Psykologistudiet: »Det handler ikke om køn, men om diversitet«

Egentlig er det et luksusproblem. For det går rigtig godt på Psykologi.

»Vores studerende er utrolig dygtige, de får høje karakterer, og der er arbejde til dem, når de kommer ud,« siger institutleder Søren Kyllingsbæk.

Alligevel har han sammen med studieleder Torben Bechmann Jensen og prodekan for uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Andreas De Neergaard sparket gang i en debat om den manglende mangfoldighed blandt psykologistuderende. I et debatindlæg i Politiken for et par uger siden skrev de, at der mangler diversitet og krøllede hjerner på psykologistudiet.

For mig handler det primært om, hvorvidt de studerende kan identificere sig med klienterne – også dem fra socialpsykiatrien

Institutleder Søren Kyllingsbæk, Psykologi

»Indlægget er ikke en kritik af vores nuværende studerende. Det handler ikke om køn, men om diversitet. Det kan godt være et problem, at de studerende minder relativt meget om hinanden. Måske ville det være godt, hvis der var forskelle, så de kunne bruge hinanden mere,« siger Torben Bechmann Jensen.

»Det er ikke, fordi der er for mange kvinder. For mig handler det primært om, hvorvidt de kan identificere sig med klienterne – også dem fra socialpsykiatrien. Og hvorvidt klienterne kan spejle sig i dem. Og der er altså et issue der,« siger Søren Kyllingsbæk.

Hvordan har I oplevet, at det er et problem?

»Nogle gange kommer vores kandidater ud i en praksis, hvor deres praksistilknytning er så lille, at de bliver ret chokerede. Jeg kender en socialpædagog på et psykiatrisk bosted, der har tre nyuddannede psykologer under 25 år ansat. Og der kan de risikere, at klienterne afviser dem som behandlere – enten på grund af deres unge alder eller fordi psykologerne ikke kan finde ud af at tale med dem,« svarer Torben Bechmann Jensen.

Konkurrerer med hinanden

På Psykologi optages der hvert år cirka 230 studerende ud af 1.700 ansøgere. De sidste to år har adgangskvotienten ligget på 11,5. I år er studiet helt oppe på 11,7 og kræver dermed KU’s højeste gennemsnit fra studentereksamen.

Og ifølge Torben Bechmann Jensen er smertegrænsen ved at være nået. For den høje adgangskvotient betyder, at studiet tiltrækker en bestemt slags studerende:

»De er dygtige på en særlig måde. Og det betyder noget for studiet, fordi de i højere grad konkurrerer med hinanden og går meget op i karakterer i stedet for at bruge hinanden. Det kan man se på, hvordan de fx vægter peer feedback eller samtaler med hinanden. Måske er de så ens i deres perspektiver, at det at få svar fra deres medstuderende nærmest ikke har betydning længere? Vi er ved at få lavet en undersøgelse af feedback på Psykologi, og der kan vi se, at de vægter peer feedback meget lidt.«

I efterlyser mønsterbrydere. Hvorfor er det vigtigt på Psykologi?

»Det behøver ikke at være mønsterbrydere hvad angår familiebaggrund eller social klasse. Men jeg kunne godt ønske mig, at vi fik nogle studerende, der havde andre perspektiver. Som kunne stille nogle andre spørgsmål og også udfordrede vores perspektiver,« siger Torben Bechmann Jensen.

»Det er det, vi mener med flere krøllede hjerner. Mange af vores undervisere ville elske, hvis de studerende en gang i mellem svarede noget andet, end det de forventer, at underviseren gerne vil høre. Hvis alle de studerende har samme fokus, så risikerer man at gå glip af nogle vigtige nuancer,« fortsætter Søren Kyllingsbæk.

Bedre samarbejde

KU har varslet at Kvote 2-systemet bliver ændret fra 2020. Det ligger dog ikke helt fast, hvordan optagelsesproceduren kommer til at være fremover. Men for at øge diversiteten på Psykologi foreslår de tre ledere, at optagelsesproceduren ændres, så op imod 50 procent af de studerende kommer fra Kvote 2. I dag er det blot 20 procent.

Det vil betyde, at snittet for Kvote 1 bliver endnu højere, fordi der skal optages færre. Men spørgsmålet er, hvordan det vil ændre studiemiljøet, hvis halvdelen af de studerende kommer ind via Kvote 2.

»Vi håber, at det vil betyde, at de studerende finder ud af, at de kan bruge hinanden mere, end de gør nu. Så samarbejdet både de studerende imellem, men også mellem studerende og undervisere bliver intensiveret, så de kommer lidt væk fra at fokusere på at leve op til kravene og i stedet giver plads til at svare alternativt på de opgaver, der stilles,« siger Torben Bechmann.

»Vi er faktisk fuldstændig ligeglade med, hvad de studerende får i karakterer. Vi går op i, at de bliver gode psykologer,« tilføjer Søren Kyllingsbæk.

Manglende ressourcer

Som svar på debatindlægget skrev tre psykologistuderende i Politiken, at de savner mangfoldighed i undervisningen, som de mener er for teoretisk. De skriver blandt andet:

»Hvert semester har mellem 2.000 og 3.000 siders fastlagt obligatorisk pensum, så hvis der er kommet en krøllet hjerne ind på studiet til september, skal studieordningen nok forsøge at få den glattet ud.«

Vores vilkår for at tilrettelægge uddannelsen bliver ringere og ringere

Studieleder Torben Bechmann Jensen, Psykologi

Torben Bechmann Jensen er enig i, at der mangler praksisforløb på studiet. Men det er et spørgsmål om ressourcer, siger han:

»Det hænger sammen med, at vi får meget få midler via taxameterordningen sammenlignet med andre sundhedsfaglige uddannelser. Vores vilkår for at tilrettelægge uddannelsen bliver ringere og ringere. Og vi mangler undervisere, fordi vi hele tiden bliver skåret og skal søge vores egne midler til forskning. Faktisk er antallet af videnskabeligt personale mere end halveret de sidste 25 år,« siger Torben Bechmann Jensen.

»Til gengæld må vi nu bruge en masse penge på eksterne undervisere, som ikke i nær samme grad kan sikre valgfag, sommerkurser og fordybelseshold. Så vi bliver nødt til at bruge vores VIP’er på at lave ordinær undervisning og forelæsningsundervisning.«

Intet er fastlagt

Søren Kyllingsbæk og Torben Bechmann Jensen understreger, at det endnu ikke er besluttet, hvordan Kvote 2-systemet skal skrues sammen fra 2020.

»Det er ikke fastlagt, hvordan Kvote 2-systemet kommer til at være fremover. Der kommer til at være en test, men resten er fuldstændig åbent. Vi vil gerne have nogle input til, hvilken sammensætning de studerende skal have fremover. Idéen med indlægget var at starte en debat om, hvordan studiet skal se ud i fremtiden,« siger Søren Kyllingsbæk.