Rajneek snød statistikken – læser statskundskab

Kun 23 procent af unge med ufaglærte forældre får en videregående uddannelse mod 67 procent fra hjem, hvor mindst den ene forældre har en kandidatuddannelse.

Som datter af indvandrerforældre uden en lang uddannelse lå det derfor ikke umiddelbart i kortene for Rajneek Koshal Singh at læse på universitetet, men hun snød statistikken.

Nu læser hun statskundskab på kandidatdelen på KU og skal snart i praktik hos NATO i Bruxelles.

Anbefalinger klar

Rajneek har været medlem af det mønsterbryderkorps, som uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) nedsatte i 2014 til at komme med idéer til, hvordan de videregående uddannelser kan tiltrække og fastholde flere unge fra ikke-akademiske hjem.

Korpset afleverede i december sine anbefalinger.

Ifølge Rajneek Koshal Singh kan universiteterne gøre flere ting for at tiltrække og fastholde flere mønsterbrydere.

Behov for vejledning

Der er brug for mere oplysning for at fjerne de unges skræmmebillede af universitetet som et sted forbeholdt meget kloge mennesker, hvor de ikke selv hører hjemme, siger hun.

I virkeligheden er de gode nok, så mønsterbrud handler om, at Danmark ikke spilder talent.

Man burde også ifølge Rajneek Koshal Singh gøre det obligatorisk at følge et kursus i studieteknik og lade det give ECTS-point, anbefaler Mønsterbrydekorpset.

Desuden har mønsterbrydere ofte brug for mere vejledning end andre studerende, hvis de skal fastholdes, fordi de mangler et fagligt netværk.

»Mønsterbrydere vil gøre det godt, så vi tager det som et større personligt nederlag, hvis vi eksempelvis dumper en eksamen. Vi har ikke selvværdsproblemer, men vi er hårde ved os selv, og vi skal gøre en ekstra indsats,« siger hun.

Indisk baggrund

Rajneeks far stammer fra Punjab i Indien og kom til Danmark for at arbejde i 80erne.

Moren voksede op i England, men har også en indisk baggrund.

»At være mønsterbryder betyder nødvendigvis ikke, at du kommer fra et misbrugshjem. Jeg er vokset op i et villakvarter i Brøndby, hvor jeg ikke skulle bekymre mig om penge eller om at få mad hver dag, men mine forældre har ikke uddannet sig, så de kunne ikke hjælpe mig med lektier eller rådgive mig om studievalg,« siger Rajneek Koshal Singh.

Hjælper hinanden

Hun vil derfor heller ikke opfattes som et offer, og hun er træt af, at etnicitet så ofte trækkes frem som noget negativt i den offentlige debat.

I virkeligheden er der både gode og dårlige sider ved at have to kulturer, mener hun.

Sprogligt var det sværere, fordi forældrene ikke lige kunne hjælpe med en dansk stil, og hun mangler et akademisk netværk.

Til gengæld føler hun, at familier med en anden etnisk baggrund end dansk er gode til at hjælpe hinanden og har et tæt forhold.

For eksempel betalte hendes forældre udgifterne til flytningen til Odense, da hun læste på SDU, og de vil også hjælpe, når hun snart skal i praktik i Bruxelles.

»Mine venner kalder mig curlingbarn, men det synes jeg nu ikke, at jeg er, fordi jeg godt kender værdien af penge. Men der er meget solidaritet og vilje til at hjælpe i familier med en anden etnisk baggrund end dansk. Mine forældre forsøger bare at hjælpe med andre ting, når de nu ikke kan hjælpe med det faglige. Det gør, at jeg har færre ting at bekymre mig om, så jeg kan koncentrere mig om at studere,« siger hun.

8. januar underskrev uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen og bestyrelsesformændene for universiteterne nye udviklingskontrakter, der skal udstikke mål for de kommende tre år. Blandt andet forpligter universiteterne sig nu til »at gøre en aktiv indsats for at tiltrække og fastholde flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.«

SE OGSÅ: Link til Københavns Universitets udviklingskontrakt.

clba@adm.ku.dk