Prisopgave: Hæder til historiestuderende

Ditte Wonsyld fra Saxo-Instituttet har undersøgt indsatsen mod koleraepidemien i København i 1853. Det har nu indbragt hende Dansk Medicinsk-historisk Selskabs Studenterpris på 10.000 kr.

I midten af juni 1853 udbrød der kolera i Nyboder i København. I løbet af få måneder bevægede sygdommen sig hen over det meste af byen, og da epidemien ebbede ud i oktober, var flere end 4.000 københavnere døde. Imidlertid er det ikke antallet af døde der gør denne koleraepidemi til en vigtig begivenhed i dansk medicinhistorie, men derimod de omfattende foranstaltninger der fra myndighederne og private organisationers side blev sat i værk for at bremse koleraens hærgen.

Der blev oprettet nødhospitaler. Befolkningens adfærd blev overvåget og kontrolleret for at forebygge nye sygdomsudbrud. Der blev trukket hårdt på det unge folkestyres bureaukrati. Befolkningen blev informeret om sundhedsfremmende adfærd. Og private organisationer viste deres evne til at yde en koordineret indsats. Koleraepidemien i 1853 er på mange måder første gang man kan se det moderne samfund sætte ind over for en akut trussel mod folkesundheden.

Kampe i koleraens tid
Denne spændende historie har historiestuderende Ditte Wonsyld sat sig for at se nærmere på. I det enorme materiale har Ditte Wonsyld valgt at fokusere på forholdet mellem den måde datidens læger forstod koleraens smitteveje på og de forebyggende tiltag der blev gjort.

I midten af 1800-tallet var lægerne delt mellem misamatikere der mente at sygdomme opstod på grund af skadelige dampe og stoffer i luften og contagionisterne der mente at sygdomme blev overført fra menneske til menneske. De to retninger førte til meget forskellige syn på sygdomsforebyggelse, og det kan aflæses i holdningen til koleraepidemien. Samtidig blev det i løbet af epidemien klart for lægerne at hverken miasmatikere eller contagionister til fulde kunne forklare koleraens forløb.

På den måde havde samtiden meget at lære af koleraepidemien, og den fik da også på nogle punkter markante følger, fx med opførelsen af Københavns Kommunehospital (det nuværende Center for Samfund og Sundhed på KU, red.) der stod færdig i 1863. Men på andre områder fik lægernes anbefalinger til centraladministrationen ikke stor effekt hvilket siger noget om magtforholdet mellem lægestanden og administrationen på det tidspunkt.
Ditte Wonsylds opgave Koleraen i København 1853 – og hvordan man forsøgte at komme den til livs kan læses på Dansk Medicinsk-historisk Selskabs hjemmeside www.dmhs1917.dk, hvor man også kan finde information om studenterprisen.