Rapport: Udflytning kan skabe endnu større skel mellem land og by

Det kan blive svært for regeringen at få ønsket om flere studerende i provinsen og færre i storbyerne til at gå i opfyldelse.

I hvert fald har kun fire procent af studerende fra 2009 valgt en universitetsuddannelse i en mindre studieby. Og faktisk kan hele udflytningsøvelsen ende med at skabe endnu mere polarisering mellem studerende i byen og på landet.

Det konkluderer Evalueringsinstituttets nye rapport Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning.

Svært at fylde pladser

Ved at tvinge landets storby-universiteter til enten at udflytte studiepladser eller nedlægge dem, satser regeringen på at få flere studerende til at læse uden for de store byer.

Men det er ikke sikkert, det vil have den effekt, vurderer rapporten. Siden 2009 har der været færre og færre ledige studiepladser i København, men i Esbjerg, Herning, Slagelse, Sønderborg og Kolding, der også tilbyder universitetsuddannelser, har niveauet været konstant.

Her har hele 97-98 procent af bacheloruddannelserne haft ledige pladser.

»Når vi ser så mange universitetsuddannelser med tomme pladser i de små byer, vidner det om, at det kan blive en udfordring for universiteterne at tiltrække nok studerende til udbuddene, hvis de flytter studiepladserne,« siger seniorkonsulent i evalueringsinstituttet, Andreas Pihl Kjærsgård, i en pressemeddelelse.

Dygtigere studerende i større byer

Hvis man har søgt ind på en uddannelse i København de senere år, ved man, at det kan kræve tocifrede karakterer at komme ind på drømmestudiet.

Det kan blive en udfordring for universiteterne at tiltrække nok studerende

Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent i evalueringsinstituttet.

Udflytningsplanerne – og de nedlægninger af pladser, de står til at medføre – vil kun gøre konkurrencen hårdere, vurderer Danmarks Evalueringsinstitut.

Det betyder også, at der vil ske en skævvridning i det faglige niveau på uddannelserne, skriver evalueringsinstituttet. For studerende med højere karakterer er bare stærkere rent fagligt.

De højeste karakterer fra gymnasiet, finder man hos studerende i Lyngby-Taarbæk, hvor DTU ligger, og i København. 9,4 og 9,0 har den gennemsnitlige studerende her stående i studenterhuen. I de mindre unibyer Herning og Slagelse er ligger snittet på henholdsvis 5,9 og 6,1.

»Vi ser altså ikke bare ind i en udfordring med at rekruttere nok studerende til de mindre byer. Der ligger også en udfordring i at rekruttere fagligt stærke studerende til de mindre byer. Når der bliver færre studiepladser i de store byer, bliver der også større rift om dem, og så risikerer man at få en endnu større koncentration af fagligt stærke studerende i storbyerne og fagligt svage studerende i de mindre byer,« siger Andreas Pihl Kjærsgård i pressemeddelelsen.

Fakulteterne og ledelsen på Københavns Universitet arbejder netop nu på at finde ud af præcis, hvor der skal skæres studiepladser. I alt skal der skæres 1.600 pladser, heraf 640 på Humaniora.