Praksisudvalget svarer uden om og rejser tvivl om KU’s forskningsetik

Det er prisværdigt, at formandsskabet så hurtigt rykker ud med svar på mit indlæg om Praksisudvalgets nye regler.

Desværre må man imidlertid lede forgæves efter de begrundelser, jeg efterlyste. Hvad værre er, svaret skaber forvirring og usikkerhed om KU’s officielle holdning vedrørende helt fundamentale videnskabsetiske principper.

Vedrørende pkt. 1) i mit indlæg mangler jeg stadig en begrundelse for, hvorfor punkterne i de gamle regler om forskningsfrihed er strøget. Det vil være vigtigt at få en begrundelse, også i lyset af de sager, der faktisk har været med berøring til forskningsfrihed (sagen om Burka-rapporten fra 2010, den nylige sag om OPUS-centrets publikationsregler).

Det kan næppe være uden grundige overvejelser, at man har besluttet at fjerne så vigtige punkter fra reglerne. Hvori består disse overvejelser?

Vedrørende mit pkt. 3) savnes stadig en begrundelse for at indsætte punktet om pålidelighed. Problemet er ikke (primært) risiko for manglende respekt på tværs af fagområder, men frygt for manglende faglig kompetence, således at der træffes ukvalificerede afgørelser.

Praksisudvalget behandlede en sag vedr. Penkowas forskning i 2008, og behandlingen viste, at udvalget ikke var i stand til at trænge ned i sagens metodemæssige substans. Det kan man jo heller ikke forvente, når udvalget hovedsageligt består af medlemmer uden faglig indsigt i substansen. Man frikendte Penkowa, og der var nok klogt ”på det foreliggende grundlag”. Det betød så til gengæld en slags blåstempling, men hvordan det havde set ud, hvis sagen var blevet undersøgt til bunds af fagkyndige, ved vi ikke.

I stedet skulle sagen være opklaret i fagkyndigt regi af institut eller dekanat/ Akademisk Råd. Hvorfor skyde det hen i et ikke-fagkyndigt regi?

Det mest foruroligende er nu imidlertid de bemærkninger, formandsskabet giver til mit pkt. 2) hvor jeg undrede mig over, hvorfor man har fjernet formuleringer om hensynet til a) ”de personer eller det objekt, som forskningen vedrører, eller som den får betydning for”, og om at det kan høre med til god videnskabelig praksis, b) at forskeren ”også redegør for sine overvejelser om konsekvenser af eller muligheder for anvendelse af de resultater, som forskningen har frembragt”.

Til det første siger formandsskabet følgende: ”… at hensynet til beskyttelse af forsøgspersoner, forsøgsdyr og personfølsomme oplysninger allerede er direkte dækket af lovgivning, og aldrig er faldet ind under Praksisudvalgets ansvarsområde”. Jeg har svært ved at tro, at det dækker hele udvalgets opfattelse. I så fald er der virkelig et problem for KU, og især for ledelsen. Det er imidlertid, hvad de siger. Men for det første stod det jo altså i de gamle regler, og faldt således under Praksisudvalgets ansvarsområde dengang. For det andet: selv om noget er dækket af lovgivning, hører det stadig med til god videnskabelig praksis.

Men værre er det, at der jo er mange andre hensyn end, hvad der fremgår af den nævnte lovgivning. Det drejer sig om informeret samtykke, måder hvorpå man henvender sig til og omgås personer, man ønsker at inddrage, anonymitetsaftaler, omtale af medvirkende med passende respekt og uden at det virker stemplende mv. Det er hensyn, der omtales i de kendte codes of conduct fra UNESCO, European Research Council mv. – men det hører nu åbenbart ikke med til god videnskabelig praksis på KU.

Hvad pkt. b) angår, fejlciterer formandsskabet den gamle formulering. Der har aldrig stået, at Praksisudvalget ”skulle stille sig til dommer over mulige konsekvenser”, det som formandsskabet glæder sig over, at Praksisudvalget ”heldigvis” nu slipper for. Der stod, at det kan høre med til god praksis at kunne redegøre for overvejelser vedrørende mulige konsekvenser. Også dette findes i internationalt toneangivende etiske koder, hvilket jo er en konsekvens af årtiers erfaringer og refleksioner vedrørende de skræmmende risici for liv, helbred, miljø, menneskers og dyrs velfærd, klima mv., der kan følge af videnskabelige og teknologiske resultater. Skal det nu virkelig ikke høre med til god videnskabelig praksis på Københavns Universitet at kunne reflektere over det? Man skulle tro, at formandsskabet levede i en svunden tid.

En barmhjertig tolkning kunne have været, at selv om disse principper om hensyn til personer mv. og refleksion over samfundsansvar er strøget, er det alligevel stadigt underforstået, at de hører med til god praksis. Men det er åbenbart ikke tilfældet. Jeg håber og tror, at de fleste forskere på KU har en anden opfattelse end formandsskabet.

Praksisudvalgets overordnede formål er (§ 1) ”at fremme god videnskabelig praksis ved Københavns Universitet samt at skabe grundlag for rådgivning af rektor i sager om god videnskabelig praksis”. I hht. § 6 omfatter dette følgende opgaver:

1) at bidrage til at klargøre de eksisterende normer for god videnskabelig praksis
2) at tage initiativ til at der foregår en drøftelse af normerne for god videnskabelig praksis
3) Afgøre konkrete sager …

Ikke alene er reglerne ændret i en forkert retning, men formandsskabet svigter også med hensyn til ”at klargøre de eksisterende normer”, hvordan de skal forstås, og hvordan de er begrundet. Der er behov for afklaring.

At man afviser at åbne referater af Praksisudvalgets interne debat om sagen med henvisning til offentlighedsloven, må skabe indtryk af, at den drøftelse og debat, man ellers skulle fremme, ikke tåler dagens lys. Offentlighedsloven forbyder jo ikke offentliggørelse, undtagen i særlige tilfælde.

Vi kan læse referater fra de Akademiske Råd – hvorfor ikke fra Praksisudvalget? Hvad står der, som man ikke vil ud med?

uni-avis@adm.ku.dk