Regeringen nøler og skaber usikkerhed om uddannelseskvaliteten

280 millioner kroner. Så mange penge lægger regeringens finanslov op til, at der skal spares på de samfundsvidenskabelige, humanistiske, teologiske og juridiske uddannelser. Det vil have katastrofale følger for et allerede presset uddannelsessystem, og fremtidens jurister, økonomer og gymnasielærere vil ikke blive lige så dygtige, som dem vi uddanner nu.

Er det den vej vi vil?

I årtier har uddannelseskvaliteten på særligt HUM, SAMF, TEO og JUR lidt under de markante nedskæringer, vi har været vidner til. Resultaterne af nedskæringerne mærkes i hverdagen og påvirker kvaliteten af vores uddannelser og dimittender.

Københavns Universitet kan ikke spare så mange penge på uddannelsesfronten, uden at det også vil gå ud over forskningen.

Jeg kan færdiggøre min kandidat på Statskundskab uden en eneste mundtlig eksamen, og på hele min bachelor møder jeg næsten kun forskere i en forelæsningssal sammen med 300 andre studerende. Sådan ser det ud mange steder på Københavns Universitet.

Alligevel lægger regeringen i Finanslovsforslaget for 2023 op til, at der skal spares igen.

Det sker, selv om regeringen i januar indgik en aftale, som sikrede, at der ikke ville ske yderligere besparelser. Regeringen sagde, at den havde fundet finansiering til det såkaldte Takst-1 løft, der årligt sikrer, at uddannelser på SAMF, HUM, TEO og JUR kan fortsætte.

Alligevel har regeringen endnu ikke fremlagt et forslag i Folketinget, hvor det vedtages at investere de midler. Og med et valg for døren risikerer det hele at falde til jorden. For hvem ved, om der er et flertal efter valget. Det kunne regeringen have undgået, hvis de havde handlet i stedet for at nøle.

280 millioner er rigtig, rigtig mange penge. Selv på Københavns Universitet. Der svarer det til næsten ti procent af de midler, der gives til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

En besparelse af den størrelse vil have katastrofale følger. Uddannelseskvaliteten vil lide endnu et knæk, og det vil gøre ondt. Måske vil feedbacken blive fjernet. Måske bliver holdundervisningen skåret væk. Måske kommer det at studere på universitetet i endnu højere grad end nu blive et ensomt foretagende, hvor man sidder alene hjemme med en bog.

Men tro ikke, at det kun er uddannelseskvaliteten, der vil lide under en besparelse af den størrelse. Københavns Universitet kan ikke spare så mange penge på uddannelsesfronten, uden at det også vil gå ud over forskningen. Der vil være fyringer, og det betyder, at vi får svagere forskningsmiljøer. Alt i alt får vi mindre af alt det, vores land skal leve af i fremtiden.

Regeringen må og skal måles på dens handlinger – ikke på dens flotte ord. Og når den nøler med at fremlægge et forslag i Folketingssalen om takst-1 løftet, så gambler den med vores uddannelseskvalitet. Og det har vi simpelthen ikke råd til.