Rektor lover ro til at forske og undervise

Hvis du hører til typen, der har fået nok af at måtte sætte dig ind i nye administrative it-systemer og arbejdsgange, er træt af at blive flyttet rundt på grund af fusioner og fortætningsplaner eller er frustreret over at forsøge at arbejde midt i flytte- eller byggerod, er der endelig godt nyt.

Rektor Ralf Hemmingsen lover, efter bestyrelsen har forlænget hans ansættelse for de næste fire år, hvad han kalder »intensiv arbejdsro«.

Medarbejderne skal altså ikke forvente at komme til at trille tommelfingre med Ralf Hemmingsen ved roret, men at de får bedre mulighed for at koncentrere sig om det primære: forskningen og undervisningen, og at de vil opleve mindre indblanding og topstyring fra rektoratets side, tør han godt love.

Hans regeringsperiode har ellers nærmest være en uendelig række af reformer startende i 2005, og der bliver fortsat travlt, understreger han, men altså bare i endnu højere grad med at forske og undervise.

»Der har været et stærkt fokus på rammerne de seneste år, hvor fusion, reorganisering, fælles it, nye bygninger og meget mere har gjort en vis topstyring nødvendig, men der er nu skabt mulighed og behov for at forskere og studerende fuldt ud kan koncentrere sig om det indholdsmæssige,« siger den 63-årige Ralf Hemmingsen og fortsætter:

»Det er et farligt udsagn for en rektor at love arbejdsro, for der vil stadig komme mange krav udefra fra politikerne, ministeriet og omgivende samfund, men der er udsigt til, at de mange reformer bliver gjort færdige, og der er desuden skabt ro om KU’s økonomi både i 2013 og 2014. Jeg kan ikke garantere, at ingen bliver afskediget i resten af min rektortid, men når man sammenligner med andre store samfundsinstitutioner, har universiteterne fået en helt enestående økonomisk stabilitet, der betyder, at de ansatte i hvert fald de næste to år kan glemme alt om deres daglige skræk for at ryge i en stor fyringsrunde.«

Skaberkraften findes lokalt

Han tilføjer, at det er vigtigt at holde sig for øje, at det særegne ved universitetet er, at al værdi i form af forskning og uddannelse skabes lokalt ude på institutterne og centrene.

Rektoratets rolle bliver derfor i de kommende fire år at stimulere det gode samarbejde på kryds og tværs på KU blandt andet ved at fjerne interne barrierer, mens »de centrale initiativer vil være få og tydelige.«

»KU har potentiale til at løfte sig endnu mere, selvom vi allerede står godt nationalt og internationalt. Med tanke på hvor stort KU er, er det klart at vi ikke kan udvikle indholdet fra toppen. Den positive kraft findes lokalt, så alle på KU må erkende, at et større decentralt råderum til at tage lokale faglige og tværdisciplinære initiativer er nøglen til yderligere faglig udvikling, engagement og kvalitet,« siger Ralf Hemmingsen.

Han peger på, at fordelingen af 2016-puljen på 480 millioner kroner, som bestyrelsen afsatte for at styrke det tværgående samarbejde på hele KU efter de interne fakultetsfusioner, har vist, at man kan skabe forskning af international høj klasse, når forskerne fra forskellige felter samarbejder på nye og spændende måder.

Fornyet mandat efter Penkowa

Han frygter ikke at blive handlingslammet de næste fire år, selvom flere medier krævede hans afgang og stemplede ham som en færdig mand som følge af hans rolle i Penkowa-skandalen, da sagen kørte på sit højeste i 2010 og 2011.

Rektor påpeger, at Kammeradvokaten i sin undersøgelse konkluderede, at han hverken handlede nepotistisk eller usagligt i sin håndtering af sagen, og han har beklaget de forhold som blev kritiseret i rapporten.

Først og fremmest at universitetet ikke hjalp Milena Penkowas laboratorieassistent, da hun anklagede ham for at have begået det underslæb, som hun senere selv blev dømt for, samt at han som rektor indstillede hende til Eliteforsk-prisen i 2008, selvom han havde fået at vide, at hun var blevet meldt til politiet for underslæb og dokumentfalsk.

»Det var en stærkt ubehagelig periode, og det er klart, at jeg er ærgerlig over, at den triste sag har skygget over andre ting i min tid som rektor, men du beslutter ikke selv som leder, hvilke sager du må forholde dig til, og du kan ikke censurere virkeligheden. Jeg føler, at jeg har fået et nyt mandat fra bestyrelsen for de næste fire år, og hvis jeg ikke mente, at jeg kunne agere med fuld styrke, ville jeg aldrig have søgt jobbet igen,« siger han.

Arbejdet skal gøres ­færdigt

Ralf Hemmingsen lægger ikke skjul, at det er en personlig tilfredsstillelse at få muligheden for at gøre arbejdet færdigt og føre de store bygge- og uddannelsesprojekter, som han har været drivkraften bag, sikkert i hus.

Det drejer sig blandet andet om byggeriet af Panumtårnet, Niels Bohr Bygningen, KUA2 og KUA3 samt det nye Statens Naturhistoriske Museum, og på uddannelsesområdet om projektet »Den gode uddannelse« og indførelsen af minimumsgarantien på 12 undervisningstimer ugentligt for bachelorstuderende fra 2014.

»Jeg siger ikke, at en anden ikke kunne gøre arbejdet færdigt, men det ville sandsynligvis blive med et tidstab, da vedkommende først skulle sætte sig ind i tingene. Jeg har været med hele vejen, så jeg står med gode forudsætninger for at gennemføre Strategi 2016,« siger rektor.

Han nævner fire områder, hvor der skal ske væsentlige forbedringer, hvis de næste fire år skal kunne kaldes en succes.

For det første skal de ydre rammer i form af bygninger og faciliteter være på plads, så man er rykket et stort skridt nærmere at kunne tilbyde et ægte campusmiljø, hvor studerende og undervisere kan mødes overalt på universitetet.

For det andet skal Københavns Universitet være med på listen, når de bedste forskere og studerende vælger, hvor de vil slå sig ned i verden.

For det tredje skal forskernes vilkår forbedres så de får arbejdsro til at samarbejde på kryds og tværs på KU, desuden skal skabes klare karriereveje i form af et tenure track system som det kendes fra USA.

Flere, hurtigere, bedre

For det fjerde skal uddannelsernes kvalitet højnes ved at tilbyde flere undervisningstimer, udvikle didaktikken og fastansætte flere undervisere med ret til at forske i stedet for at benytte timelærere. Den sidste nye forskning kommer dermed med ind i undervisningslokalet.

Netop uddannelsesområdet ser han som den største udfordring, fordi KU har indgået en ambitiøs udviklingskontrakt med ministeriet om at skære fem måneder af studietiden i løbet af de fem studieår.

Samtidig skal man også optage flere, og fastholde og udvikle kvaliteten af uddannelserne.

»Der er pres på, men vi havde ikke skrevet under, hvis vi ikke troede på, at vi kan løse opgaven ved hjælp af mere intensiv undervisning og bedre vejledning. Men samtidig med at vi skal sikre, at flere får en konkurrencedygtig uddannelse, skal vi også udvikle kvaliteten i ’kanten’ og i ’dybden’, så de allerbedste også bliver udfordret og ikke rejser til udlandet. Hvilke virkemidler vi vil benytte, er et tema, som bestyrelsen skal diskutere i løbet af 2013,« siger Ralf Hemmingsen.

Rektor som vagthund

Han betegner de kommende år som nogle af de mest afgørende i universitetets lange historie. Samfundet er nemlig i opbrud, og universitetet spiller en central rolle i udviklingen, da Danmark og mange andre lande satser på, at investeringer i forskning og uddannelse er vejen til at sikre, at de kan klare sig i den internationale konkurrence.

»Det er en spændende tid at være rektor, da universitetets rolle i samfundet ændrer sig radikalt i disse år. Vi er gået fra at være en velrenommeret institution, der indimellem bidrog med nye opdagelser, men ellers groft sagt fik lov til at passe os selv, til at blive opfattet som en meget central drivkraft, der skal skabe viden, erhvervsrelateret innovation og værdi i samfundet. Det åbner på den ene side for, at vi kan sætte hele vores enorme potentiale i spil, men det gør på den anden side også det hele mere kompliceret, da antallet af interessenter er vokset dramatisk. Udfordringen bliver at udfylde vores nye rolle uden at gå på kompromis med vores grundlæggende værdier,« siger Ralf Hemmingsen.

Han mener derfor også, at det er en væsentlig del af jobbet som rektor de næste fire år at fungere som den øverste vagthund, der skal sikre, at tanken fortsat kan udfolde sig frit.

Det kræver fortsat politisk vilje til at investere offentlige skattekroner i forskning, og at de folkevalgte afholder sig fra at øremærke midlerne til forskningstemaer, som de lige nu og her synes er vigtige, påpeger han.

Blandt andet en undersøgelse lavet af videnskabernes akademi i Sverige viser nemlig, at forskningen klarer sig dårligere, hvis den frie tanke bliver kvalt af velmenende, men for detaljerede politiske målsætninger.

clba@adm.ku.dk