Rektor: Forskningens fødekæde er blevet mere usikker

Hvordan vælger universiteterne de rigtige forskere til fremtidens universitet? Og hvilken betydning har det, at flere forskere ansættes i tidsbegrænsede stillinger?

Det var nogle af de spørgsmål, der blev vendt på konferencen Fremtidens Forskere i Videnskabernes Selskab onsdag 28. januar, hvor folk fra den danske universitetsverden var samlet.

En af deltagerne var rektor på Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, og efter konferencen satte han over for Uniavisen flere ord på, hvad han mener bør vægte i fremtidens rekruttering af forskere, hvorfor han ser tydelige risici ved både gamle og nye idealer, og hvorfor han ikke tror på, at danske universiteter kan kopiere den udenlandske model med faste tenure-stillinger.

Holistisk rekruttering

Ifølge David Dreyer Lassen er der allerede en vigtig bevægelse i gang på de danske universiteter. Selvom den ikke er i mål endnu, vurderer rektor, at ansættelsesudvalg i dag arbejder mindre mekanisk og langt mere »holistisk«, som han formulerer det.

Især skiftet væk fra simplere mål som antal publikationer og tidsskrifters impact factor er essentielt. I dag vurderer universiteterne højere grad, hvad en forsker faktisk har bidraget med, og om arbejdet har sat reelt aftryk på et felt, siger rektor:

»Hvis du har lavet en eller to artikler, der har flyttet et felt, er det måske bedre, end at du har lavet 20 artikler, som bare var helt inkrementelle ændringer.«

På KU har man i flere år arbejdet med såkaldte meriteringskriterier, som også vægter kompetencer inden for blandt andet undervisning og samfundsmæssig impact.

Den holistiske tilgang kommer også til udtryk i det internationale initiativ CoARA (Coalition for Advancing Research Assessment), der forsøger at udfordre de klassiske målestokke for, hvad god forskning er. Et initiativ, som alle danske universiteter har tilsluttet sig.

Samtidig slår rektor også fast, at helhedsvurderinger aldrig må blive en fribillet til vilkårlighed i rekrutteringen af forskere.

»Det må jo ikke blive en genvej til nepotisme,« siger han.

Et andet hensyn, der fyldte i debatten om rekruttering af forskere på konferencen, var spørgsmålet om køn.

Her støtter KU’s rektor et princip, der også blev nævnt fra scenen, om, at hvis to kandidater samlet set står meget lige, kan man med rimelighed lade diversitet blive det afgørende hensyn og eksempelvis vælge en kvinde til et mandsdomineret fag og omvendt.

»Grundlæggende er det et sundt princip,« siger han.

Rektor mener dog, at man skal udvide diversitetsbegrebet til at omfatte mere end køn, så også international erfaring, forskellige forskningstraditioner eller et behov for nye perspektiver i et forskningsmiljø kan tælle.

Usikker forskerkarriere

I de senere år er antallet af forskere i tidsbegrænsede stillinger steget på de danske universiteter.

Det har skabt større usikkerhed blandt yngre forskere, fordi der med en større andel af tidsbegrænsede stillinger følger større risici ved at satse på en forskerkarriere i Danmark.

En usikkerhed, som David Dreyer Lassen anerkender.

»Kombinationen af flere midler og mere internationalisering gør, at man rekrutterer fra en meget større pulje af folk, og så er konkurrencen hårdere,« siger rektor.

Derfor har flere aktører i forskningsverdenen længe ønsket sig flere basismidler. Men det er et ønske, som universiteterne ifølge David Dreyer Lassen ikke bør lade sig styre af.

»Det må ikke være et håb om flere basismidler om fem år, der bliver vores strategi. Vi er nødt til også at tænke universitets størrelse efter, hvad det er, vi har nu,« siger han.

Rektor understreger, at undervisning er en vigtig faktor i den debat. For universiteterne har forpligtet sig på, at deres uddannelser er forskningsbaserede, og derfor skal underviserne også være aktive forskere. Det sætter et naturligt loft over, hvor mange forskere et universitet som KU kan tage ind.

Han fremhæver samtidig, at ekstern finansiering ikke løser basisproblemet – og i nogle tilfælde kan forværre det, fordi universitetet ofte skal medfinansiere projekter.

KU risikerer at tabe talent

At forskerkarrierer i Danmark kan være usikre, har man i den grad mærket på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, på Københavns Universitet.

Kort før jul måtte universitetet afskedige 66 medarbejdere i en større fyringsrunde på grund af et årligt underskud på 100 millioner kroner.

Det er ikke den første fyringsrunde, der har ramt fakultetet og Københavns Universitet som helhed, og flere tillidsrepræsentanter og en tidligere KU-forsker har i Uniavisen derfor advaret mod, at det kan skade universitetets omdømme.

David Dreyer Lassen anerkender, at historien om fyringer kan sprede sig internationalt og potentielt påvirke KU’s evne til at tiltrække topforskere.

»Går vi glip af nogle af de bedste af den grund? Måske gør vi det. Men det ændrer ikke ved, at vi var nødt til at gøre, som vi gjorde,« siger han.

I flere andre europæiske lande er forskerstillinger mere sikre, ligesom de såkaldte tenure-stillinger i udlandet naturligt fører til en fast stilling. Men sådan fungerer det ikke i Danmark.

Det skyldes de generelle forhold på det danske arbejdsmarked, og derfor er det ifølge David Dreyer Lassen også urealistisk at forestille sig, at reglerne i Danmark bliver lavet om.

»Jeg synes, det er en lidt futil diskussion, for jeg tror ikke på, at vi kan få det ændret,« siger han.

KU forsøger ifølge rektor at lave tenure-ordninger, der minder om dem, de har i Tyskland og USA, men han erkender samtidig, at det ikke bliver identisk.

Derfor står KU i rektors øjne også over for et større arbejde, når det kommer til at sikre de bedste forskere i de kommende år. Universitetet er bundet af danske regler, men er også afhængig af et internationalt forskerkredsløb.

Og netop derfor, siger han, bliver fremtidens rekruttering og stillingsstruktur et arbejde, »ikke noget vi løser på en eftermiddag« – hverken på KU eller i Videnskabernes Selskab.