Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Rapport foreslår politisk udpegede bestyrelser – kritiseres for at være bestillingsarbejde

STYRING - Ny rapport, som Uddannelsesministeriet har fået lavet af et konsulentbureau, konkluderer, at de videregående uddannelser kan forbedres med politisk udpegede bestyrelser. Men både rapportens metode og konklusioner møder kritik.

Måske bliver Københavns Universitets bestyrelse, der i dag består af seks eksterne medlemmer og fem interne om en årrække udskiftet med medlemmer, som er udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM).

I hvert fald anbefaler en rapport fra UFM lavet af konsulentbureauet Nextpuzzle, at styringen af de videregående uddannelser kan forbedres, hvis man fx fik ministeriet til at udpege bestyrelsen. I rapporten står der blandt andet:

»I forhold til udpegningen af bestyrelserne vurderes det, at der er behov for, at ministeriet involveres i udpegningen af bestyrelser, for eksempel gennem et udpegningsorgan nedsat af ministeren, eller ved at ministeren godkender de udpegede kandidater.«

Opgør med armslængdeprincip

Rapporten ‘Kortlægning af erfaringer med og perspektiver på styring af de videregående uddannelsesinstitutioner’ bygger på 38 kvalitative interview med respondenter, som er udvalgt af Uddannelses- og Forskningsministeriet – deriblandt ansatte og bestyrelsesmedlemmer fra bl.a. Akademikerne, DTU, Dansk Industri, KEA, Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Københavns Universitet (KU), IT-Universitetet og Syddansk Universitet.

»Det er en rapport, som skal anvendes til at bekræfte konklusionerne, som ministeriet havde på forhånd. Den lever ikke op til kravene til analyser, som vi har på universitetet« KU-bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen

Selv om KU altså også er blevet spurgt, er bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen lodret uenig i konklusionerne.

»Det er et opgør med armslængde-princippet mellem universiteterne og det politiske system, og dermed 500 års tradition for frie og uafhængige universiteter i Danmark. De førende universiteter i verden har ikke politisk udpegede bestyrelser, fordi det giver mulighed for politisk styring og knægtelse af den frie forskning. Et universitet skal være til for hele samfundet, det skal ikke være den siddende ministers organ,« siger Nils Strandberg Pedersen.

DTU-formand bakker op

KU’s bestyrelsesformand bliver bakket op af Per Falholt, der er forskningsdirektør i Novozymes og formand for bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet.

»Det er uklart, hvordan man kommer fra respondentudsagn til konkluderende vurderinger i rapporten. Konsulentfirmaet Nextpuzzle vedkender sig ansvaret for de overordnede vurderinger, men hvordan man kommer frem til disse, er for mig at se uklart.« Peter Dahler-Larsen, professor i Statskundskab med speciale i kvalitativ metode

»Hvis danske universiteter skal være førende i verden, så skal vi have en politisk uafhængig bestyrelse. Forskning skal ikke være politisk styret. Universiteterne har aldrig været direkte styret af politikerne i de 500 år, de har eksisteret, for det kommer der ikke noget godt ud af,« siger han til Dagbladet Information.

Hvem siger hvad?

Rapporten konkluderer desuden, at »i forhold til bestyrelsernes sammensætning og kompetencer, vurderes det, at der er behov for at styrke statens ejerrolle for at sikre, at bestyrelserne tager ansvar for institutionernes samfundsmæssige forpligtelser herunder i forhold til de politiske målsætninger.«

Men ifølge Peter Dahler-Larsen, professor i Statskundskab med speciale i kvalitativ metode, er undersøgelsen opbygget, så det er svært at skelne, hvem der konkluderer hvad – respondenterne eller konsulentbureauet Nextpuzzle, der har lavet undersøgelsen.

»Det er uklart, hvordan man kommer fra respondentudsagn til konkluderende vurderinger i rapporten. Konsulentfirmaet Nextpuzzle vedkender sig ansvaret for de overordnede vurderinger, men hvordan man kommer frem til disse, er for mig at se uklart. Man er efter end læsning ikke sikker på, hvordan og i hvilket omfang respondenternes synspunkter er sammenfaldende med de vurderinger, som rapporten lander på,« siger Peter Dahler-Larsen.

Han finder det problematisk, at undersøgelsen er bestilt til at fremme regeringens uddannelsespolitik.

»Der er en dobbelthed i undersøgelsen ved, at formålet med undersøgelsen knytter sig til fremme af regeringens uddannelsespolitiske målsætninger, men respondenterne kan jo have andre målsætninger i tilgift, fx målsætninger knyttet til deres egen sektor eller institution. Det ligger jo naturligt i opgaven for fx et bestyrelsesmedlem, at man skal fremme institutionens målsætninger. I undersøgelsen er forskelle i målsætninger ikke tydeliggjort. Det gælder både eventuelle forskelle mellem respondenterne internt og altså også forskelle på disse og regeringens målsætninger,« siger Peter Dahler-Larsen.

Politisk bestillingsarbejde

KUs bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen har heller ikke den store tiltro til rapporten:

»Det er en rapport, som skal anvendes til at bekræfte konklusionerne, som ministeriet havde på forhånd. Den lever ikke op til kravene til analyser, som vi har på universitetet,« siger han.

Lars Bonderup Bjørn, der netop er gået af efter otte år som bestyrelsesformand for Aalborg Universitet vurderer i Dagbladet Information, at anbefalingen om ministerudpegede bestyrelser er kommet med i rapporten, fordi embedsværket ønsker at stoppe kritik af uddannelsespolitiske beslutninger.

Hvad med alle succeserne?

Nils Strandberg Pedersen peger på, at rapporten slet ikke fokuserer på de mange positive resultater, som universiteterne har opnået, efter universitetsloven indførte bestyrelser med eksternt flertal i 2003.

»De førende universiteter i verden har ikke politisk udpegede bestyrelser, fordi det giver mulighed for politisk styring og knægtelse af den frie forskning. Et universitet skal være til for hele samfundet, det skal ikke være den siddende ministers organ« KU-bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen.

Han peger på fusionerne i 2007, indslusningen af sektorforskningen, at universiteterne har fremgang på de internationale ranglister, at dansk forskning bliver citeret som aldrig før, og at det er lykkedes at øge optaget markant.

»Vi har i den grad leveret varen, men vi har oplevet, at politikkerne først siger go og derefter stop. Først pressede de på for, at vi øgede optaget af studerende, og så skulle vi pludselig dimensionere. Den slags kan man ikke gøre fra den ene dag til den anden på et universitet,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Han tilføjer, at universiteterne allerede er underlagt en lang række styringsredskaber, som ministeriet kan benytte sig af.

For eksempel kan man slet ikke oprette nye uddannelser, uden at de først er godkendt af ministeriet.

Mange styringselementer

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs udtaler til Information, at hun ikke kan forholde sig politisk til de konkrete anbefalinger, før ministeriet er færdig med eftersynet af styringen af de videregående uddannelser.

Hun forsikrer dog om, at eftersynet skal foregå i tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne.

»Vi har jo sådan set en velfungerende styring af de videregående uddannelser. Når jeg ønsker et eftersyn af den måde, vi styrer institutionerne på, skyldes det, at der løbende er kommet rigtig mange nye styringselementer de seneste år. Vi skal sikre, at de forskellige styringsredskaber også gør, at vi når målsætningen om, at uddannelserne har høj kvalitet og relevans,« udtaler hun til Information.

clba@adm.ku.dk

Seneste