Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen vil skære 1.200 kroner af SUen

SU-STRAMNING – V-regeringen vil omlægge SU-systemet, så lån kommer til at udgøre halvdelen af de studerendes uddannelsesstøtte. Den månedlige udbetaling til studerende ryger ned med næsten 1.200 kroner før skat.

De studerende kan se frem til at få større gæld, som de skal betale tilbage, når de er færdige med studierne.

Det fremgår af regeringens 2025-plan som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede på et pressemøde den 30. august.

Regeringen vil således omlægge uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed fra staten.

En udeboende studerende får i dag 5.941 kroner før skat i stipendie, som ikke skal betales tilbage og kan desuden vælge at tage et lån på 3.040 kroner oveni.

Hvis regeringens forslag bliver vedtaget, vil de studerende få 4.753 kroner i stipendie før skat, altså cirka 1.200 kroner mindre om måneden end i dag, men de får til gengæld mulighed for at låne 4.344 kroner månedligt, fremgår det af ministeriets beregninger.

SU-stipendierne begrænses samtidig til normeret studietid.

Udeboende studerende vil få knap 1.200 mindre udbetalt om måneden før skat ifølge regeringens forslag. Tabel fra Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

20 procent mindre i SU

Regeringen vil på denne måde reducere udgifterne til SU med 20 procent, skriver dr.dk.

Statsministeren sagde, at indgrebet er fair overfor de unge, der samlet inklusiv lån vil få et større rådighedsbeløb end i dag.

»Vi giver fortsat danske studerende så gode forhold, at økonomien ikke bremser dem fra at studere,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Færre vil tage en uddannelse

Kombinationen af at fjerne det sjette SU-år og erstatte en del af SU´en med lån, gør at færre unge vil tage en uddannelse, vurderer Djøf, der blandt andet organiserer cirka 23.000 studerende.

»Regeringen lægger en stor del af regningen hos fremtidens generationer af studerende. De kan naturligvis heller ikke protestere. Men uddannelse og viden er Danmarks vigtigste råstof, og jeg er meget bekymret for, om denne nye lånemodel får unge til at droppe deres uddannelsesdrømme,« skriver Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf i en pressemeddelelse.

Hun bygger sin vurdering på en rundspørge blandt de studerende i april i år.
Den viste, at næsten fire ud af ti studerende (36 pct.) ville overveje at droppe kandidatuddannelsen, hvis SU blev omlagt til lån på de sidste to år af uddannelsen.

Ifølge Djøfs beregninger vil stramningen betyde, at en studerende vil komme til at låne cirka 46.000 kroner mere efter skat i løbet af fem års studier.

Brug for robust SU-system

Statsministeren begrunder indgrebet med pres fra et stigende antal udlændinge, der søger den danske uddannelsesstøtte, fordi det danske system er mere generøst end tilsvarende ordninger i andre lande, herunder i vores nordiske nabolande.

»Det er en trafik, vi skal have under kontrol, fordi for mange af de udenlandske studerende tager hjem igen efter endt uddannelse,« sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

Regeringen vil derfor også give de færdiguddannede, der bliver i Danmark og arbejder, et særligt beskæftigelsesfradrag i de første år, så de får lettere ved at betale deres SU-lån tilbage.

Løkke anklages for løftebrud

Rygterne om et SU-indgreb har rumlet de seneste måneder, og allerede inden pressemødet blev statsministeren anklaget for løftebrud.

Under sidste valgkamp sagde Lars Løkke på et pressemøde den 1. juni 2015 om Venstres ungeudspil, at partiet ikke havde »noget forslag om at lave SU-systemet om. Det gælder både i forhold til dem, der går på universiteterne, men også de unge og de hjemmeboende. Ingen forslag overhovedet«.

I radioprogrammet ’Mads & partilederne’ understregede Løkke den 3. juni 2015, at »jeg står ved den aftale, vi har indgået om SU«.

Det gentog statsministeren på pressemødet, hvor han præsenterede 2025-planen.

SU-omlægningen skal derfor først have virkning for dem, der starter på en uddannelse fra medio 2019, altså efter næste folketingsvalg.

»Først vil jeg forsøge at få en aftale i SU-forligskredsen, og hvis det ikke lykkes, vil jeg gøre det med en anden kreds. Men danskerne får mulighed for at omgøre det ved et folketingsvalg inden tiltagene iværksættes,« sagde Løkke.

Forligspartierne er Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

1 milliard til kompetencepulje

Regeringen vil årligt fra 2019-2025 lægge en 1 mia. kr. af SU-omlægningen (som sparer statskassen for 3,3 mia.) i en kompetencepulje, hvor der er fokus på at forbedre kvaliteten af uddannelserne og understøtte erhvervsrettet forskning.

»Puljen skal bl.a. anvendes til projekter, udviklingsprogrammer og målrettede indsatser, der forbedrer kvaliteten i uddannelsessystemet, styrker den erhvervsrettede forskning og udvikling og understøtter en kompetenceudvikling, der forbedrer vores muligheder for at drage nytte af forskningsmæssige og teknologiske fornyelser,« står der i »Helhedsplan – for et stærkere Danmark.«

Det roser Mette Fjord Sørensen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv:

»Hvis vi vil skabe vækst og arbejdspladser, er vi nødt til at prioritere at bruge penge på kvalitetsuddannelser og erhvervsrettet forskning fremfor pasta til de studerende. Det handler grundlæggende om, hvorvidt vi vil have verdens bedste uddannelser eller verdens bedste SU,« skriver hun i en pressemeddelelse.

Opdateres…

clba@adm.ku.dk

Seneste