse skal bygges op, hvilke fag der skal tilknyttes, og hvilke rammer der skal arbejdes under,« siger Christian Ramon.

Som et eksempel bruger han sit eget økonomistudie og statskundskab, hvor der har været snak om, at universitetstoppen vil diktere, at de fremover skal have flere fag sammen.

Ifølge Christian Ramon kan det meget vel give mening, men for Politrådet er det vigtigt, at studienævnene på de to uddannelser har mulighed for at få medbestemmelse over en sådan beslutning, så det ikke bare bliver en spareøvelse fra universitetsledelsens side.

»De skal have mulighed for grundigt at sætte sig ind i, hvorvidt de tænker, det giver mening og også kunne komme med indsigelser, hvis der er ting, de er imod. Og det gælder for alle studienævn på alle fakulteter på KU,« siger Christian Ramon.

Kulturforandring skal stoppe krænkelser

Den tredje af Politrådets mærkesager til dette års univalg handler om forebyggelse af krænkelser på universitetet.

Det er en problemstilling, som Københavns Universitet har arbejdet med i flere år, men ifølge Christian Ramon er man ikke i mål, før krænkelser på KU hører fortiden til. Og for at nå dertil, skal universitetet være villig til at bruge penge på at sikre en kulturforandring. Ifølge Christian Ramon kan eksterne konsulenter med speciale i at skabe forandringer i forhold til krænkelser være en del af løsningen på problemet.

I Politrådet er vi ikke tilfredse, før antallet af krænkelser på KU er nul

Christian Ramon, spidskandidat for Politrådet

»Jeg har blandt andet haft et møde med en konsulent, der har været tilknyttet CBS, som har haft succes med at arbejde med de her kulturændringer, fordi de også havde et stort problem med krænkelser. Og der er man faktisk lykkedes med at skabe en kulturforandring og få nedsat antallet af krænkelser. Og i Politrådet er vi ikke tilfredse, før antallet af krænkelser på KU er nul,« siger han.

Men kultur er jo noget af det sværeste at ændre, så er det ikke utopisk at tro, at en bestyrelsespost til Politrådet er ensbetydende med, at antallet af krænkelser på KU bliver nul?

»Det er helt rigtigt, at det er noget, der vil tage længere tid, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. KU arbejder typisk med en tidshorisont, som svarer til, at det tager cirka fire år at implementere store projekter eller tiltag, som det her ville være. Så jeg kan ikke garantere, at antallet af krænkelser vil falde med mig i universitetsbestyrelsen, men jeg kan være med til at skubbe på for nogle forandringer og sørge for, at man budgetterer midler til konsulenter, som ved meget mere om det her, hvilket på længere sigt forhåbentlig vil kunne gøre helt op med krænkelser på KU,« siger Christian Ramon.

Fokus på reelle forandringer

I Christians Ramons tid i studenterpolitik har der aldrig været opstillet så mange selvstændige lister til posten som studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen. Og selvom han har stor respekt for de andre listers arbejde, ser han særligt en markant forskel, hvor Politrådet skiller sig ud i forhold til flere af de andre lister. Politrådet interesserer sig nemlig ikke for, hvad der foregår på Christiansborg, men fokuserer udelukkende på at forbedre vilkårene for studerende på KU.

»Selvom pladsen som studenterrepræsentant i bestyrelsen giver noget magt, kan KU’s bestyrelse jo ikke ændre på, at regeringen vil skære i kandidaterne eller i SU’en. Og det er fint at Studenterrådet, Frit Forum og Konservative Studerende vil gå ind i de kampe, men det giver bare ikke så meget mening. Derfor lægger Politrådet fokus der, hvor vi reelt kan skabe forandringer,« siger Christian Ramon.

År efter år ligger stemmeprocenten til universitetsvalget jo ret lavt. Hvorfor tror du, det er sådan, og hvad kan man gøre for at få den til at stige?

»For det første tror jeg ikke, de studerende reelt set ved, hvor meget indflydelse de har. Noget af det første jeg fik indført, da jeg kom i studienævnet her på Økonomi, var ekstra tid til matematikeksamenerne for folk med funktionsnedsættelser. Vi har også været med inde over ansættelser, ændringer til studieordningen og meget andet. Så det er bare et godt eksempel på, at de studerende har langt mere magt, end mange nok tror. Og så tror jeg også, at mange ikke føler, de har tiden til at sætte sig ind i univalget. Derfor kan man med tiden måske også lave et system, som er lidt mere gennemskueligt,« siger Christian Ramon.