Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen vil skære engelsksprogede uddannelser med over 1.000 studiepladser

Adiós — Tre måneder efter dimission har 26 procent af alle internationale studerende forladt Danmark. Regeringen vil skære på de uddannelser, hvor færrest udlændinge finder arbejde i Danmark.

26 procent af alle internationale dimittender forlader Danmark inden for tre måneder. Det offentliggjorde Magisterbladet i mandags på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Efter 21 måneder har hele 38 procent sagt farvel og tak til det danske arbejdsmarked.

I et nyt udspil vil Uddannelses- og Forskningsministeriet skære 1.000-1.200 studiepladser på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser. Det skal ske på uddannelser, hvor en stor andel af de engelsksprogede studerende forlader landet hurtigt og dermed ikke bidrager på det danske arbejdsmarked.

Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers siger i dag i en pressemeddelelse: »Vi kan ikke løfte andre landes uddannelsesforpligtelse. Vi skal derfor gøre mere for, at dygtige internationale studerende bliver og arbejder her efter uddannelsen, og vi skal tilpasse antallet af pladser på de uddannelser, hvor de studerende hurtigt smutter hjem igen«

Uddannelses- og Forskningsministeriets udspil

Optaget på engelsksprogede uddannelser vil blive beskåret med 1.000-1.200 studiepladser

Nye kandidatuddannelser skal være relevante for det danske arbejdsmarked

Udenlandske ansatte skal tilbydes relevant sprogundervisning i dansk og engelsk

Dansk skal understøttes som levende fag- og formidlingssprog

Tilsyn skal kvalitetssikre engelsksprogede uddannelser

KU bliver ramt

Københavns Universitet er ét af seks universiteter, som bliver ramt af ministeriets nye udspil. Hvordan det konkret skal udspille sig, vil blive aftalt nærmere med universitetet, men ifølge en pressemeddelelse fra KU vil planen kræve, at Københavns Universitet skal optage 120 færre udenlandske studerende i 2019.

I 2017 var der i alt 3873 studerende fra et ikke-dansk universitet, som tog en hel uddannelse på KU. Som led i et kortere udvekslingsophold var 1789 udenlandske studerende derudover forbi et sommerskolekursus eller et semesterophold på universitetet.

En fjerdedel af de udenlandske studerende på hele uddannelser kommer fra de nordiske lande, mens cirka halvdelen er fra andre lande i EU eller EØS. De resterende internationale studerende kommer fra universiteter udenfor EU. Her betaler en tredjedel selv for uddannelsen.

Ifølge KU’s rektor Henrik C. Wegener er de internationale studerende et stort aktiv for KU. Derfor ærgrer han sig over det nye udspil:

»Københavns Universitet arbejder allerede for at flere udenlandske studerende finder job i danske virksomheder. Men universitetets engelsksprogede uddannelser er en integreret del af det at være et internationalt universitet, hvor internationale topforskere både kan forske og undervise til gavn for de danske studerende. De engelsksprogede uddannelser er afgørende i partnerskaber med de bedste universiteter i hele verden,« siger han i en pressemeddelelse.

Udspillet vil ikke blot ramme KUs hjemlige campusser – også danske studerende der rejser ud, vil påvirkes negativt, mener rektor:

»Danmark og Københavns Universitet skal være i stand til at modtage og undervise studerende på engelsk, hvis danske studerende skal have samme mulighed i udlandet.«

DF får sin vilje

Dansk Folkeparti var først ude for at kommentere på Magisterbladets tal. Uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) udtalte til Magisterbladet.dk, at det er helt uacceptabelt, at så mange tager udenlandske studerende tager hjem efter, at de har fået kandidatbeviset i hånden. Derfor foreslog partiet at begrænse engelsksprogede uddannelser eller gøre det obligatorisk at tage fag på dansk på alle uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriets nye udspil har netop fokus på at begrænse de engelsksprogede uddannelser. Fremover skal nye engelske kandidatuddannelser være relevante for det danske arbejdsmarked før de godkendes, og der skal være skærpet tilsyn med eksisterende uddannelser på engelsk.

Desuden skal universiteterne tilbyde relevant sprogundervisning i både engelsk og dansk til ansatte. Og de skal understøtte dansk som levende fag- og formidlingssprog.

Fantastiske ambassadører

Folkesundhedsvidenskab er ét af de institutter på KU, som modtager et stort antal udenlandske studerende. Det skyldes især kandidatuddannelsen Global Health, som beskæftiger sig med sundhed i relation til global ulighed og udvikling.

De internationale studerende er fantastiske ambassadører for Danmark, og det aspekt bliver fuldstændigt glemt i debatten

Steffen Loft, Institutleder på Folkesundhedsvidenskab

Institutleder Steffen Loft siger til Uniavisen, at de internationale studerende er utroligt værdifulde og nødvendige for, at uddannelsen kan have sit globale udsyn.

For institutlederen er det ikke udelukkende negativt, når dimittender forlader Danmark: »Det er ikke nødvendigvis et problem, at de internationale studerende tager hjem efter de har færdiggjort deres uddannelse. De er fantastiske ambassadører for Danmark, og det aspekt bliver fuldstændigt glemt i debatten«.

Han lægger vægt på, at studerende fra og uden for EU er en vigtig ressource for danske internationale virksomheder, der ønsker adgang til dimittender med stærke internationale kompetencer.

For ham at er de samfundsøkonomiske beregninger af internationale studerende for snævre. De kigger ikke på den værdi, som de studerende bidrager med til både uddannelser og det danske samfund. Eller den forpligtelse universiteterne har til at bidrage til den internationale udveksling af viden og studerende.

Studerende giver overskud

Sidste år kunne Danske Universiteter konkludere, at de internationale studerende giver overskud på den samfundsøkonomiske konto. Det gjorde de på baggrund af en rapport fra Damvad Analytics.

Ifølge deres beregninger tjener statskassen gennemsnitligt 779.000 kroner på en udenlandsk dimittend efter otte år i landet.

Men nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at en international studerende kun bidrager med mellem 100.000 og 350.000 til de offentlige finanser set over et helt liv. Fordi over halvdelen udvandrer fra Danmark efter fem år, bidrager kun en tredjedel af de studerende positivt til økonomien.

De engelsksprogede uddannelser er et afgørende i partnerskaber med de bedste universiteter i hele verden

Rektor Henrik C. Wegener

Til Altinget.dk siger Lars Nørby Johansen og Anders O. Bjarklev (hhv. formand for Formandskollegiet og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter), at man skal fastholde internationale talenter i stedet for at skræmme dem væk. Det kræver ifølge dem, at man italesætter internationale studerende som en gevinst for Danmark.

På Folkesundhedsvidenskab har man allerede et stort fokus på at fastholde de internationale studerende. Det gør det ved at samarbejde med organisationer og andre instanser for at øge de studerendes beskæftigelsesmuligheder.

Institutleder Steffen Loft mener dog, at der bør gøres mere for at fastholde de studerende. Det kunne for eksempel være at ændre regler for ophold til Danmark efter endt uddannelse og udvide brobygning til verden udenfor universitetet for at holde på flere udenlandske studerende.

Annonce

Seneste