Regeringens nye sprogstrategi stopper ikke sprogdøden

Den har været ventet længe og med længsel – regeringens nye nationale sprogstrategi.

Tilbage i december 2016 afleverede to arbejdsgrupper nedsat af ministeren en række anbefalinger, der skulle forhindre at flere sprogfag bliver nedlagt, men siden er lanceringen af den nye strategi blevet udskudt flere gange.

Nu er den her, og selv om den indeholder mange positive elementer, skuffer den også på afgørende punkter, siger Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på KU.

Nyt nationalt center

Det bærende element er, at der afsættes samlet 100 millioner kroner til området i perioden 2018–2022.

Jeg frygter, at sprogdøden fortsætter. Hvis finansieringen og rekrutteringen ikke bliver bedre, hænger uddannelserne i en tynd tråd.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse

Langt størstedelen af pengene, 99 millioner, skal bruges på et nationalt center for fremmedsprog, »som blandt andet skal understøtte en positiv udvikling for sprogfagene i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne,« står der i strategien.

Centret skal også udbyde efteruddannelse for sprogundervisere og styrke fremmedsprog som tillægskompetence på de videregående uddannelser.

»Målet med strategien er, at flere elever og studerende vælger fremmedsprog ud over engelsk, og at sproguddannelserne skal være fagligt stærke uddannelser, som tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende,« skriver regeringen.

Frygter fortsat sprogdød

Jens Erik Mogensen roser, at det nye center skal have fokus på hele fødekæden til sproguddannelserne fra vuggestue til gymnasium, og at det skal sikre bedre koordinering og løse overgangsproblemer mellem folkeskole, gymnasium og universitet.

Strategien giver gødning til mange af de indsatser, der allerede spirer på KU, og det er en fin anerkendelse af vores arbejde, siger han.

»Det er ikke for at forklejne de 100 millioner kroner, og der er absolut positive takter, men strategien løser ikke problemerne for sprogfagene som sådan,« siger prodekanen.

Jens Erik Mogensen mener, at det er svært for sproguddannelserne at rekruttere studerende, når færre og færre elever vælger sprog på højt niveau i gymnasiet. Hvis politikerne vil sætte handling bag ordene, bør sprog være obligatorisk som fx matematik på b-niveau.

Desuden peger han på, at sproguddannelserne ikke kan løbe rundt økonomisk, så de er blevet lukket på stribe de sidste ti år. I 2005 var der 97 sproguddannelser på landsplan og i 2016 var det nede på 56.

»Jeg frygter, at sprogdøden fortsætter. Hvis finansieringen og rekrutteringen ikke bliver bedre, hænger uddannelserne i en tynd tråd,« siger han.

Støtten rækker ikke

Sproguddannelsernes dårlige økonomi skyldes følge Jens Erik Mogensen, at det kræver meget undervisning at lære et sprog, og at holdstørrelserne er små.

Udgifterne til at drive de små sproguddannelser overstiger derfor den økonomiske driftsstøtte fra staten, det såkaldte uddannelsestaxameter.

Der findes tre takster på henholdsvis 44.100 kr., 63.300 kr. og 92.500 kr. per studerende. Naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager normalt den høje takst og samfundsvidenskab og humaniora den laveste.

Seks mindre fag på KU modtager dog en særlig småfagsbevilling på 1,25 millioner kroner, og KU støtter også selv de små fag med en ekstra bevilling, men det er stadig ikke nok til at dække de faktiske udgifter.

»Vi havde til det sidste håbet på politisk opbakning til et taxameterløft, så vi nærmede os takst 2, og det er selvfølgelig skuffende, at det ikke er sket,« siger Jens Erik Mogensen.

Han vurderer, at det ville koste cirka 70 millioner kroner på landsplan at hæve taxametret til 63.300 kroner.