Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Professor: SU-styrelsen vildleder udenlandske unge

SU-BOMBE - Betal 50.000 SU-kroner tilbage, lød kravet til en tjekkisk studerende på KU. Men myndighederne fejlfortolker EU-regler om hvem der kan få SU, siger juraprofessor. Dermed kan staten i årevis have snydt udenlandske studerende for penge, de havde ret til.

Et mareridt.

Sådan karakteriserer tjekkiske Tereza Hlobilova sin situation i august i år, da de danske SU-myndigheder forlangte, at hun skulle betale 50.000 SU-kroner tilbage. Den afgørelse blev dog omgjort, efter at Københavns Retshjælp førte Hlobilovas sag over for staten.

Forløbet viser, at de danske SU-myndigheder i årevis kan have fejlfortolket EU-reglerne og dermed snydt udenlandske studerende for SU, de ellers var berettigede til. Det vurderer juraprofessor Kirsten Ketcher, som er specialiseret i EU-ret.

Dansk krav om mindst 10-12 timer

Når studerende som Tereza Hlobilova kan få SU, skyldes det en EU-dom fra 2012. Ifølge dommen skal Danmark betale SU til såkaldt ’vandrende arbejdstagere’, dvs. unionsborgere, der under studierne har et arbejde i Danmark. Og der skal være tale om regulært arbejde.

De danske myndigheder stiller som et krav til dette arbejde, at man skal arbejde et vist antal timer: EU-borgere får normalt kun lov at modtage SU, hvis de arbejder minimum 10-12 timer om ugen.

»Det var et mareridt pludselig at have en så stor gæld. […] Det ændrede min opfattelse af Danmark fra et smukt land til et slags fængsel.« – Tereza Hlobilova, tjekkisk studerende ved KU

Kravet fremgår af den hjemmeside, som Uddannelsesministeriet har udgivet med vejledning til SU-ansøgere. Her står, »at det normalt er en betingelse, at der er tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt.« SU-ansøgere skal også, fremgår det, sammen med deres SU-ansøgning vedlægge dokumentation for, at de er ansat i »minimum 10-12 timer hver uge i hele perioden, mens du studerer og får SU«.

Men det er ikke et lovligt krav at stille, siger juraprofessor Kirsten Ketscher:

»Det afgørende er ikke et konkret timetal, men om folk udfører reelt arbejde og derfor kan klassificeres som arbejdstagere. Danmark har altid gerne villet stille et bestemt timekrav, men det kan man ikke.«

Tjekkisk studerende forsøgte at efterleve tvivlsomt krav

Tereza Hlobilova, som stod til at skulle betale 50.000 kroner tilbage, forsøgte faktisk at leve op til det danske timekrav.

Tereza, der siden 2012 har været i Danmark for at læse afrikanske studier på Københavns Universitet, arbejdede 40 timer om måneden. Hun fortæller, at hun dermed mente at leve op til det danske krav om 10-12 timers arbejde om ugen, fordi der typisk er fire uger på en måned.

Myndighederne opgjorde arbejdsmængden lidt anderledes:

»I perioden fra 1. oktober 2015 til 31. maj 2016 [har du] ikke har haft timer nok til at opfylde betingelsen om faktisk og reel beskæftigelse med minimum 10-12 timer om ugen svarende til ca. 43 timer om måneden,« står der i afgørelsen fra styrelsen.

»Kravet om 10-12 timers arbejde er en ren frihåndstegning, det har ikke noget at gøre med EU-reglerne« Kirsten Ketscher, juraprofessor med speciale i EU-ret

Thereza Hlobilova fortæller, at hun var chokeret:

»Det var et mareridt pludselig at have en så stor gæld. Jeg følte mig bundet til Danmark, indtil jeg havde betalt gælden, og 50.000 kroner er næsten en årsløn for en socialarbejder i Tjekkiet. Det ændrede min opfattelse af Danmark fra et smukt land til et slags fængsel.«

En ven gjorde Tereza Hlobilova opmærksom på Københavns Retshjælp, der tog hendes sag op mod SU-styrelsen. Pludselig var afgørelsen omstødt, og kravet om minimum 43 timers månedligt arbejde var frafaldet.

Ministerium afviser at bryde EU-regler

De danske myndigheder afviser, at minimumskravet om 10-12 timers ugentligt arbejde er i strid med EU-ret:

»Kravet om de 10-12 timer er udledt af retspraksis,« oplyser en kontorchef i Uddannelsesministeriet til Uniavisen med henvisning til et fyldigt notat, som ministeriet har skrevet til Folketinget om emnet.

Juraprofessor Kirsten Ketscher mener – modsat de danske myndigheder – at eksempelvis otte timers ugentligt arbejde kan være nok til at få SU. Det vigtigste er, at der er tale om ‘reelt arbejde’, siger hun.

»Hvis den pågældende er blevet mødt med et krav om at betale SU tilbage, fordi hun ikke havde timer nok, så er det ikke korrekt efter reglerne. Kravet om 10-12 timers arbejde er en ren frihåndstegning, det har ikke noget at gøre med EU-reglerne,« siger Kirsten Ketscher.

Dermed er SU-styrelsens vejledning ikke retvisende, siger Kirsten Ketscher:

»Det er egnet til at virke vildledende. Det er som om, de opstiller det som nogle betingelser for at få SU. Men det er ikke SU-styrelsens opgave at afskrække folk fra at søge om SU.«

Ministerium: det er en konkret vurdering hver gang

Ifølge kontorchef Peter Nielsen, Kontoret for Statens Uddannelsesstøtte, tæller Uddannelsesministeriet ikke timer, selv om vejledningen om SU beder studerende dokumentere et bestemt antal timers arbejde:

»Der er ikke tale om en mekanisk vurdering. I vores vejledning understreger vi, at der er tale om en konkret vurdering af samtlige forhold omkring beskæftigelsen, og at dette normalt vil betyde, at der er tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt. I vurderingen kan inddrages yderligere kriterier, såsom ret til betalt ferie, løn under sygdom, arbejdsforholdets tidsmæssige udstrækning, samt om ansættelsen er dækket af en overenskomst.«

»Der er ikke tale om en mekanisk vurdering. I vores vejledning understreger vi, at der er tale om en konkret vurdering af samtlige forhold omkring beskæftigelsen, og at dette normalt vil betyde, at der er tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt.« Kontorchef Peter Nielsen, Kontoret for Statens Uddannelsesstøtte

Kontorchef Peter Nielsen skriver også, at studerende bliver partshørt i sager om tilbagebetaling:

»De studerende vil altid blive partshørt, inden vi træffer afgørelse i sager om tilbagebetaling af SU. I partshøringen beder vi dem indsende den dokumentation de har, og som de mener kunne være relevant for vores vurdering – og ikke kun dokumentation for 10-12 timers arbejde om ugen.«

Kommissionen blander sig ikke

Uniavisen har også været i kontakt med EU-kommissions afdeling for sociale anliggender og arbejdskraftens mobilitet.

De afviser at kommentere den enkelte sag, men bekræfter, at der ikke i EU-retten er en stringent definition af, hvornår man er ‘arbejdstager’. Det er en vurdering, som myndighederne foretager i de enkelte lande.

Tilbage sidder tjekkiske Thereza Hlobilova med en følelse af afmagt i mødet med SU-myndighederne:

»Danske myndigheder har ikke ret til at stille krav om timetal, og i mine øjne bryder de med EU-retten. Forestil jer hvor mange i min situation, der er blevet uretfærdigt behandlet? Hvis ikke det var for Retshjælpen, var min afgørelse helt sikkert ikke blevet ændret,« siger hun.

Ingen ændringer på vej

Uniavisen har bedt Uddannelsesministeriet om en kommentar til Kirsten Ketschers karakteristik af vejledningen til SU-ansøgere som ‘vildledende’.

Det forholder ministeriet sig ikke direkte til, men de skriver til Uniavisen, at de i vejledningen trods teksten om de 10-12 timers arbejde, foretager »en konkret vurdering af samtlige forhold omkring beskæftigelsen«.

Det har ikke været muligt for Uniavisen at få oplyst, hvor mange penge, vandrende arbejdstagere hidtil har skullet betale tilbage, fordi de ikke har levet op til kravet om et minimumstimetal.

Uddannelsesministeriet skriver desuden, at »der ikke for tiden er overvejelser om at ændre praksis vedrørende vurderingen af status som arbejdstager i Danmark efter EU-retten.«

Det er en klar politisk målsætning for regeringen at spare penge på SU til vandrende arbejdstagere som Tereza Hlobilova. Udgifterne til SU til borgere fra andre EU-lande er vokset siden EU-dommen i 2012 og udgjorde i 2015 godt 300 millioner kroner. Et tal, som uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) har kaldt ‘bekymrende.

arn@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk

Annonce

Seneste