Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen ved ikke, hvor mange penge KU er værd

SELVEJE – I et svar til Folketinget skriver uddannelsesministeren, at det er usikkert, hvad Københavns Universitet er værd - og hvor stort KU er. Den offentlige vurdering er 4,6 milliarder kroner lavere end ministerens egen anslåede værdi.

Københavns Universitet er cirka 800.000 kvadratmeter stort, skriver uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) i et aktuelt svar til Folketinget.

Bygningsstyrelsen, som ejer bygningerne og lejer dem ud til KU, kender dog ikke universitetets præcise størrelse. Den er man fortsat ved at måle op.

Det er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl, der har spurgt ministeren om, hvordan staten opgør KU’s værdi, og hvor stort universitetet er.

Det er interessant for Folketinget, regeringen og KU at kende universitetets faktiske værdi, fordi KU’s bestyrelse siden 2013 har presset på for at få lov at købe bygningerne fra staten og dermed opnå selveje, ligesom Danmarks Tekniske Universitet og CBS. Spørgsmålet er, hvilken pris KU skal overdrages til, hvis politikerne ellers vil give KU selveje.

KU har fået sat den offentlige vurdering ned

Det fremgår af ministerens svar til Folketinget, at KU ifølge den offentlige vurdering er 8 milliarder kroner værd, og at universitetet betaler ejendomsskat til det offentlige ud fra denne værdifastsættelse.

KU bor som nævnt til leje hos Bygningsstyrelsen, og normalt er ejendomsskatten for en lejer inkluderet i huslejen, men KU’s kontrakt med staten dikterer, at universitetet selv betaler ejendomsskat.

KU har derfor påklaget ejendomsvurderingen over for SKAT for at få sat den offentlige vurdering og dermed skattebetalingen ned. Og universitetet har faktisk i flere tilfælde fået medhold. KU har for årene 2009-2013 fået godt 130 millioner kroner retur fra SKAT.

LÆS OGSÅ: KU klager over ejendomsskatten og sparer 127,5 millioner kroner. (Siden den linkede artikels offentliggørelse har KU fået yderligere cirka tre millioner kroner retur fra SKAT).

Hos Bygningsstyrelsen er KU’s værdi sat til 12,6 milliarder kroner, 4,6 milliarder kroner over den offentlige vurdering.

De 12,6 milliarder er dog ikke en markedsvurdering. Uddannelsesministeren erkender i sit svar til Folketinget, at ingen kender KU’s markedsværdi, »fordi der ikke findes et marked at sammenligne med for f.eks. laboratorier eller undervisningsbygninger.«

Det er med andre ord usikkert, om nogen ville kunne købe bygningerne og bruge dem, sådan som de er planlagt og indrettet med stinkskabe, biblioteker, auditorier osv.

I stedet opgør staten værdien på KU ud fra et ‘omkostningsprincip’. Omkostning betyder dog ikke i denne sammenhæng omkostningen ved at drive og vedligeholde bygningerne, men omkostningen ved eventuelt at skulle bygge dem igen, fratrukket slid.

Staten sikrer sig et overskud på et trecifret millionbeløb på KU’s husleje

Det fremgår ikke af ministerens svar, hvorfor Bygningsstyrelsen sætter KU’s værdi næsten fem milliarder kroner højere end SKAT, men jo højere værdien sættes, desto højere bliver KU’s husleje.

I praksis er huslejen, som KU betaler, sat så højt, at staten giver sig selv et overskud på cirka 200 millioner kroner om året.

Desuden henter staten en indtægt på milliardlån til Bygningsstyrelsen, som KU’s husleje er med til at betale af på. Bygningsstyrelsens gæld til staten forrentes med 5 procent, mens staten selv låner penge for omkring 1,4 procent, og det giver et overskud til statskassen, som går fra KU’s bevilling. Det fremgår af en aktindsigt, som Uniavisen har fået hos Finansministeriet.

Bygningsstyrelsens gæld er på 22,3 milliarder kroner, og styrelsens bygninger er (vurderet efter statens egen opgørelsesmetode) i alt 28,6 milliarder værd.

Ud af KU’s samlede husleje, som ministeren over for Folketinget opgør til 840 millioner kroner om året, er flere hundrede millioner kroner renteudgifter på Bygningsstyrelsens gæld.

Både KU og Bygningsstyrelsen og Finansministeriet er dele af staten, og pengene flyttes således fra én offentlig kasse til en anden – men huslejeudgiften kan være nyttig at gøre op, hvis man vil kende universitetets reelle bevilling.

(Ifølge Danske Universiteter, rektorernes interesseorganisation, benyttede KU i 2013 904.250 kvadratmeter, hvoraf cirka 90.000 dog bliver videreudlejet til andre institutioner).

chz@adm.ku.dk

Seneste