Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Hvorfor beder regeringen dyrt betalte professorer om at dokumentere årsagerne til ungdomskriminalitet, når den på forhånd har besluttet at nedsætte den kriminelle lavalder, spørger medlem af regeringens ungdoms-kommission, professor dr.jur. Eva Smith
I 2007 nedsatte regeringen en kommission, der skulle undersøge, hvordan vi kan dæmme op for ungdomskriminaliteten i Danmark. To år senere afleverede de deres rapport, men kunne få dage efter se meget af deres arbejde kasseret, da finanslovsforhandlinger kom på tværs. (Læs også sagen kort).
Eva Smith er i dag meget frustreret over, at politikerne kom på banen uden at have belæg for deres påstande:
»Statsministeren sagde allerede i sin tiltrædelsestale, at den kriminelle lavalder skulle ned. Det er ydmygende over for os, at man ikke engang gider læse vores argumenter, inden man træffer sin beslutning,« siger hun.
Det er specielt det uoplyste grundlag bag regeringens beslutning om at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år, der sætter den juridiske professors sind i kog:
»Jeg synes jo, disse problemer er alvorlige. Det er vores børns fremtid, det drejer sig om. Jeg mener ikke, at man bare kan forhandle den slags på plads i en forhandling om finansloven. Der burde have været en ordentlig og seriøs debat i Folketinget, og medlemmerne burde have været stillet frit« – i modsætning til normalt, hvor medlemmerne stemmer efter partier.
For Eva Smith er tallet 90 en forbandelse, da det bruges til at signalere at herfra stopper al videre debat.
»Det er jo frustrerende, at man ikke engang kan få en diskussion i gang. Den stopper hver gang med spørgsmålet: Kan du tælle til 90 mandater?«
Når man hører justitsminister Brian Mikkelsen udtale sig, siger han, at det er et spørgsmål om politisk uenighed, men den hopper Eva Smith ikke på:
»Jeg kan ikke tro, at alle folketingsmedlemmerne bag flertallet – ikke en gang hos Dansk Folkeparti – er enige i, at man skal sænke den kriminelle lavalder. Nogle af dem må jo selv have børn og vide, hvordan en 14-årig tænker.«
Og hun er træt af, at der ikke bliver lyttet til sagkundskaben:
»Politikerne kommer på banen og siger: ’Vi tror, det virker’, ’det er nu engang vores opfattelse’ – og de er fuldstændig ligeglade med, hvad man har af argumenter. Det er virkelig frustrerende. Situationen er jo, at DF har haft et krav, og så har man fundet et kompromis.«
Men ifølge Eva Smith tyder al forskning på, at de strengere straffe ingen effekt har:
»Jeg kan ikke forstå den siddende regering. Deres mål har, siden de kom til, været strengere straffe, men hvis vi sammenligner os med de andre nordiske lande, straffes 15-årige ti gange oftere i Danmark end i for eksempel Sverige. Men kriminaliteten er ikke faldet i Danmark, tværtimod er den grove vold steget. Vi har ikke mindre kriminalitet end i Sverige, så de strengere straffe virker jo tydeligvis ikke.«
Når forskningsresultaterne får lov at tale, kommer der andre facts på bordet, for ifølge Eva Smith betyder en sænkning af lavalderen præcis det modsatte af regeringens ønsker:
»Vi var alt igennem for at se, om det er en god ide at sænke den kriminelle lavalder. Der er ingenting at komme efter. Der er ikke noget, der viser, at det skulle være en god ide. Vi fandt faktisk ud af, at det ser ud til at have den modsatte effekt. At det kan føre til mere kriminalitet, da det fører til en øget stigmatisering. Man sætter et mærke på dem og siger: Du er kriminel.«
Det får samtidig også nogle konsekvenser for de unge, hvis man flytter sagerne ud af det sociale system:
»Hvis man flytter sagen til det juridiske system, kommer der en forsvarer ind i billedet. For at få barnet frikendt, vil han jo sige til ham, at der er ting, man skal holde mund med, for det kan ikke bevises. Men det betyder, at de sociale myndigheder bliver en fjende, og det var jo ikke meningen.«
Denne omgang af kommissionsarbejde har ikke været så succesfuld, men på spørgsmålet om hun vil deltage i en kommission igen, er det lidt svært at få et entydigt svar:
»Det er jo ikke altid, det går på denne måde – ungdomskriminalitet er et højspændt politisk område. Jeg sidder også i nogle udvalg, hvor det er meget mere teknisk, og så er det en anden sag.«
Til gengæld har Eva Smith svært ved at se, hvad alle de kommissioner skal gøre godt for:
»Jeg forstår ikke, hvorfor de vælger at nedsætte en kommission, når de allerede ved, hvad de vil have. For det er for nemt at komme bagefter og klandre os for at være venstreorienterede, som Pia Kjærsgaard har været ude at sige. Formanden er imidlertid politidirektør; der sidder dommere, repræsentanter for anklagemyndigheden og mange andre, og de er jo altså ikke alle sammen venstreorienterede.«
Men arbejdet er heller ikke helt spildt, slutter Eva Smith.
»Man kan trods alt sige, at de politikere, der gider læse resultaterne af vores arbejde, kan få noget ammunition, de kan bruge i debatterne. Og så har regeringen også meldt ud, at der er noget af det, vi anbefaler, den trods alt vil gennemføre.«
Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet blev nedsat i december 2007.
Kommissionen har foretaget en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og er på grundlag heraf kommet med en indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som mulig.
Kilde: www.justitsministeriet.dk
Det er ikke kun børn under 15, der har Eva Smiths opmærksomhed. Hun har netop startet en underskriftsindsamling på nettet til støtte for børnene i de danske asylcentre.
’Asylbørnene ud nu’, som overskriften på underskriftindsamlingen lyder, har tre grundlæggende krav, som du kan bakke op om med din underskrift:
• Asylbørnene skal ud af centrene.
• Børnene skal leve et normalt liv med deres for-ældre.
• Børnene og deres forældre skal have den behandling og de tilbud, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer.
Indsamlingens mål er en halv million underskrifter. Læs mere på www.asylboerneneudnu.dk