Problemet er ikke Penkowa, men ledelsen

En af de skarpeste kritikere af KU’s håndtering af Penkowasagen, professor Niels Højby fra Sundhedsvidenskab, har intet at udsætte på indholdet i rapporten fra det internationale panel, bortset fra at den ikke adresserer det egentlige problem, nemlig rektors mulighed for at tilsidesætte de normale videnskabelige kontrolmekanismer.

LÆS: KU melder 15 Penkowa-artikler til UVVU

»Det er en glimrende rapport, som er helt vandtæt hvad angår de 15 artikler som er undersøgt. De strækker sig over en lang periode, og Milena Penkowa kunne være afsløret tidligere. Det de finder af problemer med antallet af forsøgsdyr, manipulation med billeder og lignende, er noget, vi godt vidste i forvejen,« siger han.

Det er udmærket at panelet anbefaler at stramme op om vejledning og supervision af ph.d.er og yngre forskere, men det vil ikke forhindre forsøg på videnskabelig snyd i fremtiden, mener Høiby. Det foregår desværre en gang imellem selv på de bedste universiteter. Det afgørende er imidlertid, at det bliver undersøgt til bunds i samme øjeblik, man får mistanke om det, mener han.

Penkowa kunne være stoppet

»For Penkowas vedkommende kunne det hele være stoppet, inden det udviklede sig til årtiers største skandale på Københavns Universitet. Universitetet som videnskabelig institution fungerede udmærket, fordi hun blev afsløret allerede ved disputatsindleveringen af det udvalg, der kiggede på hendes doktorafhandling. Det blev bare ‘overrulet’ af den daværende dekan, Ralf Hemmingsen,« siger Høiby.

Det samme skete, da Penkowa senere blev overflyttet til professor Elisabeth Bocks afdeling, hvor de studerende gjorde opmærksom på, at det, Penkowa publicerede, ikke svarede til de resultater, de var nået frem til. Elisabeth Bock bragte sagen videre til dekanatet, der bragte den videre til rektoratet, hvor Ralf Hemmingsen nu sad som den øverst ansvarlige, og her blev den igen overtrumfet.

Og det gentog sig omkring indstillingen til eliteforskerprisen, hvor formanden for Det Frie Forskningsråd, Christian Djurhus, ringede til Ralf Hemmingsen for at forhøre sig om, hvorvidt der var noget om rygterne om, at Milena Penkowa var anklaget for økonomisk underslæb i det videnskabelige selskab, hvor hun var kasserer. Ralf Hemmingsen var selv medlem af selskabet, men Djurhus blev ifølge Høiby, som refererer til Kammeradvokatens rapport, bare afvist med, at det kunne han selv undersøge.

Læs gennemgang af Penkowa-sagen

Det fundamentale problem

»Tre gange har den videnskabelige del af systemet fungeret som det skulle, og hver gang er det blevet ‘overrulet’ af ledelsen. Det er det, der er galt, og det vil de ting, der foreslås nu, ikke ændre ved. Det er helt afhængig af, hvilken integritet ledelsen har,« siger Høiby.

Efter Høibys opfattelse er det fundamentale problem, at rektor i universitetsloven har fået så store magtbeføjelser, at han egenhændigt kan tilsidesætte de normale videnskabelige kontrolmekanismer.

»Hertil kommer, at hvis folk vil snyde og gør det på en måde, som er svær at gennemskue, så er fristelsen meget stor i den benhårde konkurrence, der har udviklet sig om stillinger og eksterne forskningsmidler,« siger Niels Højby og konkluderer:

»De igangværende og de gennemførte undersøgelser har ikke adresseret universitetsledelsens akademiske håndtering af Penkowasagen, herunder de specialkyndige professorers påvisning af problemer med hendes doktorafhandling og senere hendes studerenes ’whistleblower’-advarsler. Så undersøgelserne erstatter ikke den uvildige undersøgelse, som blev krævet af fem professorer og støttet af mange hundrede andre forskere.«

rjb@adm.ku.dk