Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen: Vi skærer i din SU for at redde den fra udenlandske studerende

BLAMEGAME - SU’en skal sættes ned, fordi den er under pres fra udenlandske studerende, siger minister. Men udgiften til udlændinge er bare en dårlig undskyldning for at skære i SU'en, lyder kritikken.

Regningen for SU-stipendier til udenlandske studerende bare vokser og vokser, og det vil regeringen sætte en stopper for ved at sætte SU’en ned. Den lavere SU-sats skal ifølge regeringen afholde unge i andre EU-lande fra – i samme omfang som i øjeblikket – at rejse hertil og tage en uddannelse på SU, hvorefter de vender hjem igen.

Et svar fra uddannelsesminister Ulla Tørnæs til Forsknings- og Uddannelsesudvalget viser, at udgifterne til udenlandske studerende er noget nær eksploderet de senere år: fra 415 millioner kroner om året i 2010 til 939 millioner kroner sidste år.

Af disse går 321 millioner kroner til ’vandrende arbejdstagere’, typisk EU-borgere, der ved at tage et arbejde ved siden af studierne automatisk kvalificeres til at modtage SU.

Resten af de 939 millioner går til udlændinge, der på anden vis er kvalificerede til at modtage SU, eksempelvis hvis de er kommet til Danmark med deres forældre, før de fyldte 20 år.

EU-dom har givet flere udlændinge ret til SU

Det er gruppen af vandrende arbejdstagere, der har fået uddannelsesminister Ulla Tørnæs’ opmærksomhed.

»939 millioner kroner er et stort tal, men det bekymrende er de mere end 300 millioner kroner, der går til vandrende arbejdstagere fra EU-lande,« siger Ulla Tørnæs.

Antallet af EU-borgere og unge fra EØS-lande (eks. Norge og Schweiz) på SU er stærkt stigende. Det skyldes en EU-dom fra 2012, hvori det fra Bruxelles blev fastslået, at EU-borgere med et arbejde på 10-12 timer har ret til at få SU i Danmark.

»Problemet er dem, der alene kommer til Danmark for at tage en uddannelse og så tager hjem igen.« – Uddannelsesminister Ulla Tørnæs.

I januar 2013 var 546 vandrende arbejdstagere på SU, mens der i januar 2016 var 5.688 personer. De fleste af disse nye studerende er fra Rumænien, Litauen og Ungarn.

»Problemet er dem, der alene kommer til Danmark for at tage en uddannelse og så tager hjem igen. Det har aldrig været målet, at vores uddannelsessystem skal løfte andre landes uddannelsesforpligtelser,« siger Ulla Tørnæs, der kalder de hastigt stigende SU-udgifter for bekymrende.

»Ved at fokusere på udenlandske studerende fjerne man fokus fra det vigtigste: De her SU-stramninger rammer alle studerende på pengepungen, og det er ærgerligt.« – DM-formand Camilla Gregersen.

»Man opfinder et udlændinge-argument som en undskyldning for at skære i SU’en«

Det er dog at skyde gråspurve med kanoner, når regeringen bruger udlændinge som argument for at skære i SU’en. Det mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

»Ved at fokusere på udenlandske studerende fjerne man fokus fra det vigtigste: De her SU-stramninger rammer alle studerende på pengepungen, og det er ærgerligt,« siger Camilla Gregersen.

Samtidig er regningen til EU-borgere på SU så lille, at problemet blæses ud af proportioner, siger Gregersen.

»Det er jo en forsvindende lille del af den samlede SU, der går til udlændinge: Omkring 2,6 procent, afhængig af hvordan det helt præcist opgøres. Derfor er den her debat om udlændinge og SU proportionelt forvrængende, og det ligner næsten at man opfinder et udlændinge-argument som en undskyldning for at skære i SU’en,« siger Camilla Gregersen.

Ingen kollektiv afstraffelse

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs mener ikke, at man kan tale om kollektiv afstraffelse i regeringens SU-udspil.

»Nej, det er jeg ikke enig i. Presset fra udlændinge er ikke vores eneste argument for at ville ændre på SU’en. Danske unge skal blive bedre til at gennemføre på normeret tid, og så skal de unges studievalg have mere fokus på jobmuligheder efter endt uddannelse. Derudover vil vi ikke være en magnet for udlændinge, og de tre ting ligger til grund for vores ønske om et mere robust SU-system,« siger hun.

Ifølge EU-domstolen må I ikke diskriminere blandt EU-borgere så længe de har et arbejde ved siden af studierne. Så I løser ikke problemet med vandrende arbejdstager ved at skære i SU’en?

»Med vores forslag nærmer vi os andre EU-landes ydelser. Mit mål er, at der kommer færre til Danmark med henblik på at tage en gratis uddannelse på SU og rejse hjem derefter.«

Men tror du at der vil komme færre EU-borgere til Danmark, fordi I skærer 800 kroner på SU’en?

»Det håber jeg da. Og så håber jeg, at udlændinge, der kommer, vælger at blive. Derfor indeholder vores forslag også en skatterabat, hvis man kommer i arbejde hurtigt efter sin uddannelse. Det er jo et incitament til at blive og ad den vej bidrage til den danske statskasse,« siger Ulla Tørnæs.

Tal pænt om udenlandske studerende

Hos Dansk Magisterforening opfordrer formand Camilla Gregersen regeringen til ikke at omtale udenlandske SU-modtagere som en byrde:

»Mange bliver her og arbejder bagefter, så vi skal altså blive bedre til at omtale udenlandske studerende som en gevinst. Det akademiske arbejdsmarked er internationalt, og vi må for alt i verden ikke se danske universiteter som isolerede øer, hvor der helst ikke må være international interaktion,« siger hun.

I faktaboksen i højre hjørne (på mobilen nederst under selve artiklen og efterfølgende links) kan du se hvor mange penge der bruges på SU til udlændinge, herunder vandrene arbejdstagere fra EU og EØS-lande. Samtidig kan du se hvor de fleste SU-modtagere kommer fra.

arn@adm.ku.dk

Seneste