Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Portræt af en fighter

INTERVIEW - Jurastuderende Mette Matzen har funktionsnedsættelse og bruger kørestol, men hun har vidst siden sin erhverspraktik i niende klasse, at hun ville være jurist. Snart får hun sin bacheloreksamen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og nu ser hun tilbage på, hvad der hidtil har været det bedste og det værste ved at studere på universitetet. Hun ser også frem mod bedre forhold for andre studerende med funktionsnedsættelser.

Da Mette Matzen begyndte at studere jura i 2007 på Københavns Universitet (KU), blev hun mødt af en masse søde rusvejledere.

»Særligt én var meget hjælpsom og opmærksom. Alligevel var der flere arrangementer, som ikke var tilgængelige for mig, herunder en middag og en fest i begyndelsen af forløbet. Og ingen af rusvejlederne vidste noget om handicapforholdene på det sted, vi skulle på rustur. Jeg endte med ikke at tage med, for det lå oven i købet på Bornholm, og så er det altså ikke nemt at tage frem og tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt,« fortæller hun.

Lyspunkter var der dog også nogle af. Sammen med en pedel gennemgik Mette Matzen alle lokaler, gange og elevatorer og blev på den måde sat godt ind i de fysiske rammer på Jura, så hun nemmere kunne navigere rundt i sin kørestol.

Elevatorer er en evig kilde til frustrationer

En ting har dog været kilde til grænseløs frustration i hendes hverdag som studerende, og det er elevatorer. Eller rettere: elevatorer som ikke virker – hvilket man som studerende i de gamle lokaler i indre by ikke sjældent løber ind i. For Mette Matzen har imidlertid selv en kortvarig teknisk fejl vidtrækkende konsekvenser:

»Mindst tre gange har jeg været nødt til at tage hjem igen uden at kunne deltage i undervisningen, fordi elevatorerne var ude af drift. Inden da havde jeg ringet til studievejledningen og bedt om hjælp med det resultat, at de kunne garantere, at problemet ville blive fikset den efterfølgende dag, men det var jo ikke til den store hjælp, når forelæsningen skulle begynde 10 minutter efter.«

En enkelt gang sad hun og hendes hjælper endda fast i en gammel lift i KU’s lokaler ved Bispetorvet:

»Studievejledningen var lukket, så dem kunne vi ikke ringe til, og fordi det er en åben lift og ikke en elevator, er der ikke opsat et telefonnummer, man kan ringe til i nødstilfælde. Man har bare at hoppe ud – for det kan man jo,« siger Mette ironisk med sit karakteristiske skæve smil og tilføjer:

»Til sidst lykkedes det os imidlertid at komme ud derfra, men det var bestemt ikke en fed situation.«

Ser ikke sig selv som handicappet

Til trods for, at Det Juridiske Fakultet i 2010 erklærede, at de i løbet af 2011 ville arbejde på at forbedre handicapforholdene, synes Mette ikke, at forholdene er blevet bedre. Tværtimod.

»Dét, at vi for et par år siden flyttede over i bygningerne ved Bispetorvet, forværrede kun tingene. Det er dér, elevatorerne er mest håbløse, og lokalerne sværest tilgængelige. Dog tog de heldigvis ved lære af forskellige episoder og opsatte akuttelefonnumre, som de studerende altid kan henvende sig på, hvis der er tekniske problemer med for eksempel elevatorerne,« siger hun.

På trods af de dårlige fysiske forhold vil hun gerne rose KU for at være ret fleksible med eksaminer og ansøgninger om forlængelse af studietiden:

»Jeg har kun ansøgt en enkelt gang om at få forlænget tid til eksaminer. Siden har jeg automatisk haft den ekstra tid ved alle øvrige eksaminer og prøver, så jeg ikke har behøvet at søge fra gang til gang. Jeg havde også nemt ved at få lov til at forlænge den tid, jeg er om at færdiggøre min bacheloreksamen fra fem til fem og et halvt år. Det betyder så meget, at jeg ikke skal igennem en jungle af bureaukrati igen og igen.«

Derudover fremhæver Mette Matzen sine medstuderende som et af de største plusser ved sit studium.

»Folk har bare været så søde – det gør hele forskellen,« siger hun. Af samme grund føler hun ikke, at hun har manglet tilbud fra KU specielt designede til studerende med forskellige typer af funktionsnedsættelse:

»Jeg har ikke noget særligt behov for at mødes med andre handicappede. Faktisk ser jeg slet ikke mig selv som handicappet. Dog har jeg været glad for, at der er blevet oprettet en gruppe på Kunet.dk (universitetets intranet, red.), hvor folk med funktionsnedsættelse kan snakke sammen og eventuelt advare hinanden om svært tilgængelige lokaler og den slags.«

Ingen officiel handicappolitik på KU

På trods af at KU tidligere har erklæret, at de ønskede at udarbejde en officiel handicappolitik, ser det stadigvæk ikke ud som om, der findes en sådan. I så fald er den gemt godt væk.

Googler man for eksempel ’handicappolitik + KU’ finder man ingen nævneværdige resultater, og inde på KU’s hjemmeside eller de øvrige institutter bliver der heller ikke henvist til noget, som kunne ligne en politik på området.

Kigger man derimod på forskellige internationale universiteters hjemmesider, finder man næsten uden undtagelse links til hjemmesider, hvor studerende med funktionsnedsættelser kan finde svar på spørgsmål, danne grupper og læse om universitetes retningslinjer i forhold til studerende med funktionsnedsættelse af både synlig og ikke-synlig art. Det gælder for eksempel Oxford University, Freie Universität Berlin, Columbia University og mangle andre.

For en som Mette Matzen er det lidt af et mysterium, at KU ikke fokuserer mere på studerende med funktionsnedsættelse. Samtidig holder hun fast i, at det vigtigste er et godt studiemiljø, hvor folk er søde og hjælpsomme, og det har jurastudiet i følge hende været kendetegnet ved:

»Men man kan da godt blive lidt misundelig, når man for eksempel hører, at Columbia University giver garanti om, at begivenheder på campus skal være tilgængelige for alle med funktionsnedsættelse. Hvis de viser sig ikke at være det, flytter de simpelhen eventet. Det er da sejt!«

Udviklingen går i den rigtige retning

På trods af de vanskeligheder der er forbundet med at være studerende med funktionsnedsættelse i de gamle og svært tilgængelige lokaler i indre by, holder Mette fast i, at hun indtil videre har haft en skøn studietid, og at hun oplever, at udviklingen går i en positiv retning. Dog med en ret betragtelig forsinkelse i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med som Sverige og Norge:

»I Danmark er vi generelt ikke meget fremme i skoene hvad angår handicapforhold. I løbet af de seneste par år har jeg ikke desto mindre set flere og flere med forskellige typer af handicap herude. I begyndelsen følte jeg nærmest, jeg var den eneste, så tingene går virkelig i den rigtige retning. Alligevel vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig til at flytte ud i de nye lokaler på Amager i 2015. Det bliver lækkert – hvis jeg altså når at opleve det i min studietid.«

I fremtiden drømmer Mette om at specialisere sig inden for de grene af juraen, der beskæftiger sig med ligestilling og diskrimination. Eller som hun selv udtrykker det:

»Noget med mennesker, og noget man kan relatere sig til. Der er bare så mange veje man kan gå med jura, og det er det, jeg elsker ved faget.«

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste