Radikale Studerende: Studenterpolitik er en ideologisk kamp!

Studenterpolitik og partipolitik er grundlæggende to forskellige ting – og bør holdes adskilt. Det betyder dog ikke at ens partipolitiske holdninger er irrelevante i studenterpolitik, tværtimod.

Både partipolitik og studenterpolitik er nemlig en ideologisk kamp. Ens personlige ideologiske overbevisning er et udtryk for, hvordan man ser sit ideelle samfund. Således vil man også ud fra sin personlige ideologiske holdninger kunne udlede, hvordan man ser sit ideelle universitet. Derfor er Radikale Studerende stiftet som en partipolitisk uafhængig organisation, som kun bygger på radikale værdier.

Om uafhængigheden vil det sige, at vi kun modtager økonomisk støtte fra de respektive videregående uddannelsesinstitutioners puljer til studenterpolitiske aktiviteter samt medlemskontingent. Derudover er vi på ingen måde tilknyttet hverken Radikale Venstre, eller Radikal Ungdom.

Radikale Studerende repræsenterer således ikke noget parti, men et politisk udgangspunkt, og derfor kan vi selvfølgelig sagtens kritisere de politikere, som vi deler ideologi med.

Det er altså hverken et krav, at man er medlem af noget parti, eller at man stemmer herefter.

Studenterpolitik skal skabes af dem, som går på de videregående uddannelser. Derfor er det kun de medlemmer af Radikale Studerende, som er indskrevet på en videregående uddannelse, som har stemmeret til generalforsamlingen og er opstillingsberettiget til vores bestyrelse.

Når vores forening ”bygger på radikale værdier”, giver vi blot en ærlig pejling om vores ideologiske udgangspunkt. Vi hilser dermed forskellige fortolkninger af, hvad det betyder at tilslutte sig radikale værdier meget velkomment. Folk der synes vores projekt lyder spændende, er derfor velkomne til at deltage og give deres eget præg på vores holdninger.

Faglige organer vs. visionære

I Radikale Studerende mener vi, at det i studenterdemokratiet er vigtigt at skelne mellem universitetets to forskellige slags organer: 1) de faglige organer (studienævnene), hvor ideologisk tilhørsforhold er irrelevant og 2) de visionære organer (universitetsbestyrelsen, de akademiske råd og fra 2013 også institutrådene), hvor ideologisk tilhørsforhold i høj grad er relevant.

De faglige organer

I studienævnene fastlægges, udvikles og kvalitetssikres alle vores uddannelser. Mere konkret bestemmer studienævnene over studieordninger, merit- og dispensationsansøgninger, kursers indhold, pensum, eksaminer og over studielederen.

Ideologiske kampe har intet at gøre i studienævnene, hvor beslutningerne udelukkende bør træffes på baggrund af faglige argumenter. På den måde er fagrådene og de faglige foreninger udmærkede fora og organisationer til at kunne varetage de studerendes synspunkter her.

Studenterrådet blev, så vidt jeg ved, i sin tid dannet af fagrådene, som en uafhængig organisation, med det formål, at alle fagråd og faglige foreninger kunne udveksle erfaringer og opkvalificere sig i fællesskab. Dette formål er desværre ved at gå i glemmebogen for Studenterrådet, der i højere og højere grad fokuserer på at søge indflydelse i universitetets visionære organer og på den måde bliver ideologisk.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at det kniber med at holde kontakten ved lige mellem Studenterrådet og dets lokalafdelinger – ikke alle lokalafdelinger bliver aktivt inviteret til Studenterrådets bestyrelsesmøder, som det ellers foreskrives af foreningens vedtægt § 26, stk. 2.

Når Radikale Studerende ikke stiller op til nogen studienævn, er det fordi vi her mener, at fagrådene/de faglige foreninger har et glimrende potentiale for at gøre et godt stykke arbejde for at varetage de fagspecifikke studenterinteresser. Dermed mener vi også, at disse lokalafdelinger af Studenterrådet også er et godt udgangspunkt for opstilling kandidater til studienævnene, så længe valget af repræsentanter her foregår mest muligt demokratisk.

Hvis der kun eksisterer ét fagråd eller én faglig forening ved en af universitetets afdelinger, nytter det altså ikke noget, at det pågældende fagråd opstiller på en prioriteret liste til studienævnet, for så overflødigøres universitetsvalget. For at bevare universitetsvalget som studenterdemokratiets øverste myndighed, bør lister automatisk blive sideordnet i tilfælde af, at der ingen modlister er.

De visionære organer

Universitetsbestyrelsen er universitetets øverste myndighed, der ud over at ansætte rektor, står for hele universitetets overordnede strategi og økonomi. På fakultetsniveau er det de seks akademiske råd, som står for at rådgive dekanerne om fakulteternes strategi og økonomi. Og sidst men ikke mindst kommer institutrådene i 2013 til at være institutledernes rådgivende organ.

I disse visionære organer har ideologi en stor betydning. Her handler studenterpolitikken om fordelingen af universitetets knappe ressourcer på de forskellige niveauer i universitetets organisationsstruktur. Når vi taler om valget af studenterrepræsentanter til universitetsbestyrelsen, er det umådeligt naivt at tro, at én organisation kan repræsentere alle universitetets knap fyrretusind studerende – det er simpelthen umuligt. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvem der repræsenterer de studerende i universitetsbestyrelsen, og det er bestemt heller ikke ligegyldigt, hvilken ideologi vedkommende sympatiserer med.

Hverken Studenterrådet, Frit Forum (Socialdemokratiske Studerende), Konservative Studerende eller os i Radikale Studerende kan repræsentere alle, men vi kan kæmpe om at repræsentere flest.

Vi mener i Radikale Studerende, at Studenterrådet og dets lokalafdelinger ikke burde opstille kandidater til universitetsbestyrelsen, men udelukkende fokusere på studienævnene (de faglige organer). I stedet burde Studenterrådet sørge for, at det har lokalafdelinger i form af fagråd eller faglige foreninger på alle universitetets fag.

Når Studenterrådet en dag forhåbentlig kommer til at fungere optimalt og have lokalafdelinger på alle fag og repræsentanter fra alle disse fagråd/faglige foreninger deltager i Studenterrådets generalforsamling, så kunne man spørge om det ikke ville være gavnligt for alle studerende, hvis Studenterrådet opstillede en spidskandidat til universitetsbestyrelsen. Men svaret er nej, i dette tilfælde ville spidskandidaten med stor risiko blive valgt med et flertal fra det studium med flest studerende.

Mere studenterdemokrati

På dagens universitet bliver valget af studenterrepræsentanterne til universitetsbestyrelsen i praksis desværre stadig valgt på en generalforsamling i Studenterrådet med under 100 fremmødte studerende – altså et mindretal på under 0,25 % af universitetets knap 40.000 studerende.

Studenterrådet hævder at kunne repræsentere alle studerende, men de repræsenterer i virkeligheden kun de fremmødte fagråd/faglige foreninger. I Radikale Studerende er vi uenige i, at man blot kan definere alle studerende som medlemmer af sin forening for derefter at kunne sige, at man repræsenterer alle. Som politisk organisation, der stiller op til et valg, kan man kun repræsentere dem, der aktivt melder sig ind og dem som stemmer på en. Det er især et problem, at en politisk organisation som Studenterrådet i sin egen vedtægt tillader sin bestyrelse at handle bag lukkede døre jf. § 26, stk. 5, når det samtidig hævder, at disse beslutninger repræsenterer alle studerendes synspunkter.

I den kontekst er det ydermere decideret at pisse på demokratiet, når Studenterrådets forretningsudvalg (formand, næstformand + 4 menige bestyrelsesmedlemmer) skal honoreres for tabt arbejdsfortjeneste (jf. generalforsamlingen den 6.10.2012), med argumentet om, at det vil gavne alle studerende. Det kan aldrig gavne os alle som studerende og vores studenterdemokratiske ret, at have et etpartisystem, der har monopol via de studenterpolitiske midler (ca. 2 mio. kr. pr. år) det får fra Københavns Universitet. Blandt andet derfor, er det indskrevet i vedtægten for Radikale Studerende at medlemmer af foreningen ikke må modtage løn af nogen form for deres arbejde i foreningen.

I en kommentar på Uniavisen debatindlæg ”Størrelsen er gørelsen” den 14.11.2012 af Mie Sofie Andersen skriver Anders Martin Lauridsen, formand for Teologisk Fagråd: ”Demokrati er en dialog. Demokrati er en samtale.” Ja, det er rigtigt, men han glemmer bare, at forudsætningen er, at alle bliver spurgt. Derfor har vi et universitetsvalg og denne studenterdemokratiske ret skal vi værne om som studerende.

Det virker som om, at Studenterrådet arbejder for at afskaffe universitetsvalget og dermed studenterdemokratiet. Dette er simpelthen forkasteligt.

Vi vil i Radikale Studerende gerne skabe et universitet med mere studenterdemokrati – et universitet, hvor det er de bedste holdninger, der vinder og ikke de fag med flest studerende eller flest personligt engagerede i studenterpolitik. Derfor er det nødvendigt at stimle sammen efter politisk ideologi i stedet for fagråd i kampen om pladserne i universitetets visionære organer og især universitetsbestyrelsen.

Det er i dag svært at vide, hvad der sker studenterpolitisk uden selv at have gjort en indsats for at involvere sig. Vi vil sikre, at man har mulighed for at få indflydelse, selvom man ikke har tid til at engagere sig personligt i studenterpolitik. Vi ønsker fortsat, at universitetsvalget skal være studenterdemokratiets øverste myndighed, og dette sikres kun gennem konkurrence mellem flere personer eller flere studenterorganisationer. Åbenhed og debat er for os stærke værdier, og vi mener, at de er generelle vilkår for et sundt demokrati. Vi ser øget konkurrence, åbenhed og debat som glimrende midler til at hæve valgdeltagelsen ved universitetsvalget.

Vi synes, at alle skal have medbestemmelse via universitetsvalget. Alle vores kandidater opstiller ligeledes sideordnet, da vi alle er lige meget værd internt i Radikale Studerende og vi mener at det er vores vælgere, som skal beslutte hvem af os, der skal vinde vores liste.

Hvordan adskiller Radikale Studerende sig fra Studenterrådet?

Det kan være svært at finde politiske forskelle mellem Studenterrådet og dets modlister. Faktum er, at der er forskel og på mange områder endda. Selv Studenterrådets aktive er også idealister!

Om SU

Studenterrådet blander også ideologi ind i studenterpolitik. Fx har ingen af universitetets organer kompetence til at ændre på SU’en. Dette er suverænt et spørgsmål for Folketinget, men alligevel går Studenterrådet ind i den kamp. I artiklen ”Er studenterdemokratiet udemokratisk?” fra Uniavisen den 6.11.2012 udtalte Emilie Nayberg (Studenterrådets spidskandidat til universitetsbestyrelsen) følgende om SU’en:

»Vi [Studenterrådet] mener helt grundlæggende, at SU’en skal forblive, som den er. Og hvis forringelserne bliver en realitet, er der ingen tvivl om, at vi vil arbejde politisk for at ændre dem, herunder protestere mod dem. Vi er klar til at demonstrere mod den nuværende regering.«

Her er et helt konkret eksempel på, at Studenterrådets nuværende aktive er ideologiske og i dette tilfælde venstreorienteret. I studenterklummen ”Kære SU. Du er stadig awsome!” fra Uniavisen den 11.10.2012 bakkes Emilie Nayberg op af Studenterrådets næstformand Karl Kristiansen, der i øvrigt er politisk aktiv i Enhedslisten:

»Vi er ikke i mål. Jeg synes ikke, det [nuværende SU-system] er godt nok. Men lige nu, med en regering der vil skære to milliarder på vores SU, så er jeg bange for at politikerne har glemt, hvad vores SU til daglig betyder for os studerende og for resten af samfundet. Jeg har hørt på vandrørene, at dem der sveder i ministeriet, har fået øje på vores SU igen, og at de snart vil forringe og skære. Hvis ikke de selv husker, hvad SU’en betyder for os, så må vi huske dem på det.«

Det er langt fra alle studerende, der deler holdningen om, at man ikke skal ændre på SU’en. Man kan sagtens få bedre uddannelser og mere kompetente kandidater ved at regulere SU’en, det mener vi i Radikale Studerende og selvom vi mener, at der som udgangspunkt skal være SU til den tid, uddannelserne er normeret til plus selvfølgelig de nødvendige dispensations- og bonusordninger, så vil vi hellere fokusere på studenterpolitikken, da vi ikke kan ændre SU’en gennem nogen af universitetets organer.

Vi mener som studenterpolitisk organisation, at universitetet skal sørge for, at dets studerende har den rigtige undervisning og det rigtige studiemiljø for at kunne gennemføre en universitetsuddannelse på normeret tid og højst til den tid, Folketinget har bevilget SU til.

Helt konkret skal universitetsbestyrelse gå forrest med en strategi og handleplan, der kan sætte de økonomiske rammer for, hvordan alle studienævnene strukturerer deres uddannelser, således at normeringerne bliver realistiske, og at der ikke gås på kompromis med kvaliteten af det faglige indhold. Det vil vi i Radikale Studerende kæmpe for.

Om stress og aktivitetskrav

Det er rigtigt observeret, at vi som studerende i højere og højere grad piskes gennem vores uddannelser via regulering af vores økonomiske eksistensgrundlag, SU’en, og gennem de krav universitetet sætter for hvordan og hvor hurtigt vi skal gennemføre en bachelor- eller kandidatgrad. Og ja, dette kan medføre ubehagelig stress.

Studenterrådets formand Gwen Gruner-Widding skriver i sit debatindlæg ”Som en popsang, der sætter sig fast” i Uniavisen den 31.10.2012 følgende om nødvendigheden af Studenterrådgivningen og behovet for øget bevilling:

»Vi er nødt til at bryde med den onde cirkel. Vi skal slå op med resten af verdens forventninger til, hvordan vi lever vores liv og i stedet skabe vores egne forventninger. Vi skal være ambitiøse og fremsynede, men også realistiske. Og vigtigst af alt skal vores forventninger tage udgangspunkt i vores egne visioner og drømme, ikke resten af verdens. Men er det, desværre, ikke nemmere sagt end gjort? […] Den øgede efterspørgsel [på stresshåndtering] mødes fra politisk hold med besparelser på bevillingerne til Studenterrådgivningen. I en tid, hvor halvdelen af mine medstuderende sover dårligt om natten på grund af stress, er det et forkert signal at sende fra centralt politisk hold. Vi håber på øget bevilling.«

Ja, selvfølgelig er det en god idé med øget bevilling, men Studenterrådgivningen er på finansloven og betales altså ikke af Københavns Universitet. Igen bevæger Studenterrådets top sig ud i en ideologisk og landspolitisk diskussion i stedet for at lave studenterpolitik.

I Radikale Studerende fokuserer vi igen på studenterpolitikken og ønsker, at vores uddannelsers opbygning og indhold ikke gør os stressede. Nok er Studenterrådgivningen en glimrende mulighed, men den er symptombehandling over for de egentlige årsager til, at vi bliver stresset, nemlig lange undervisningsperioder med relativt få arbejdstimer og korte eksamensperioder med relativt mange arbejdstimer – en struktur, der aldrig ville blive accepteret på en normal arbejdsplads af arbejdstilsynet. Lad os få flere eksaminer og interne prøver spredt ud over hele studietiden. Det vil vi i Radikale Studerende kæmpe for.

Der ser ud til, at Studenterrådet går ind for at afskaffe aktivitetskravet for studerende, og det vil vi aktivt kæmpe imod. Det er helt fair at man stiller krav til de studerende – det er trods alt et universitet vi går på. Vi mener at den nuværende ordning, hvor man kan søge dispensation i særlige tilfælde, fungerer fint. Vi så dog gerne, at der i stedet sættes ind via mere og bedre studievejledning, så studerende ikke kommer i fare for at få stress, miste SU eller i værste fald blive smidt ud af universitetet.

Om digitalisering og internationalt fokus

KU’s mange digitale platforme, eksempelvis KUnet, Absalon og SIS, er ustabile og mangler struktur. Der skal derfor laves en mere intuitiv side, som skaber bedre overblik. Der er helt generelt flere ting, der bør gøres digitale, for eksempel skal man også kunne gå online og se, om man er blevet optaget på KU. Men vi vil også arbejde for, at alt undervisningsmateriale skal være tilgængeligt online. Al denne digitalisering kræver selvfølgelig, at vi sikrer, at der er et stabilt og gratis WiFi på hele KU.

Det skal også være nemmere at tage et semester i udlandet. Derfor skal der være mindre bureaukrati i forbindelse med udenlandsophold, for eksempel i forhold til at søge om merit. Dernæst vil vi gøre KU til et mere attraktivt sted for internationale studerende. Vi vil derfor arbejde for, at KU i højere grad opretter internationale linjer målrettet både danske og internationale studerende – det vil fremme fagligheden såvel som integrationen på universitetet. Alle skal inkluderes i fællesskabet.

Hverken digitalisering eller internationalt fokus er nævnt i Studenterrådets holdningsprogram (som man kan finde på http://srku.dk/om-os/holdninger/) – så det er tydeligvis ikke noget de prioriterer specielt højt. Specifikt synes vi, at det er en dagsorden der er blevet svigtet i løbet af vores tid på universitetet. Derfor er disse blandt vores tre vigtigste fælles mærkesager.

Vi samarbejder også med de andre studenterorganisationer

Når alt dette er sagt, ønsker vi selvfølgelig også et bedre universitet for os alle. Hvis en af vores kandidater bliver valgt ind i samme universitetsorgan som en repræsentant for Studenterrådet, vil vi selvfølgelig samarbejde med vedkommende for at skabe de bedste vilkår for flest muligt studerende.

Åbenhed er vejen frem… Stem på Radikale Studerende for:
● Mere studenterdemokrati
● Mere digitalisering
● Større internationalt fokus
www.facebook.com/RadikaleStuderende