Prisopgaver for 2016 offentliggjort

Ved Københavns Universitets årsfest præmierer rektor de bedste besvarelser af universitetets prisopgaver med enten guld- eller sølvmedaljer. Og i samme moment udskriver fakulteterne de prisopgaver, de ønsker besvaret i det kommende år.

Emnerne er udskrevet ved årsfesten den 20. november 2015 og er lige så mangfoldige som den institution, de afspejler og omfatter alle seks fakulteter.

Det Humanistiske Fakultet

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
1) Fascinationen af det onde i moderne amerikanske TV-serier.
2) Religion og politik i den europæiske union: sameksistens eller konfrontation.
3) Frankrig: Den verdslige republiks dilemmaer.
4) Fra onde til ofre: Er Tyskland ved at gentænke sin nationale historie?
5) Hvad vil det sige at måle sprogfærdighed, og hvordan kan man gøre det?
6) Hvad er der galt med undervisningen i sprogfærdighed i tysk i Danmark? En fremmedsprogsdidaktisk analyse af status quo og et realistisk reformkoncept.
7) Der ønskes en diskussion af hvad oversættelse kan tilføre en national litteratur, eksemplificeret gennem en analyse af en specifik oversættelse til dansk af en litterær tekst forfattet på engelsk (britisk/amerikansk), fransk, spansk, italiensk, portugisisk eller tysk, gerne perspektiveret med inddragelse af et par andre oversættelser.

Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Der ønskes en specialeafhandling om den kulturelle forestilling om sammenbruddet, set i et kulturhistorisk og/eller kulturanalytisk perspektiv. Afhandlingen kan beskæftige sig med forestillingen om sammenbrud i mange forskellige medier (fx litteratur, musik, teater, billedkunst, arkitektur, politisk debat), og den kan fokusere på sammenbruddet som primært psykologisk fænomen (traume og hysteri), som primært politisk fænomen (revolution) og/eller som primært socialt fænomen (katastrofe). Den specialestuderende kan (afhængig af afhandlingens problemstilling) ansøge om under specialeskrivningen at deltage i de løbende seminarer og workshops på det tværvidenskabelige forskningsprojekt “Changing Disasters” (http://changingdisasters.ku.dk).

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Prisopgaver fra forskergruppen Tekstvidenskab:
1) Der ønskes en genetisk analyse af skriveprocessen i Per Højholts Praksis, 9: Det gentagnes musik (1989). Manuskripterne til digtene i samlingen foreligger som digitale faksimiler på KB’s hjemmeside, jf. “Per Højholts udkast til digte – en introduktion” http://www.kb.dk/da/nb/tema/litteratur/hoejholt/index.html
2) Der ønskes en redegørelse for internettets betydning for den nyeste danske og/eller nordiske litteratur. Besvarelsen kan fx inddrage medieteknologiske, medieæstetiske eller sociologiske perspektiver på den litterære offentligheds aktuelle forandringer.

Prisopgave fra Roots of Europe
Der ønskes en sproghistorisk undersøgelse af en afgrænset del af ordforrådet inden for et eller flere indoeuropæiske sprog.

Prisopgaver fra Sprogforandringscentret
1) Der ønskes en empirisk baseret undersøgelse af ledstillingsvariation i sprogbrugen blandt danske unge i urbane, multietniske miljøer. De undersøgte fænomener kan fx være V3-ledstilling (”manglende inversion”) i helsætninger eller deklarativ ledstilling i ledsætninger.
2) Der ønskes en empirisk baseret undersøgelse af sådans funktioner i moderne dansk tale- og/eller skriftsprog. Alle sådans funktioner kan inddrages, eller enkelte udvælges og undersøges i dybden.
3) Der ønskes en empirisk undersøgelse af de sociale betydningspotentialer af varianter af /s/ og /t/ i moderne københavnsk. Undersøgelsen kan baseres på sprogholdningsundersøgelser eller interaktionsanalyser eller en kombination.
4) Der ønskes en undersøgelse af forskellen i forståeligheden mellem distinkte og reducerede former af ord i en eller flere varieteter

Prisopgave fra Center for kønsforskning
Hvordan kan nytænkninger af den intersektionelle metode inkorporeres i analyser af forskellighed? Besvarelsen kan indeholde en skitsering af nyere diskussioner i det intersektionelle felt såvel som egne eksempler på intersektionelle analyser.

Det Informationsvidenskabelige Akademi
1) Der ønskes en analyse af begrebet korpus i relation til dynamiske (hypertekstuelle og interaktive) digitale materialer.
2) Der ønskes en analyse af, hvorledes indsamling, analyse og brug af data via digitale medier former services og brugernes interaktioner med disse digitale medier
3) Der ønskes en analyse af forskelle og ligheder mellem læsning af tekst på en skærm og læsning af tekst på papir på baggrund af den eksisterende forskning, herunder med fokus på hvilke faktorer der spiller ind på disse to typer læsning.

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Film- og medievidenskab
Der ønskes en analyse af brugen af ‘big data’ til undersøgelser af digitale medier og kommunikation. Besvarelsen kan have form af en teoretisk udredning, en empirisk undersøgelse eller en redegørelse for etiske og politiske aspekter af brugen af ‘big data’.

Teoretisk filosofi
Der ønskes en redegørelse for et eller flere erkendelsesteoretiske problemer som rejses af uenighed. Hvordan er det rationelt påkrævet at reagere i situationer, hvor vi er uenige med andre? Foreslået vejleder: Klemens Kappel

Politisk filosofi
Der ønskes en redegørelse for, hvad centrale principper om frihed og lighed indebærer for retten til transnational migration og/eller staters ret til at begrænse immigration. Foreslået vejleder: Nils Holtug

Filosofihistorie
Der ønskes en redegørelse for og tolkning af den tyske venstrehegelianismes udvikling fra ca. 1830 til ca. 1880. Besvarelsen skal inddrage mindst tre af de førende venstrehegelianere og tage hensyn til den vigtigste forskningslitteratur inden for området. Foreslået vejleder: Poul Lübke

Videnskabspolitik
”Fra fortolkning til forandring: Humanioras samfundsmæssige roller og ansigter” Svaret skal indeholde en konkret analyse af eksempler på den måde humanistisk grundforskning har ført til nye samfundsmæssige gennembrud – Hvad har eksempelvis forskningen inden for sprogudvikling og pædagogik betydet for udformningen af moderne skoler og institutioner? Hvad har forskningen inden for etik og retsfilosofi betydet for debatten og lovgivning om ansvarspådragelse, kriminel lavalder, osv. Hvilke typer af humanistisk viden bruges i erhvervsliv, kulturinstitutioner og offentlige myndigheder? Og hvilke muligheder og barrierer er der for at skabe en tættere relation mellem producenter og aftagere af humanistisk forskning i Danmark ? Opgaven skal inddrage konkrete eksempler på forskning, der har ført til nybrud og landvindinger med betydning for det omgivende samfund. Det er en fordel, hvis eksemplerne er hentet fra den danske forskningsverden. Foreslået vejleder: David Budtz Petersen

Retorik
Humor som retorisk virkemiddel. Der ønskes en undersøgelse hvordan humor bruges strategisk i forbindelse med offentlig meningsdannelse, fx en dansk politisk kontekst. Foreslået vejleder: Kristine Marie Berg

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Religionssociologi
Der ønskes en religionssociologisk analyse af religion og regionalisering f.eks. i Øresundsregionen med udgangspunkt i eget indsamlet materiale.

Eskimologi og Arktiske Studier
Der ønskes en analyse og diskussion af Thulebasens historiske rolle og position i forhold til relationen mellem Grønland, Danmark og USA. Besvarelsen skal inkludere spørgsmålet om serviceringen af basen før og nu.

Japanstudier
En analyse af dansk reaktion på japansk kulturprodukt eller -fænomen, der har gjort sig gældende i den nye, globaliserede verden.

Saxo instituttet
Etnologi
Hvad er de kulturhistoriske museers samfundsmæssige rolle i dag? Historisk set har museerne tjent som vigtige elementer i borgernes dannelse. Med de sidste 5-10 års museumspolitiske agenda i Danmark, med bl.a. brugerinddragelse og digitalisering som omdrejningspunkt, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om formålet stadig er det samme. Problemstillingen må gerne belyses med konkrete eksempler fra et antal større og mindre kulturhistoriske museer.

Forhistorisk Arkæologi
1) Teknologi og læringsprocesser i fortiden
2) Vådområdernes arkæologi

Det Juridiske Fakultet

Retsvidenskab A: Den materielle ytringsfrihed på digitale medier
Den retlige regulering af ytringsfriheden er et centralt emne i den demokratiske retsstat. Men med fremkomsten af nye medier og kommunikationsformer er der opstået nye retlige forestillinger om, hvordan man må ytre sig, ligesom grænsen mellem private og offentlige ytringer er blevet udfordret. Der ønskes en analyse af grænserne for den materielle ytringsfrihed i moderne medier inden for udvalgte retsområder, f.eks. strafferet, forfatningsret, persondataret, medieret og markedsføringsret. Kontaktpersoner: Lektor Trine Baumbach og professor Michael Gøtze.

Retsvidenskab B: Anvendelse af oplysninger fra biobanker i strafferetsplejen
Forbedrede teknikker til at analysere genetisk materiale skaber nye retlige og etiske problemstillinger. Biobanker oprettet til medicinske formål kan f.eks. anvendes til at identificere mulige gerningspersoner og til på anden måde at understøtte en strafferetlig efterforskning. Der ønskes en redegørelse for de retlige og retspolitiske konsekvenser af at benytte sådanne teknologier. I besvarelsen kan der indgå studier af flere landes regler på området. Kontaktperson: Professor Jørn Vestergaard.

Retsvidenskab C: International domspraksis i lovforarbejder
Med udgangspunkt i den danske stats pligt til at overholde international ret ønskes en redegørelse for, hvordan denne forpligtelse sikres, når love og bekendtgørelser forberedes. Besvarelsen skal fokusere på at kortlægge omfanget og betydningen af international domspraksis som en kilde til at forstå Danmarks internationale forpligtelser. Besvarelsen kan afgrænses til udvalgte lovgivningsperioder eller retsområder. Kontaktperson: Professor Henrik Palmer Olsen.

Retsvidenskab D: Formueretlige konsekvenser af offentligretlig god skik-regulering
På retsområder, hvor offentlige myndigheder fører tilsyn med den private aftaledannelse, ledsages specifikke tilsynsregler ofte med retlige standarder om ”god skik”. Der ønskes en retlig analyse af, hvordan sådanne regler kan påvirke den formueretlige retsstilling, f.eks. vedrørende erstatningsansvar, aftalefortolkning og misligholdelse. Besvarelsen kan afgrænses til særlige god skik-områder, f.eks. i den finansielle tilsynslovgivning eller i markedsføringsloven. Kontaktperson: Professor Mads Bryde Andersen.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Datalogisk Institut
Abstraction framework for complex visualizations
Visualization is an intuitive and widely deployed technique to grasp the information in a dataset. However, this technique can break down when applied to modern datasets with terabytes of data, such as sensor data from high-precision machines used in farming and manufacturing or web-click data from websites used by millions of users. To deal with data amounts that exceed the available pixels for a visualization, data abstraction is typically employed. Data abstraction reduces a dataset by operations such as sampling, selection, or aggregation, while maintaining representativeness, relevance, and completeness for a given visualization goal. A data abstraction framework is desired that can scale to large modern datasets and at the same time provide powerful primitives for complex visualizations.

Institut for Idræt og Ernæring
Browning of subcutaneous white adipose tissue
Human adipose tissue is composed of both energy storing white adipocytes and heat producing brown adipocytes. Additionally, accumulating evidence indicates that adult humans, like rodents, possess other thermogenic adipocytes. These so-called beige adipocytes emerge in the subcutaneous white adipose tissue upon external stimuli such as cold exposure. This process is termed ‘adipose browning’. Like classical brown adipocytes, beige adipocytes mediate ATP-uncoupled combustion of fatty acids, and thus, recruitment of beige adipocytes represents a therapeutic strategy to combat obesity.
This prize paper should explore the anti-obesity potential of subcutaneous white adipose tissue browning. A description of both external and internal browning stimuli and a discussion of the underlying cellular pathways and molecular mechanisms is wanted. Cold exposure, bioactive food components, exercise and microRNAs should be included as a minimum.

Kemisk Institut
Discussing the UV dependent formation of nucleobase anions and their role in DNA damage
UV light can cause DNA damage through several mechanisms including both direct and indirect pathways. The majority of radiation-induced DNA damage has long been attributed to reactive hydroxyl radicals formed upon interaction between water and UV photons, while a direct damage mechanism in which DNA moieties themselves react with UV light is a minor pathway due to the well-described photostability of nucleobases. Recently, a new indirect mechanism for DNA damage has received significant attention, and may be equally harmful as the hydroxyl radical mechanism. When UV photons travel through matter, particles such as ions, free radicals and free electrons are formed. Low-energy electrons (with kinetic energy below the ionization threshold) have been assumed relatively harmless, but recent observations show that even near-zero kinetic energy electrons can cause DNA damage. The mechanism of this surprising DNA damage caused by low-energy electrons is however still not well-understood.
The prize paper should involve a description of how the nucleobases are potential trapping sites for low-energy electrons, and the potential implication of nucleobase anions in DNA damage should be discussed. Experimental as well as theoretical aspects of the problem should be considered and discussed. In the account, the direct mechanism in which the nucleobases absorb UV light directly should be considered as well.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Statskundskab
1) Der ønskes en undersøgelse af betydningen af social kontekst (f.eks. sociale netværk, organisationer, eller det omgivende samfund mere generelt) for politisk adfærd.
2) Der måles og vejes i stigende grad i den offentlige sektor. Der ønskes en analyse af, hvordan resultatmålinger påvirker offentlige organisationer og/eller medarbejderne.
3) Der ønskes en analyse af mulige sammenhænge mellem vælgernes økonomiske interesser og de politisk-økonomiske reformer, der kan gennemføres.
4) Der ønskes en analyse af den mulige betydning af, hvorledes forskelle i antallet af såkaldte “veto-aktører” i det politiske system kan påvirke indholdet af den økonomiske politik.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Orale sygdommes potentielle indvirkning på kronisk systemisk sygdom.
Sygdomme i mundslimhinde, tænder og de omgivende støttevæv (tandkød og knogle) kan forårsage inflammatoriske processer lokalt i mundhulen. Disse er under mistanke for at have systemiske implikationer. Der ønskes i besvarelsen af prisopgaven en redegørelse for, hvordan intervention, der fører til reduktion af inflammatoriske forandringer i mundhulen kan influere på sygdomsparametre hos patienter med en udvalgt kronisk systemisk sygdom eller problemstilling. Der må gerne i besvarelsen af prisopgaven indgå et forslag til et undersøgelsesdesign, der kan belyse det valgte problemfelt. Vejleder: Lektor Siri Beier Jensen (sirib@sund.ku.dk).

“New ways – new hopes” – Solutions to the problem of antimicrobial resistance.
Antimicrobial resistance is considered one of the major threats to human health. Not only are resistant bacteria seen with increasing speed. The pipeline for new antibiotics has also more or less dried out. There is therefore a need to look ways to overcome the problem of antimicrobial resistance.
The task will be to provide a critical review of literature, and based on this to describe and evaluate pros and cons of one or more of the following topics: innovative new ways to limit resistance development, including ways that society can direct veterinarians and medical doctors to use antimicrobials in the best way, new ways to treat infections and ways to support antimicrobial treatment in such a way that resistance is reversed, allowing traditional antibiotics to be active once again. The outcome will be a guide to future success in overcoming the problem of antimicrobial resistance and to ensure future possibilities for treatment of infectious diseases, despite the increasing resistance problem. Vejleder(e): Professor John Elmerdahl Olsen (jeo@sund.ku.dk) og professor Luca Guardabassi (lg@sund.ku.dk).

Det Teologiske Fakultet

Afdeling for Kirkehistorie
“Kirke” i Martin Luthers forfatterskab 1517-1525. Vejleder: Professor, dr.theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen

Afdeling for Bibelsk Eksegese
Den jødiske Paulus. Paulusforskningen efter Det Nye Perspektiv. Vejleder: Professor mso, ph.d. Jesper Tang Nielsen

Afdeling for Systematisk Teologi
Troens passivitet hos Luther i den nyere systematisk-teologiske diskussion. Vejleder: Lektor, dr.theol. Carsten Pallesen

Vil du skrive?

Ifølge KU’s regler om prisopgaver kan besvarelser indleveres af personer, som er under universitetsuddannelse eller som har afsluttet uddannelsen inden for de seneste tre år.

De bedste prisopgaver belønnes med guld- eller sølvmedaljer ved KU’s årsfest i november 2016.

uni-avis@adm.ku.dk