Prisbelønnet KU-tillidsvalgt: Fyringstruslen på SCIENCE er grotesk

Nynne Christensen troede, hun var på vej til et møde med en kollega, der havde brug for at drøfte et HR-spørgsmål. Men i kantinen på Biocenter blev hun 26. august overrasket af et hold opstemte kolleger og fotografer – og så fik hun stukket en blomsterbuket i favnen af fagforeningen DM’s forperson Janne Gleerup.

Nynne Christensen, der er fællestillidsrepræsentant for TAP’erne på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, var pludselig centrum for en ceremoni ved årets uddeling af DM’s Tillidspris.

Janne Gleerup sagde blandt andet, at Nynne Christensen får prisen, fordi hun:

»har taget ansvar, når det var svært og har holdt fast i både værdighed, ordentlighed og fællesskab i en tid med forandring og usikkerhed. Hun rummer med andre ord alt det, man ønsker sig i en dygtig tillidsrepræsentant.«

Uniavisen fangede årets tillidsvalgte dagen efter overraskelsesceremonien.

»Jeg er megaglad for, at alle mine søde kollegaer har indstillet mig,« siger hun, »men jeg ser prisen som en cadeau til hele holdet. Jeg er stolt af prisen, men jeg må også sige, at arbejdet jo ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke jeg havde et helt TR-kollegie bag mig.«

Et hårdt år

Arbejdet som tillidsrepræsentant på KU har været udfordrende på det sidste, fortæller Nynne Christensen. Navnlig det sidste år har været »turbulent«.

Først var der den store administrationsreform, der omkalfatrede hele administrationen med store konsekvenser for mange af de ansatte, hun repræsenterer.

»Administrationsreformen har kostet enormt meget. Og så har det været hårdt, at vi her på SCIENCE er gået direkte over i et stort underskud, som vi jo nu skal til at håndtere.«

Vi er gået fra den ene store omvæltning til den næste. Og vi står med nogle medarbejdere, som er blevet meget klemt i processen

Nynne Christensen

Reformen trådte i kraft 1. marts 2025, og i maj måned bekendtgjorde SCIENCE-dekan Bo Jellesmark Thorsen, at fakultetet har et trecifret millionunderskud, der blandt andet skyldes øgede driftsomkostninger til nybyggerier, især Niels Bohr Bygningen. Dekanen meldte samtidig ud, at underskuddet skal være håndteret inden udgangen af 2027, og at fyringer næppe kan undgås.

De ansatte på SCIENCE har svært ved at finde hoved og hale i regnestykket, fortæller Nynne Christensen, og de varslede fyringer tærer på arbejdsglæden:

»Det opleves som en ongoing proces, hvor vi er gået fra den ene store omvæltning til den næste. Og vi står med nogle medarbejdere, som er blevet meget klemt i processen, fordi de ikke har følt sig hørt.«

LÆS OGSÅ: SCIENCE står med milliardbygninger og millionunderskud: Fyringer kan ikke udelukkes

»Det virker grotesk«

Nynne Christensen har oplevet flere fyringsrunder i sine ti år som tillidsrepræsentant. Men den her er anderledes, siger hun:

»Tidligere har det været eksterne kræfter, regeringen for eksempel, som pludselig har trukket tæppet væk under universiteterne. Men det her ligner en situation, KU har bragt sig selv i. Man har jo længe vidst, at de store prestigebyggerier kom med en masse omkostninger.«

Derfor kan hverken medarbejdere eller tillidsvalgte forstå, hvorfor ledelsen har så travlt med at haste besparelser igennem:

»Det føles overilet, at man pludselig nu skal ud og fyre både en masse forskere og noget teknisk personale. Det tager virkelig lang tid at bygge gode forskermiljøer op, og det er så nemt at ødelægge dem.«

TAP’er: Ledelsen kører os over

Uniavisen har fået lov at smugkigge i kollegernes indstilling, der overbeviste fagforeningen om, at det blandt de mange kandidater fra danske arbejdspladser var Nynne Christensen, der skulle have prisen i år.

Her står blandt andet, at hun »er en ildsjæl, der kæmper for at vi TAP’er ikke bliver kørt helt over, selvom ledelsen gør hvad de kan. Nynne har […] utrætteligt arbejdet for at forstå og kommunikere meningen med, processen bag, og konsekvenserne af den administrative reform på KU til alle medlemmerne […] En forholdsvis utaknemmelig opgave, og rigtig mange medarbejdere er flygtet eller blevet meget kede af det, men det ville have været meget, meget værre uden Nynne til at tale vores sag.«

Nynne Christensen siger, at det er lidt svært at være tillidsvalgt for tiden, fordi hun faktisk ikke helt selv kan forstå, hvordan fakultetet er havnet i den aktuelle situation.

En stor del af underskuddet skyldes altså Niels Bohr Bygningen, og hun understreger, at ingen endnu har det fulde overblik over omkostningerne ved at drifte det forsinkede og milliarddyre byggeri, som ikke er taget fuldt ud i brug endnu:

»Det er jo noget, der virker grotesk på de ansatte: At man har overtaget ansvaret for en bygning, som man så skal gå og reparere på i uendeligheder.«

Det er helt urimeligt, at forskerne skal bøde for nogle beslutninger, der er truffet langt væk fra dem, tilføjer hun:

»Det prestigeprojekt er jo ikke født hos forskerne. Og det er meget svært at forklare for folk, der knokler for at trække penge hjem og lave førsteklasses forskning, at de risikerer fyring.«

Giv lidt tid!

Nynne Christensen fortæller, at de tillidsvalgte på SCIENCE prøver at råbe ledelsen op med én bøn: Giv os noget mere tid – måske to-tre år – til at få vendt skuden. Brug en del af KU’s overskud på at tilrettelægge en tilpasningsproces, som folk kan se sig selv i.

»Hele humlen med administrationsreformen var jo at frigive 300 millioner kroner til forskning og undervisning. En analyse viser, at reformen har kostet SCIENCE 44 millioner. Og det er simpelthen et paradoks, jeg stadigvæk har svært at forklare for mine folk.«

Det er meget svært at forklare for folk, der knokler for at trække penge hjem og lave førsteklasses forskning, at de risikerer fyring

Nynne Christensen

Hun tilføjer, at flere af de ansatte hun repræsenter, oplever, at mange opgaver flyder tilbage på institutterne, selvom de egentlig skulle løses i den nye universitetsadministration.

At der er nok at rive i som tillidsvalgt på SCIENCE for tiden, ser man tydeligt i Nynne Christensens kalender.

Hun plejede at bruge cirka en time om ugen på TR-opgaverne – mere selvfølgelig, når der skulle forhandles løn. Det seneste år er det steget til en fuld ugentlig arbejdsdag.

»Og det er selvfølgelig en lille smule problematisk, for jeg har jo også en chef, der skal have løftet noget af det arbejde, jeg er ansat til,« siger hun.

»Jeg elsker mit job!«

Da jeg spørger Nynne Christensen, hvem hun er, når hun ikke arbejder, begynder hun at tale om sit arbejde. Altså jobbet, hun blev ansat på KU til at udføre:

»Jeg elsker mit arbejde! Det er helt fantastisk. Jeg er simpelthen så heldig at være ansat på en core-facilitet med meget avancerede mikroskoper. Min ekspertise er at styre og tage billeder på mikroskoperne. Det betyder, at der kommer en masse forskellige forskere med deres yndlingsprojekter ind ad døren og siger, jeg skal have taget billeder af det her.«

»Og så lærer jeg tusind ting om alt muligt, den ene dag er det en myre, en plante eller en svamp. Den næste er det en mikroorganisme eller en biopsi fra et organ. Det er altid nogle meget engagerede folk, som har en masse spændende at fortælle. Og så prøver jeg at give mit input, så de får lavet noget endnu bedre forskning.«

Fritiden foregår primært i naturen med roning, orienteringsløb og cykling, fortæller Nynne Christensen, der er uddannet biolog og har en ph.d.-grad i cellebiologi.

Da hun havde haft nogle forskellige postdoc-ansættelser, stod hun ved en korsvej og skulle træffe et valg, fortæller hun:

»Enten skulle jeg gå efter at blive professor, eller også skulle jeg finde på noget andet.«

Hun gjorde det sidste:

»Den røde tråd i de ansættelser, jeg havde kunnet få, var mikroskopi. Og så kom det her job op, og det passer mig fantastisk at få lov at være en del af alle mulige forskellige forskningsprojekter.«

Det bedste og det værste

Hvad er det bedste ved at være TR på KU?

»Det bedste er, at man har nogle utrolig gode kollegaer. Både blandt medlemmerne og TR-kollegaerne – også dem der kommer fra alle mulige andre organisationer.«

»Og der er også et rigtig godt samarbejde med de lokale ledelser.«

Det er synd, for i virkeligheden arbejder vi jo alle sammen for det samme

Nynne Christensen

Hvad er så det værste?

»Det værste er, at KU er meget stort, og det kan føles som om, at de folk der sidder centralt, ikke helt kan forstå tankerne ude i den anden ende af organisationen – og måske faktisk også omvendt.«

Administrationsreformen har trukket de administrative medarbejderne endnu længere væk fra dem, de skal servicere, siger Nynne Christensen:

»Og jeg kan godt frygte, at det øger skellet mellem dem, der sidder inde i den sorte firkant, og os, der sidder ude på institutterne. Og det er synd, for i virkeligheden arbejder vi jo alle sammen for det samme, nemlig forskningen og undervisningen.«