Produktiv professor: »Jeg kan ikke ­ gøre for, at jeg overkommer så meget«

Klinisk professor Henrik Kehlet må høre til blandt de absolut mest produktive forskere på Københavns Universitet (KU).
Alene i 2012 bidrog han til 43 artikler i diverse tidsskrifter og magasiner, og samlet er det blevet til mere end 750 videnskabelige publikationer i løbet af hans mere end 40 år lange karriere.

Han forstår godt, hvis hans omfattende produktion kan vække undren, men han afviser, at han er blevet krediteret som medforfatter til artikler, som han reelt kun har bidraget til i begrænset omfang og på den måde har pumpet sin publikationsliste unaturligt op.

»Jeg har været seniorforfatter på langt de fleste publikationer, hvilket betyder at jeg har været initiativtager til forskningsprojekterne, så jeg kan garantere, at jeg har været nede i hvert enkelt manuskript i detaljer. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg kan overkomme så meget,« siger Henrik Kehlet.

Forklaringen på produktiviteten er, at han i perioder og nu siden 2006 har været frikøbt til at forske på fuld tid, og så beskriver han sig selv som hurtig og arbejdsom.

»Det kræver nogle lange arbejdsdage. Jeg har fulgt en klar forskningsstrategi gennem 25 år og har hele tiden holdt mig opdateret med forskningen på mit område internationalt. Hvis du forsker lidt i det ene og lidt i det andet, kan du selvsagt ikke få så meget fra hånden,« siger han.

Henrik Kehlet har gennem hele sig karriere fokuseret på at undersøge kroppens reaktion på at blive opereret, og han har blandt andet udviklet et internationalt kendt koncept kaldet ’fast-track kirurgi’.

Støtter debat

Selvom han således ikke selv har været på kant med retningslinjerne, hilser han en debat om, hvornår man med rette kan kalde sig medforfatter, velkommen, da han også selv kan undre sig.

»Når der eksempelvis er undersøgt ti patienter i en klinisk videnskabelig undersøgelse, og der er 12 forfattere til artiklen, så er der noget der ikke hænger helt sammen, så ja, jeg mener, at der ofte er for mange medforfattere. Det handler både om personlige ambitioner, kampen om bevillinger, og at forskerne er under pres, fordi universiteterne hele tiden punker dem for at publicere. Det er godt, at debatten nu kører, fordi det vil give de yngre forskere et bedre grundlag for at sige fra,« siger Henrik Kehlet.

Han er også tilhænger af at udbrede det krav, som en del tidsskrifter stiller, til at alle forfattere skal underskrive en erklæring, hvor de redegør for, hvordan de har bidraget til en publikation, da det kan medvirke til, at »man får renset lidt ud.«

Han er derimod modstander af, at KU går enegang og indfører sine egne retningslinjer for medforfatterskab, som forskerne forpligter sig til at følge.

»Det er et internationalt problem som skal løses internationalt. I Tyskland er det for eksempel normen, at alle professorer per definition er medforfattere, og det er jo fuldstændig grotesk,« siger Henrik Kehlet.

clba@adm.ku.dk