Reformtræt og kvalitetssulten

Reformkommissionen er kommet med et udspil om, at en stor del af de universitetsstuderende kun skal have 4 års uddannelse frem for 5 år. Den 5-årige kandidatuddannelse skal primært være for dem, der vil gå forskervejen.

Men er det rigtige at lave en helt ny struktur med en 4-årig universitetsuddannelse, som vi ikke er sikre på, at arbejdsmarkedet efterspørger, og som fratager de studerende retskravet til at kunne tage en 5-årig uddannelse?

Vi kan ikke genkende, at det kun er forskervejen og særlige offentlig sektorrettede uddannelser, der kræver høj faglighed og selvstændighed. Det private arbejdsmarked kræver i den grad også, at man kommer med en solid ballast og har arbejdet i dybden med problemstillinger. Det gælder uanset, om man skal arbejde indenfor life science, it-branchen eller i kommunikationsbranchen. Det er helt essentielt, at alle universitetsstuderende får stærke analytiske og metodiske kompetencer, som gør dem i stand til at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Det er svært at se, at man kan ruste de studerende bedre ved kun at give dem en 4-årig uddannelse.

Jeg har også en bekymring for de unges retssikkerhed og for de unges trivsel. Som det er nu, har de studerende et retskrav på at fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse, og det fjerner noget af det karakterpres, som de unge har oplevet på ungdomsuddannelserne. Men hvordan skal det nu afgøres, hvem der skal have mulighed for at komme på den 5-årige, og hvem der skal have en 4-årig uddannelse? Det er i hvert fald helt afgørende, at vi ikke eskalerer karakterpresset og flytter det ind på bacheloruddannelserne.

Til gengæld sætter Reformkommissionen et stærkt fokus på behovet for livslang læring. Det er tiltrængt, og det er ekstremt spændende tanker at gøre efter- og videreuddannelse gratis og langt mere udbredt. For stort set alle på arbejdsmarkedet – med alle mulige uddannelsesbaggrunde – kommer til at skifte job mange gange, og vi kommer til at skulle udvikle vores kompetencer gennem hele livet.

Vi mener bare ikke, det er holdbart at finansiere videreuddannelse med kortere grunduddannelser. Hos DM oplever vi, at efterspørgslen efter vores kandidatmedlemmer på det private arbejdsmarked er stigende, og det gælder i hele spændet fra naturvidenskabelige til humanistiske kandidater. Faktisk er kandidaterne en kæmpe succes.

Reformtræt

Jeg forstår godt, hvis mange på universiteterne er temmelig reformtrætte. Igennem de seneste år er der kommet utallige reformer og politiske initiativer: Fremdriftsreform, dimensionering, lov om talentinitiativer, uddannelsesloft, nyt bevillingssystem, styringsreform, begrænsning af udenlandske studerende og aftale om fleksible uddannelser – for bare at nævne nogle få af reformerne.

Det er ikke min oplevelse, at universiteterne længes efter en ny reform af grunduddannelserne. Det, som der er allermest brug for, er tid og ressourcer til at arbejde med kvaliteten. Det vil gøre det muligt at udvikle uddannelserne og at bygge flere broer mellem uddannelserne og arbejdslivet. Det kan være i form af projekter og praktik, så de studerende får en tilknytning til arbejdsmarkedet allerede under studiet. Det skal ikke kun være på en 1-årig uddannelse, at der skal være samspil med arbejdsmarkedet bagefter. Det bør være på alle uddannelserne, at der er samspil med omverdenen, så de færdiguddannede hurtigt kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi skal ikke spare på uddannelse. Vi skal arbejde med at udvikle videreuddannelse – også på universitetsniveau. Universitetsuddannelserne har nu brug for politisk kærlighed, og jeg håber, at Reformkommissionens udspil kan føre til en god diskussion om, hvordan vi udvikler uddannelserne og skaber både fleksibilitet og sammenhæng i uddannelserne, så det ikke bare bliver et spørgsmål om en 4- eller 5- årig kandidat.