Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen vil skære over 4.000 kroner i dagpengene til nyuddannede

Regeringen vil have flere nyuddannede hurtigere i arbejde ved at skære markant i dimittendsatsen. Danske Studerendes Fællesråd siger, at udspillet har bund i en myte. Konservative Studerende er begejstrede.

De studerende, der afleverer deres speciale, og ikke træder direkte ud på arbejdsmarkedet, kan se frem til at få mindre i dagpenge end hidtil. I hvert fald hvis det står til regeringen.

På et pressemøde klokken 10 tirsdag den 7. september præsenterede statsminister Mette Frederiksen, flankeret af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen, et nyt, omfattende reformudspil, der blandt andet barberer over 4.000 kroner af den såkaldte dimittendsats – dagpengesatsen til nyuddannede.

Hvor satsen hidtil har været 13.815 kroner om måneden, vil regeringen sænke den til 9.500 kroner om måneden for nyuddannede under 30 år og uden forsørgerpligt. For nyuddannede over 30 år sænkes satsen til 12.000 kroner om måneden. Beløbet sænkes ikke for forsørgere.

På pressemødet begrundede Mette Frederiksen udspillet med, at den økonomiske belønning for at gå fra SU til dimittendsats i dag er for stor.

»Vi spørger os selv, om det er helt rimeligt. Vi mener det ikke. For nyuddannede har lige fået en god uddannelse, der skal bruges på arbejdsmarkedet, ikke i arbejdsløshedskøen,« sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Den bærende tanke er, at den lavere sats vil tilskynde de arbejdsløse dimittender til at tage de job, der er. Selv om det måske ikke er ønskejobbet, som Mette Frederiksen formulerede det.

»Alene at bidrage har en kæmpe værdi,« sagde statsministeren.

»En kæmpe myte«

Forperson Mike Gudbergsen mener dog, at regeringen baserer forslaget om lavere dimittendsats på en falsk fortælling om, at studerende er dovne og lever »i sus og dus« på dagpenge, når specialet er afleveret.

»Det er en kæmpe myte. Når vi har taget vores uddannelse, vil vi gerne ud at bruge den på arbejdsmarkedet og stille os i en favorabel situation,« siger han.

Finansministeriet vurderer, at den lavere dagpengesats til nyuddannede vil øge arbejdsudbuddet. Men Mike Gudbergsen forholder sig skeptisk til tallene og henviser til, at tidligere nedskæringer ikke har haft den ønskede effekt på de nyuddannedes beskæftigelse.

Det eneste, vi gør ved at sænke dimittendsatsen, er at skubbe arbejdsløse nyuddannede ud over kløften.

Mike Gudbergsen, forperson, Danske Studerendes Fællesråd

»I stedet for at have hovedet nede i tallene og regnemodellerne, bør man have hovedet nede i virkeligheden. Det her er ikke løsningen på det problem, regeringen vil løse,« siger han.

Hvis vi kigger på virkeligheden, så har du nok ret i, at alle nyuddannede gerne vil have et job. Men det kan jo godt være, at de ikke vil have rengøringsjob og lignende. Det kan et økonomisk pres måske ændre?

»Det kan jo også være, at det er, fordi lønnen og arbejdsforholdene ikke er attraktive i den servicebranche, der skriger på arbejdskraft.«

»Problemet er, at man fjerner det økonomiske tæppe under en sårbar gruppe, der ikke har etableret sig på arbejdsmarkedet og kommer fra kollegier og studieboliger, og nu skal gå fra en husleje under gennemsnit til at kaste sig ud på boligmarkedet.«

Men det kan jo måske netop få dem til at tage det arbejde, der er?

»Nej, for gevinsten er allerede stor i forvejen. Indkomsten stiger mere ved at gå fra dagpenge til fast arbejde end fra SU til dagpenge. Så det eneste, vi gør ved at sænke dimittendsatsen, er at skubbe arbejdsløse nyuddannede ud over kløften.«

Dimittendsatsen er dog markant højere end SU’en i dag. Det giver ifølge kritikere en absurd situation, hvor man får flere penge fra staten ved at træde ind i arbejdsløshed. Hvad siger du til det?

»Jeg kan ikke se, hvad alternativet skulle være. Skal man så helt lade være med at give folk dagpenge? Det er et bærende princip i flexicurity-modellen, at hånden bliver holdt under dig, selv om du er arbejdsløs. Det er den danske model, som Socialdemokratiet bryster sig af at være opfinder af, men stille og roligt begynder at afvikle – i hvert fald for ungdommen.«

Hylekor af privilegieblinde studerende

Det er ikke alle studerende, der deler Danske Studerendes Fællesråds harme.

Mads Strange, der er bestyrelsesmedlem for Konservative Studerende på Københavns Universitet, roser regeringen for at tilskynde dimittenderne til at »rejse sig fra sofaen og tage et job«.

»Hvis man har brugt fem år på en uddannelse på andre menneskers regning, er det rimeligt, at man tager ansvar for sin egen tilværelse og finder et arbejde. Og hvis man så føler sig for fin til at tage et rengøringsjob eller et job bag kassen i Irma, skal regningen ikke sendes videre til resten af befolkningen.«

Mads Strange ser kritikken af forslaget som et eksempel på det, han kalder »et hylekor af privilegieblinde studerende, der råber op om generationstyveri«. Når man kan klare sig for 6.000 kroner, dagen inden man afslutter sin uddannelse, kan man også klare sig for det samme beløb dagen efter, siger han.

Men der er også en række udgifter, der stiger, når man ikke er studerende mere, og mange skal flytte fra den billige studiebolig eller kollegieværelset til en dyrere bolig?

Hvis man så føler sig for fin til at tage et rengøringsjob eller et job bag kassen i Irma, skal regningen ikke sendes videre til resten af befolkningen

Mads Strange, bestyrelsesmedlem, Konservative Studerende på KU

»Det er ikke alle mennesker, der bor på kollegium og skifter bolig, og i øvrigt har man taget det med i betragtning i regerings forslag, hvor man stiger fra 6.300 i SU til 9.500 kroner om måneden i dimittendsats.«

Når du kigger rundt på dine medstuderende, tror du så virkelig, at der er nogen af dem, der hellere vil være på dagpenge end at tage det arbejde, de kan få?

»Ja, selvfølgelig er der det. Du kan høre på folk, at hvis de har en kandidat i Statskundskab, gider de ikke tage et job i Irma. Det er et jobsnobberi, der ikke hører nogen steder hjemme. Hver gang vi som samfund vil bruge penge på os unge, er der jo alle mulige andre grupper, der ikke får midlerne. Det er en dårlig prioritering.«

Et det ikke spild af resurser, at samfundet investerer i lange uddannelser til unge mennesker, hvis de skynder sig ud i det første ufaglærte job?

»Nej, hvis du fx ikke kan finde et statskundskabsjob, må du tage det første ufaglærte job, indtil muligheden byder sig for at få arbejde i Finansministeriet. Det er principielt: Samfundet har brugt mange resurser på, at du har kunnet uddanne dig, og hvis du så ikke vil eller kan få det arbejde, du gerne vil have, skal samfundet ikke bruge endnu flere penge på, at du ligger på sofaen og føler dig for fin til at tage de job, der er.«

Man kan også vende den om og sige, at virksomhederne er for dårlige til at ansætte nyuddannede, nu hvor en så stor del af dagpengemodtagerne er dimittender. Ville samfundet ikke være bedre tjent med at lave flere bonusordninger, der giver virksomhederne incitament til at ansætte nyuddannede i stillinger, de faktisk er uddannet til?

»Nej, det skal vi ikke. Når du er nyuddannet, er det dit ansvar at finde et arbejde, ikke virksomhedernes,« siger Mads Strange og advarer mod fortællingen om, at studerende har det hårdt:

»I forvejen får universitetsstuderende foræret fremragende gratis uddannelser og verdens højeste SU, så vi er altså ikke nogle triste skæbner.«

Det omfattende reformudspil fra Socialdemokratiet indeholder ikke kun nedskæringer, men også friske midler til de studerende. Regeringen lægger op til at investere 2,5 milliarder kroner bredt i uddannelsessystemet, herunder i kvaliteten på videregående uddannelser. Samtidig lægger udspillet op til at hæve SU-fribeløbet (altså det beløb, man højst må tjene ved siden af SU’en) med 4.000 kroner om måneden.

Læs hele udspillet her.

Annonce

Seneste