Rekordhøje adgangskvotienter knuser drømme

Hele tolv uddannelser på Københavns Universitet (KU) har i år krævet et gennemsnit på mere end 10, og blandt de ti danske uddannelser, der karaktermæssigt er sværest at komme ind på, finder man seks KU-bachelorstudier.

Molekylær Biomedicin topper den interne liste og ender på en landsdækkende andenplads – kun overgået af International Business på CBS – med en kvotient på 11,8. Også ansøgere til Psykologi og Medicin har måttet præsentere karaktergennemsnit på mere end 11.

De skyhøje krav har gjort sig gældende for mange studenteraspiranter, for selvom et betragteligt antal uddannelser har optaget alle ansøgere, og 25 af dem stadig melder om ledige pladser, bliver kun 10 procent af studiepladserne på KU fordelt gennem kvote 2, hvor karakterer ikke har samme betydning.

LÆS OGSÅ: Her er der ledige pladser.

Karakterbonus til de hurtige

Kvotienterne er de seneste år skudt voldsomt i vejret, og i alt syv danske bacheloruddannelser har i år adgangskvotienter på 11 og derover. På en karakterskala, hvor 12 er det ypperste, man som studerende kan opnå, er tallene bemærkelsesværdige.

Forklaringen skal blandt andet findes i en særlig bonusordning, der siden 2006 har tilladt ansøgere, som søger optagelse inden for to år, efter de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, at gange deres gennemsnit med 1,08. Har man et snit på 10,4, bliver man altså i optagelsessystemet registreret som havende 11,2.

Sammenholdt med større ungdomsårgange og bredere optag på universiteterne, er det derfor ikke overraskende, at kvotienterne mange steder er steget.

»Reglen om bonus for hurtig start giver naturligvis kvotienterne et nyk opad. Men da otte ud af ti af de studiepladser, vi tilbyder i år, går til studerende, der har den pågældende uddannelse som deres første valg, vidner kvotienterne samtidig om, at vi har fået mange meget dygtige og interesserede studerende ind på Københavns Universitet i år,« siger studiechef Claus Nielsen i en pressemeddelelse.

Hård kamp om pladserne

En anden måde at anskue populariteten på er at sammenholde antal ansøgere med antal optagne studerende. Medicinstudiet i København får på landsplan allerflest ansøgninger, nemlig 2.494, men faktisk ender 22,4 procent af dem med at komme ind.

I forhold til Medicinuddannelsen på Aalborg Universitet, hvor 24,7 studerende måtte slås om hver enkelt studieplads, har der generelt været mindre læs på de enkelte digitale ansøgningsbunker til uddannelser på KU. Kun fem af universitetets 82 bacheloruddannelser skiller sig ud ved at have haft flere end syv ansøgere per plads. En konkurrence Film- og Medievidenskab vinder over Psykologi, Antropologi, Odontologi og Klassisk arkæologi.

Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, slipper man dog ikke uden om, at 23 procent af de på landsplan 88.040, der i begyndelsen af juli håbefuldt sendte en ansøgning af sted, i dag modtager afslag. 20.654 danskere viste sig ikke at have høje nok karakterer til at komme ind på en af deres op til otte ønskeuddannelser.

therese.hjorth@adm.ku.dk