Regeringen vil sikre basisbudgetterne i tre år

Regeringen giver universiteter arbejdsro i tre år

Universiteterne får øremærkede beløb i de næste tre år af regeringen på finanslovsforslaget, skriver Berlingske. Beløbet er på 900 millioner kroner i 2013 og yderligere 700 millioner kroner i både 2014 og 2015. Basisbudgetter kan universiteter frit råde over til både undervisning, forskning og administration.

Universitetsavisen kan ikke i dag få en kommentar fra ledelsen på Københavns Universitet (KU) til finanslovsforslaget, men universitetsdirektør Jørgen Honoré vil udtale sig i morgen, tirsdag.

Nybyggeri til forskning på universiteter skal give 7.000 job

På et ellers spartansk finanslovsforslag for 2013 har regeringen afsat 6,5 milliarder kroner til at renovere og bygge nyt på landets universiteter, skriver Berlingske. Pengene skal især bruges på at bygge nye forskningsfaciliteter, og det skulle angiveligt resultere i 7.000 nye job.

Regeringen beskyldes for universitetskøbenhavneri

Regeringen tildeler KU over tre gange så mange penge til nye forskningsfaciliteter som Aalborg og Aarhus Universitet til sammen. Dansk Folkepartis forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er stærkt utilfreds med, at Københavns Universitet (KU) ifølge regeringens forslag til finanslov skal modtage 3,5 milliarder kroner, mens universiteterne i både Aalborg og Aarhus begge må nøjes med under en halv milliard kroner over de næste to år. Det skriver Berlingske.

Korte uddannelser får en milliard forskningskroner

For første gang afsætter regeringen penge – over en milliard kroner – til forskning på andre uddannelsesinstitutioner end universiteterne, nemlig til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det skriver Politiken.

Holger Bech Nielsen afsværger sig sin superstrengsteori

Den anerkendte strengteori – teorien om alting – får et skud for boven fra en af sine egne fædre, professor emeritus ved Niels Bohr Institutet ved KU, Holger Bech Nielsen. I en næsten otte minutter lang video på Politiken.dk forklarer han, hvorfor han nu ikke vil stå ved sit ‘barn’, men i stedet har fået sig en ny kæledægge, som han kalder for Random Dynamics; en hypotese der er så kompliceret, at den ikke kan skrives ned af noget menneske.

Venstrefløjens vælgere har sværere ved at forstå krisen

Højrefløjens vælgere har bedre og tidligere forstået finanskrisen omfang end venstrefløjens, skriver Information. Ifølge Kasper Møller Hansen, professor på Institut for Statskundskab, KU, meldte Lars Løkke Rasmussen klart ud om finanskrisens omfang allerede før folketingsvalget sidste år, mens regeringen først er kommet på banen med samme budskab for et halvt år siden.

uni-avis@adm.ku.dk