Professoren drømte en drøm om sundhed, han ikke kunne slippe. Heldigvis

I entréen til sit hus i Holte siger professor Oluf Borbye Pedersen som det allerførste: »Du skal beholde skoene på, for sådan gør vi hos os.«

Den er god nok: Professoren vil have journalisten til at traske med sko på ind i stuen, hvor vi skal lave et interview om hans forskning i tarmenes mikrobiom, der består af milliarder af bakterier, virusser og svampe.

Fidusen er, at når vi beholder fodtøjet på inden døre, bringer vi nye mikroorganismer ind i hjemmet, og det er godt for vores helbred ifølge forskningsleder og overlæge Oluf Borbye Pedersen, der tidligere har arbejdet med menneskets genom og har arbejdet som mikrobiomforsker de seneste 17 år.

Derfor ved han, hvor vigtigt det er, at vi plejer vores tarmmikrobiom, for eksempel ved at sikre sig, at vores bolig indeholder en rig variation af mikroorganismer. Så vil nogle af dem før eller siden finde vej til vores tarme og gøre stor nytte.

Sportshormonlignende stof

I de sidste seks år har Oluf Borbye Pedersen været leder af et projekt, der skulle afsløre flere af mikrobiomets gåder. Han og hans forskergruppe er da også lykkedes med at finde frem til det første eksempel på molekyler, der har forskellige biologiske virkninger i kroppen.

Vi kan ændre dyrenes smertetærskel bare ved at ændre deres tarmes mikrobiom

Oluf Borbye Pedersen

Der er tale om to såkaldte signalproteiner, der bliver produceret af nogle bakteriestammer i tarmen. Ifølge Oluf Borbye Pedersen minder signalproteinerne, når det gælder deres molekylære opbygning, om hormonet irisin, vi selv danner i musklerne, når vi dyrker motion.

Signalproteinerne har da også vist sig at have nogle af de samme gunstige virkninger som irisin, der desuden kaldes for et sportshormon, der gavner vores sundhed på mange forskellige områder.

»Det er derfor, der er så stor opmærksomhed om den her opdagelse, og det er derfor, at Københavns Universitet patenterede den allerede for to år siden,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Mennesket er ikke evolutionens kronjuvel

Allerede for 15 år siden var Borbye med til at offentliggøre en af de største naturvidenskabelige opdagelser nogensinde. Også den vedrører de mange mikroorganismers liv i tarmen. Det kan have påvirket ham ikke kun som sundhedsekspert, men også i hans syn på mennesket og dets placering i naturen:

»Mikrobiomets betydning har været mørklagt for os, indtil vi fik de nødvendige genteknologiske kapaciteter og supercomputer-kapaciteter til at afsløre dem,« siger han.

Indtil for 15 år siden, vidste ingen rigtig, hvad der foregår med tarmens mikroorganismer. Oluf Borbye Pedersen var med til at afsløre det, og det er derfor, han opfordrer til, at vi bliver gode venner med vores mikrobiom, hvis vi vil leve godt.

Desuden mener han, at vi skal holde op med at se på mennesket som evolutionens kronjuvel.

»Vi skal i stedet forstå, at vi bor til leje på bakteriernes planet. Den er deres, vi lever i et kollektiv sammen med dem, og vi er ikke mere vigtige, end de er,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Det store gennembrud

Det er 15 år siden han, sammen med europæiske og kinesiske forskere ved hjælp af dna-teknologi og supercomputere som de første i verden viste, hvordan vores tarmmakrobiom er sammensat og fungerer.

Resultatet kom som noget af en overraskelse, for de fandt 3,3 millioner gener i den menneskelige fordøjelseskanals mikrobiom. Til sammenligning består det menneskelige genom, der bestemmer, hvordan cellerne i vores krop er bygget op, af cirka 23.000 gener.

LÆS OGSÅ: »Vi er alle brodne kar«

Gennembruddet havnede da også på forsiden af det højt ansete naturvidenskabelige tidsskrift Nature i juni 2010 og med en artikel i bladet med overskriften The Tale of Our Other Genome.

Ingen ville tro ham

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at han har været forsker i 53 år, men hans seneste, store projekt, der altså kørte fra 2019 til 2025, var det hårdeste at komme i mål med nogensinde.

Selv efter de havde fundet de to signalstoffer, tog det hans forskergruppe to år at få et internationalt ledende, videnskabeligt tidsskrift til at anerkende og publicere en artikel om deres fund:

»Der var meget stor modstand, for ingen ville tro på, at bakterier har genomisk kompetence til at kunne lave hormoner. Det var tilsyneladende et for skelsættende nybrud. Det kan have været for provokerende at høre om for de fire fagfæller, der skulle læse vores artikel igennem, og som blev ved med at bede os om mere eksperimentel dokumentation. Det krævede stor moralsk styrke at holde modet oppe på forskerholdet,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Måske i pilleform

Ifølge Oluf Borbye Pedersen havde man allerede vist, at ved at ændre tarmenes mikrobiom hos forsøgsdyr, var det muligt at ændre deres adfærd.

»Vi og andre forskere kan lave nysgerrige dyr, der har stærke kognitive funktioner. Vi kan lave ængstelige dyr, og vi kan ændre dyrenes smertetærskel bare ved at ændre deres tarmes mikrobiom,« siger han.

En del af forklaringen er, at der i tarmen dannes mindst syv forskellige neurotransmittere, for eksempel serotonin og dopamin, der fra tarmen bestemmer, hvordan hjernen fungerer.

Men det projekt, som Oluf Borbye Pedersen og hans internationale forskerhold har arbejdet på i de sidste seks år, viser for første gang, at mikrobiomet i tarmene også bidrager til kroppens hormonbalance, og det er en vigtig årsag til, at det har nydt stor opmærksomhed i forskerkredse.

Borbye håber, at de nye opdagelser kan bruges til at udvikle en ny type af medicin, der kan få os til at tabe os. Men selv hvis det kan lade sig gøre at lave grundforskning om til medicin, så kommer det til at tage 10-15 år, og der skal investeres milliarder af kroner i sådan et projekt.

»Desuden er det muligt, at de bakterier i vores mikrobiom, der producerer de irisin-lignende molekyler, og som kaldes RORDEP1 og RORDEP2, kan udvikles til et kosttilskud, et såkaldt anden-generations-probiotiokum. De kan måske forebygge kroniske sygdomme som diabetes, fedme og knogleskørhed og kan måske  også udvikles til behandling af en række kroniske sygdomme,« siger han.

Fra intuition til forskning

Selve opstarten på det seneste forskningsprojekt var heller ikke nem – og måske var den lidt usædvanlig.

»Det hele begyndte med, at jeg havde det, jeg kalder for en intuitiv drøm i 2017. Jeg drømte om de mange gener, vi har i mikrobiomet i tarmen, og at de er i stand til at danne hormoner, der ligner insulin og andre hormoner. I drømmen stod det meget, meget klart for mig,« siger han.

Men han lod drømmen ligge i et halvt år, inden han begyndte at handle på den.

Det var rigtig svært at bevare både gejsten, glæden, intellektet og intuitionen

Oluf Borbye Pedersen.

»Jeg gik først for mig selv med tankerne. Jeg prøvede dem på et tidspunkt af på nogle af mine danske postdocer og seniorforskere,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Til at begynde med gik det dog ikke helt, som han havde håbet.

»Jeg tror, jeg nåede at spørge fire af mine meget begavede postdocer, om de ville være med til at lave forskning på den her baggrund, men de syntes alle sammen, det var for vildt. De mente, der var for stor risiko for, at det ville blive en fiasko,« siger han.

Til gengæld kom der positivt svar fra en forsker på den modsatte side af jordkloden.

»Jeg mødte på et tidspunkt en ekstremt dygtig forsker, Yong Fan, der havde taget sin ph.d. fra et eliteuniversitet i Kina. Han kunne arbejde både med bioinformatik og computer science og andre ting. Jeg fik ham overbevist om den mulige relevans af min drøm,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Borbye bad som det første Yong Fan om at begynde at lede efter nogle gener i tarmenes mikrobiom, der i deres molekylære opbygning minder om hormoner, vores krop selv kan lave i forvejen. Til det formål var Yong Fans specialviden afgørende.

Der gik mange måneder, uden noget skete, men den tredje uge i januar 2019 fik Oluf Borbye Pedersen og den forskergruppe, han var leder af, et hit, der mindede om hormonet irisin.

Nu havde de vist, at bakterier i tarmene kunne producere et stof, der minder om et af de hormoner, der i forvejen virker i vores krop. Men trods det store gennembrud blev arbejdet de næste år ekstremt krævende.

»Der var mange blindgyder i vores arbejde, og vi havde mange mange op- og nedture. Der var et stort pres på os, og det var rigtig svært at bevare både gejsten, glæden, intellektet og intuitionen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Hvad vil bakterierne os?

Når presset var ved at blive for stort, søgte Oluf Borbye Pedersen trøst hos Albert Einstein. Tankerne hos grundlæggeren af den almene relativitetsteori fik ham til at holde modet oppe.

»Intellektuelt var Einstein elitær, men han havde evnen til at trække sig selv tilbage og lade sin intuition og sine drømme overtage. Einstein mente, at intuitionen og vores evne til at drømme er den vigtigste gave, mennesket har fået, og han kaldte intellektet for intuitionens tjener. Desuden var Einstein meget ydmyg i forhold til naturvidenskabens store ubesvarede spørgsmål,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Einstein kaldte intellektet for intuitionens tjener

Oluf Borbye Pedersen

Det sidste er vigtigt at huske sig selv på, når man forsker i det, han selv betegner som menneskets astronomiske mikrobiom.

»Vi lever i en symbiose med bakterierne, og vi kan ikke leve godt uden dem. Bakterierne var på jorden før os, og jeg maner til ydmyghed, for hvad er det, de astronomisk mange mikroorganismer vil med os? Det er det store, centrale spørgsmål, der grænser til det filosofiske,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Bakterierne og de andre, ledsagende mikrober står på kommandobroen, når det gælder vores sundhed, og i den forbindelse er der i dag, mener han, tre funktionsområder, som lægerne ved rigtig meget om.

»Den første er metabolismen, vores stofskifte, som er kroppens måde at omdanne mad og drikke til brændstof og byggematerialer og danne en række stoffer, der regulerer vores helbred. Den anden er vores immunkompetence, mens den tredje er vores hjernebiologi, der formentlig styrer, hvad vi tænker, føler og gør,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han siger, at lige nu – 15 år efter den revolutionerende artikel i Nature – står vi kun på kravlestadiet, når det gælder om at forstå mikrobiomets betydning for os. Men han er  helt sikker på, vi skal passe på vores mikrobiom, hvis vi vil leve sundt.

»Vi mennesker kan have gener for omkring 30 kroniske sygdomme som for eksempel Parkinsons, diabetes og fedme, men i sig selv gør de ikke nogen skade. Det er først i det øjeblik, de bliver udsat for usund livsstil, de bliver et problem. Og hvordan påvirkes vores sygdomsgener så? Af et usundt tarmmikrobiom. Men hvis du holder dit tarmmikrobiom sundt, fordi du overvejende spiser grøn mad, motionerer dagligt og lader være med at ryge eller drikke for meget alkohol, så arbejder mikrobiomet for dig og aktiverer sandsynligvis ikke dine nedarvede sygdomsgener,« slutter Oluf Borbye Pedersen.