Prorektor om Danske Universiteters kandidatudspil: »Et valg mellem onder«

»Vi prøver at fortælle regeringen, at deres mål for universiteterne kan nås på andre måder end ved at omkalfatre hele vores uddannelsessystem.«

Sådan lyder meldingen fra Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, når han kommenterer Danske Universiteters nyligt offentliggjorte forslag til en kandidatreform.

Fra universiteternes side er der ingen ønsker om at forkorte kandidatuddannelserne

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

Forslaget er underskrevet af samtlige danske universiteter og indeholder tre konkrete forslag til en reform af universiteterne, der efter Danske Universiteters eget udsagn »gør det muligt at fastholde uddannelsernes høje kvalitet og samtidig skaber arbejdsudbud og provenu.«

Forslagene går på en omstrukturering af kandidatuddannelserne, så cirka 20 procent bliver erhvervsrettede kandidatuddannelser og cirka 10 procent bliver kortere uddannelser. Og så foreslår Danske Universiteter, at optaget af nye studerende dimensioneres (nedsættes) med fem-ti procent i forhold til 2021-niveau.

»Vi mener grundlæggende, at universiteterne allerede fungerer rigtig godt. Men hvis det er magtpåliggende for den siddende regering at sikre et større arbejdsudbud og et større bidrag til statskassen, er Danske Universiteters løsning at foretrække frem for det, regeringen selv har foreslået,« siger Kristian Cedervall Lauta.

Universiteterne har hele tiden været grundlæggende i mod at forkorte uddannelser. Nu foreslår I det alligevel selv – hvordan hænger det sammen?

»Det er et valg mellem onder. Fra universiteternes side er der ingen ønsker om at forkorte kandidatuddannelserne. Men vi anerkender, at vi er en del af et demokrati, og hvis man fra politisk side insisterer på, at der skal gennemføres en reform i vores sektor, så appellerer vi til en mindre indgribende aftale,« siger Lauta.

Læk fra forhandlingslokalerne

Selv om forhandlingerne om den kommende kandidatreform i øjeblikket er i fuld gang, er det ikke meget, der slipper ud af forhandlingslokalerne.

Mandag den 5. juni kunne et lækket notat dog afsløre, at regeringen har justeret sin oprindelige ide om at forkorte op mod halvdelen af de nuværende kandidatuddannelsespladser. Det skriver Altinget, som er i besiddelse af notatet.

Ifølge notatet er det regeringens nye forslag, at 36 procent af kandidatuddannelserne skal omlægges til enten kortere uddannelser eller såkaldte erhvervskandidater. Og så skal det samlede optag på universiteterne sænkes med 5,5-10 procent.

Men de tal er stadig alt for høje, mener Kristian Cedervall Lauta.

»De nye takter fra regeringen er stadig alt for indgribende. Selv om vi hører, at de har justeret tallene en smule, er det stadig en meget, meget stor reform, de lægger op til. Jeg håber, de vil overveje at nedjustere,« siger prorektoren.

Ingen tillid til universiteterne

Af notatet fremgår desuden, at regeringen allerede har udpeget, hvilke fagområder der skal forkorte flest kandidater. Forslaget er blandt andet, at 35 procent af de humanistiske kandidatuddannelsespladser forkortes, mens de tekniske kandidatuddannelser går helt fri.

De nye takter fra regeringen er stadig alt for indgribende

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

»Det gør mig meget trist, at regeringen allerede har lavet en deling mellem fagområderne. Det fjerner et manøvrerum for, at vi kan finde gode løsninger på tværs af sektoren, og det giver indtryk af, at politikerne ikke stoler på, at vi selv kan implementere aftalen på den mest hensigtsmæssige måde.«

Universiteterne og regeringen lader stadig til at være ret langt fra hinanden. Tror du, at den endelige reform lander et godt sted?

»Universiteterne sidder jo ikke med til forhandlingerne, og hvis vi gjorde, tror jeg, det ville være svært at lande en aftale, som alle parter ville være tilfredse med,« siger prorektoren og tilføjer:

»Men lige nu er faktum, at der lander en politisk aftale inden for den næste måneds tid. Når den kommer, vil vi selvfølgelig sørge for at få så meget faglighed og kvalitet som muligt ud af den, inden for de rammer, vi bliver givet. Det er et ansvar, vi selvfølgelig tager på os.«