Ralf i ringen

Det er en ny situation for mig at skulle til vælgermøde efter at være valgt,« siger den nyansatte rektor, Ralf Hemmingsen, til de knap 100 ansatte på Det Humanistiske Fakultet der er mødt op til debatmøde med deres nye chef.

I vanlig humanistisk stil er der lagt op til disput. Temaerne er forskning, formidling, uddannelse, ydre og indre verden.

Henrik Prebensen der er bestyrelsesmedlem og medarbejderrepræsentant for de ansatte på Humaniora, præsenterer debatpanelet bestående af fortiden, nutiden og fremtiden: en professor emeritus, to ansatte og en ph.d.-studerende.

Rektor Ralf lægger helt i humanioras ånd ud med et stort spørgsmål til humanisterne.

»Hvad vil Humaniora? Hvis jeg skal profilere os udadtil, er jeg nødt til at vide hvad I vil på Humaniora. Det nytter ikke noget at gøre det for kompliceret, vi bliver nødt til at kommunikere ud hvad Humaniora kan i stedet at gå i defensiven og bæve over hvad Helge Sander dog vil gøre med os,« siger Ralf Hemmingsen.

Lektor på Nordisk Mie Femø Nielsen fra debatpanelet lægger ud med et femsporet spørgsmål.

»Hvad er det bedste, det sjoveste, det værste, det mærkeligste og det mest typiske ved Humaniora?«

»Jeres stærkeste base er at I kan levere den opmærksomme og kritiske analyse både på universitetet og i omverdenen,« svarer rektor og lader et par af spørgsmålene stå hen i det uvisse.

Småfagene får en bemærkning med på vejen som det mærkeligste ved Humaniora mens den forskningsmæssige isolationisme måske er svaret på det værste eller det mest typiske ved Humaniora.

»Er det rigtigt at det meste er enmands-forskning på Humaniora? Hvis det er, tror jeg muligvis at der skal gøres mere for at lave fælles forskningsprojekter og netværk,« siger Ralf Hemmingsen.

Hvorfor-universitet
Spørgsmålene fra salen var mange, men ét havde de til fælles, bekymringen for Humanioras fremtid.

»Der er stor forskel på retorik og realitet i universitetspolitik. Vi skal forøge kvaliteten af uddannelserne samtidig med at vi må skære ned på uddannelserne. Hvordan kan vi gøre opmærksom på hvor alvorligt undervisningen forringes af de nedskæringer der kommer år efter år?« spørger en lektor fra Nordisk.

Ralf Hemmingsen mener at den eneste metode er at dokumentere overfor politikere og offentlighed hvor meget midlerne til undervisning reelt er faldet.

Hemmingsen stryger ikke humanisterne med hårene: Nok er der stillingsstop, men det varer ikke evigt. Et andet af rektors svar på Humanioras kritik af videnskabsminister Helge Sander er at humanisterne må vise omverdenen hvad pengene går til.

Ralf Hemmingsen deler humanisternes bekymring et stykke ad vejen.
»Vi bliver i stigende grad delt i hvordan-universiteter og hvorfor-universiteter hvor regeringen helt klart ønsker at lægge penge i hvordan-universiteterne.

Men vi bliver nødt til at gøre opmærksom på at hvorfor universiteterne er mindst ligeså vigtige. Det nytter ikke at adskille grundforskning og anvendt forskning, for sammenhængen er tæt,« siger Ralf Hemmingsen.