Reformkommissionens anbefalinger er fyldt med gode intentioner – og dårlige løsninger

Uddannelse hele livet. Uddannelser der er mere fokuserede mod erhvervslivet. Det er nogle af Reformkommissionens mål med dagens udspil. Det lyder jo meget godt. Men er det i virkeligheden det?

Et af de helt centrale forslag er, at langt flere skal have en etårig kandidat i stedet for en toårig kandidat. Det skal ske ved, at man mister retten til at tage en kandidat efter sin bachelor. Hvis man spørger kommissionen, vil de etårige uddannelser være ”arbejdsmarkedsrettede” mens de toårige vil være ”forskningsrettede”. Men det er en falsk modsætning. Den dybe faglighed I universitetsuddannelser skal netop give kompetencer, som både kan tages med ind i forskningsverdenen, men i lige så høj grad kan bruges udenfor universitetets fire vægge. Men splitter man det i to spor, så når vi i hvert fald aldrig dertil.

To spor af kandidatuddannelsen leder også meget hurtigt til en prestigekløft, som skaber et større præstationspres. Vores generation er den mest stressede og har et virkeligt dårligt mentalt helbred. Det er en faktor, der helt er glemt i reformkommissionens ligning. Vi skal ikke skabe et A- og B-hold ved indgangen til kandidaten. Et A-hold for dem, der har karaktererne og økonomien, og et B-hold af de andre. Det kommer i hvert fald ikke til at gavne de studerendes trivsel, selvom det er nærliggende at forestille sig, at det netop er trivslen, kommissionen har haft i tankerne ved at indføre et loft på ni som adgangsbegrænsning til bacheloren. Men i stedet for at løse problemet, har de flyttet det.

Arbejdsmarkedet til bachelorer findes ikke

Og så er der dem, der skal ud på det sagnomspundne bachelorarbejdsmarked. Sagnomspundet, fordi det findes meget få steder lige nu . Der er alt for få arbejdsgivere, der vil ansætte os, hvis vi kun har en bachelor. Så i stedet for at tvinge folk ud på et arbejdsmarked, der ikke findes, må man gå i dialog med virksomhederne om, hvorfor de ikke ansætter bachelorer. For selvfølgeligt er vi nogle, der meget gerne tager det store spring lige efter bacheloren. Men først skal muligheden reelt eksistere.

Forslagene fra kommissionen skulle lede til, at folk uddanner sig gennem hele livet. Men hvorfor skulle uddannelse tidligt i livet stå i modsætningsforhold til uddannelse hele livet? Man kan godt ønske sig både stærke faglige uddannelser i starten af livet, og gode muligheder for uddannelse resten af livet. Det gør jeg i hvert fald.

Kommissionens forslag skyder forbi målet, fordi det skaber et A- og et B-hold blandt uddannelserne, og ser en fejlagtig modsætning mellem uddannelse tidligt i livet, og uddannelse hele livet. Men det er velmente målsætninger og vigtige debatter, kommissionen starter. Jeg glæder mig til at følge dem videre.