Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Reglerne for forskningsophold i udlandet er komplicerede

Udlandsophold — Det er vigtigt, at KU's forskere kan tage på længerevarende ophold ved udenlandske forskningsinstitutioner. De vender hjem med nye ideer, større netværk og opdateret viden. Men selv om en fond har bevilliget støtte til alle dele af opholdet, kan det risikere at kollidere med statslige regler.

Tak til Konstantin Khodosevich, der i Universitetsavisen gør opmærksom på de udfordringer, som mødte ham i forbindelse med et længerevarende forskningsophold i udlandet.

LÆS OGSÅ: Lad os bruge vores stipendier, så vi kan hente viden hjem til Danmark

Først og fremmest er vi glade for at KU’s forskere tager på studieophold i udlandet, og vi er også glade for at eksterne fonde støtter sådanne ophold. Det er vigtigt for universitetet, at der kommer nye ideer udefra. Det sker bl.a. ved at ansætte udenlandske forskere, og ved at vores forskere er i udlandet i kortere eller længere tid. Konstantin ville på et længerevarende forskningsophold til Japan og havde som mange andre valgt at tage sin familie med. Han havde fundet finansiering til blandt andet børnenes skole og forsikringer via et legat hos en privat fond.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Her begynder det desværre at blive kompliceret. Som statsinstitution skal KU administrere efter et helt præcist regelsæt, som betyder at en række udgifter, man helt naturligt kan pådrage sig, når man er afsted – skoleudgifter, sygeforsikring til familien mm. – i udgangspunktet ikke kan dækkes af en bevilling, der administreres af KU. Det gælder uanset hvad en ekstern bevillingsgiver måtte have valgt at give støtte til.

Problemet opstår blandt andet fordi de statslige regler er udformet for alle typer statsansatte, og her er forskernes udlandsophold ikke viet et særskilt hensyn. Den centrale udfordring er at sabbaticals eller forskningsophold, der arrangeres på eget initiativ, rent teknisk betragtes som en såkaldt forlæggelse af tjenestested, der behandles anderledes end en egentlig udstationering, hvor medarbejderen udsendes af arbejdsstedet.

Ideelt havde vi særlige undtagelser i de statslige regler, der kunne tage højde for at forskere netop selv kan arrangere udlandsophold, men vi vurderer det ikke som en realistisk løsning, i hvert fald ikke på den korte bane. Så hvad gør vi så for at undgå flere ærgerlige sager på dette område, som hverken den enkelte forsker eller KU er interesseret i?

Det vil vi gøre

I udgangspunktet er det vigtigt at den enkelte forsker, forskningsstøtten og den lokale ledelse afstemmer, hvad målet med et udlandsophold er, og hvad der er af finansieringsmuligheder.

Vi vil sikre, at der i forhold til de forskellige modeller for udlandsophold er helt klare retningslinjer for både forskere og de administrative medarbejdere, der støtter og godkender ansøgninger om udlandsophold. Helt konkret skal hverken den enkelte forsker eller KU sende ansøgninger til eksterne fonde om midler, som ikke kan administreres under statens regler.

Endelig vil vi sikre, at de private fonde er bekendte med de gældende statslige regler og samtidig pege på muligheden for private legater eller stipendier til finansiering af private følgeomkostninger, der er forbundet med et længerevarende udenlandsophold.

Seneste