Rektor om besparelser på SCIENCE: Der er ingen vej udenom

Tusind tak til Forskerkollegierne på SCIENCE for at engagere sig i diskussionen om det aktuelle arbejde med at tilpasse fakultetets aktiviteter til det økonomiske grundlag, der er. I har skrevet et grundigt brev, og svaret her er, indrømmet, derfor lidt langt, fordi vi prøver at komme forbi alle pointer.

LÆS OGSÅ: Rektor må tage ansvar og afværge fyringer

Også tak for at dele bekymringen for, hvad tilpasningen kan indebære, og tanker om, hvordan den implementeres. Bekymringen er fuldt forståelig, for der er tale om en ganske betydelig tilpasning. Og det er vigtigt at overveje konsekvenserne af forskellige måder at tilpasse aktiviteterne på.

Vi ved, at den forestående tilpasningsproces kommer til at få negative effekter for de ramte fagområder, og også derfor er det vigtigt, at der er en bred forståelse for situationen. Det bidrager jeres indlæg også til.

To grunde til underskuddet

Eksistensen af et strukturelt underskud og dets omfang har været kendt og diskuteret på SCIENCE i knap fem år, altså væsentlig før KU startede processen med den administrative reform. Fokus i arbejdet med det strukturelle underskud har været på to hovedkomponenter, der tydeligt er fremgået i de foregående års regnskabsresultater, budgetrevisioner og budgetprognoser:

1. For det første har SCIENCE i nogen tid trukket på fakultetets centrale opsparing til at understøtte og udvide aktiviteter på institutterne. Man har med andre ord delt flere penge ud, end fakultet fik ind (differencen var på 47 millioner i 2023 og 37 millioner i 2024). Dette kunne gå så længe, der var en opsparing at tage af – men opsparingen er snart væk, og uddannelse og forskning andre steder på universitetet skal ikke finansiere et strukturelt merforbrug. Derfor skal rammerne og samtidig forbruget reduceres; et forbrug, der helt overvejende sker på institutterne. Dette har som sagt været kendt i flere år og også italesat flere gange, særligt af dekanen i SCIENCE’ nyhedsbreve, i Uniavisen og Forskerforum.
2. Den anden komponent har været stigende omkostninger til bygningsdrift, der skulle budgetteres og afholdes i SCIENCE’ campusserviceafdeling, som er overført til KU BYG. Det er særligt omkostninger knyttet til, at KU har overtaget Niels Bohr Bygningen og Sølvtorvskomplekset til Statens Naturhistoriske Museum. Det handler ikke om selve huslejebetalingerne, men om driften af bygningerne, som var noget, fakultetet skulle afsætte budget til, da bygningsdriftsbudgettet for SCIENCE-bygninger indtil for et par år siden lå på SCIENCE. Disse omkostninger og deres omfang har ganske rigtigt været forudset længe, som forskerkollegierne siger, og afspejles også med tilsvarende estimater i KPMG-rapporten.

Målet er nødvendigt, for uden handling vil de økonomiske problemer forværres

Igennem årene har SCIENCE’ ledelse haft løbende dialog med rektoratet om udfordringerne med at omstille sig fra nedsparing til strukturel balance, og aftalte i 2024, at SCIENCE skulle lægge og implementere en plan for at nå et samlet regnskabsresultat på 0 fra og med 2027. Målet er nødvendigt, for uden handling vil de økonomiske problemer forværres. Det er derfor, SCIENCE’ ledelse har lagt en plan for håndtering af de økonomiske ubalancer. Det vender vi tilbage til nedenfor.

Gevinst fra fortætning går til et samlet KU

Bygningsdriftsomkostninger stiger på hele KU, ikke kun på SCIENCE, og det gør den samlede husleje også. Sidstnævnte skyldes ikke mindst ibrugtagning af Niels Bohr Bygningen og Sølvtorvskomplekset, og huslejestigningerne dækkes af fællesskabet, det vil sige KU samlet. Samtidig vokser KU også i disse år – drevet af den stigende eksterne finansiering. Alene på SCIENCE er den eksterne finansiering vokset med cirka 60 procent siden 2020 til omtrent 1,6 milliarder i 2024. Det trækker i retning af et større arealbehov.

Parallelt har KU en plan for at udnytte sine campusarealer mere effektivt, herunder blandt andet at rykke ud af flere bygninger. Flytningen af SAMF fra Kommunehospitalet til Søndre Campus er også en del af denne plan, og vi ser også frem til, at de planlagte flytterokader på SCIENCE kan nå i mål de kommende år. Fortætningerne er nødvendige for at få KU’s samlede bygningsøkonomi til at hænge sammen, herunder finansiere husleje til Niels Bohr Bygningen og Statens Naturhistoriske Museum samt nødvendige renoveringer og moderniseringer af vores bygningsmasse.

Det vil sige, at gevinster fra fortætninger vil gå til at dække blandt andet stigende husleje for et samlet KU og ikke tilbageføres til det enkelte fakultet. Til sammenligning er det for eksempel heller ikke sådan, at besparelserne fra SAMF’s flytning til Søndre Campus tilgår de tørre fakulteters økonomi.

Reform kun skyld i mindre afvigelser

Som skrevet ovenfor, og som både universitetsdirektøren og dekanen på SCIENCE har påpeget, har SCIENCE’ strukturelle underskud og kilderne til det været kendt fra før administrationsreformen overhovedet begyndte. Det ændrer ikke ved, at administrationsreformens budgeteffekter og besparelser skal håndteres i denne periode, der overlapper med håndteringen af det strukturelle underskud. Alle fakulteter skal, ligesom SCIENCE, implementere budgeteffekter og besparelser fra den administrative reform på deres områder.

De udmeldte rammereduktioner fra den administrative reform inkluderer flere ting. De inkluderer dels udvalgte driftsomkostninger knyttet til administrative medarbejdere, der nu flytter til universitetsadministrationen, samt en reduktion af midler til eksterne konsulenter. Det er omkostninger, institutterne ikke længere skal afholde.

Det er i det hele taget relativt små afvigelser på fakultetsniveau. Også på SCIENCE

LÆS OGSÅ: Skal SCIENCE virkelig fyre forskere på grund af en regnefejl?

Den helt store andel er imidlertid flytningen af lønsum på alle de administrative årsværk, som er reduceret, herunder som følge af medarbejdere, der er flyttet til universitetsadministrationen, prissat med en gennemsnitsløn. Der er små variationer mellem institutter og fakulteter i, hvor tæt anvendelsen af gennemsnitslønninger rammer de konkret overførte medarbejdere samlede løn, men det er i det hele taget relativt små afvigelser på fakultetsniveau. Også på SCIENCE.

Derudover inkluderer denne del også årsværk fra opgaver, der på nogle institutter i praksis har været fordelt ud over personale, der har andre hovedopgaver, for eksempel laboranter med flere. Det er klart, at den tilknyttede reduktion af lønomkostninger skal indhentes på institutterne, og det er ikke nogen nem opgave. Endelig er det sådan, at alle de reduktioner af administrative stillinger, der skete på SCIENCE i årene 2023 og 2024 (oftest ved, at folk har søgt videre, og stillinger ikke er genbesat), indgår enten som en del af SCIENCE’ bidrag til administrationsreformens besparelser, eller som tomme stillinger, der er overflyttet til universitetsadministrationen.

Vigtigt med balance allerede fra 2027

Det er helt forståeligt, at forskerkollegierne overvejer, om en længere tidsperiode kan afbøde effekterne på en anden måde, end den tilpasning der nu er planlagt. Det er en overvejelse, som også ledelsen har været igennem. Konklusionen på de overvejelser er imidlertid, at det vil være en tungere og sværere vej at gå. Det er der flere grunde til.

Ved en langstrakt tilpasning vil besparelserne blive realiseret så meget langsommere, at både SCIENCE’ og KU’s samlede økonomi vil blive aldeles uholdbar – noget der yderligere vil belaste fagmiljøerne og vores langsigtede udvikling både på SCIENCE og hele universitetet. Det er blandt andet denne overvejelse, der ligger bag aftalen om, at SCIENCE skal få indtægter og udgifter i balance fra og med 2027. En ubalance på SCIENCE påvirker hele universitetets økonomi, da SCIENCE’ økonomi udgør en stor del af universitetets samlede økonomi. Og når vi ser ud i årene, er der væsentlige opmærksomhedspunkter knyttet til at sikre bæredygtigheden i KU’s samlede økonomi. Også af den grund er det ikke holdbart at vente yderligere med at sikre, at der er balance på SCIENCE.

Dertil kommer, at skal man nå besparelser ad en sådan vej, skal der gennemføres et meget hårdt udgiftsstop og et hårdt og langvarigt ansættelsesstop. Det indebærer en risiko for, at det vil være tilfældigheder, der styrer, hvor stillinger nedlægges og ikke genbesættes i en meget lang periode. Det vil være svært at se nogen retfærdighed i, og vi vil tabe vores muligheder for at sikre undervisningsdækning og for at udvikle forskningsfelter. Samtidig mister vi muligheden for at anvende de afværgeforanstaltninger, som de aktuelle planer tillader os at anvende. Det er redskaber, der kan udnyttes mildere og mere målrettet end langvarige ansættelsesstop.

Alle institutter løfter i flok

Det er svære og vigtige beslutninger, som skal tages her. Derfor har den samlede ledelse på SCIENCE, dekanat og institutledere, arbejdet grundigt og intensivt siden februar på at håndtere udfordringen og lægge den aftalte plan. Der er gennemført en endelig rammetilpasning for 2026 og frem, der reducerer rammetildelingen til institutterne til den ramme, der reelt samlet er til rådighed. Alle institutter har fået reduceret deres rammer, og alle er pålagt krav om at præstere resultatforbedringer. Der løftes i flok. På den baggrund er der gennemført institutvise analyser af mulige veje at forbedre økonomien, som er diskuteret igennem med dekanen. De samlede effekter af disse planer er undervejs stillet til rådighed for diskussioner i fakultetets og institutternes samarbejdsudvalg, Akademisk Råd og forskerkollegierne.

Der kan blive tale om afskedigelser bredt på SCIENCE

LÆS OGSÅ: Interview med universitetsdirektøren om SCIENCE-underskud (maj 2025)

Som tidligere beskrevet i SCIENCE’ nyhedsbrev stod det i juni klart, at de forskellige tiltag forventeligt ville kunne hente op mod 50 millioner. Det er en betydelig forbedring, og institutterne skal have tak for deres, trods emnets vanskelighed, konstruktive indstilling til arbejdet. Tilbage står en betydelig udfordring med at bringe resultaterne den sidste vej i mål. Derfor indførte SCIENCE et kvalificeret ansættelsesstop fra og med juni og indtil videre frem til årsskiftet. Samtidig igangsatte man forhandlinger med de faglige organisationer om en aftale for frivillig fratræden og fremlagde en overordnet procesplan for at få taget de nødvendige beslutninger om tilpasninger her i andet halvår af 2025. Her er det overvejende sandsynligt, at der kan blive tale om afskedigelser bredt på SCIENCE.

Den aktuelle status fremlægges af SCIENCE’ dekan ved stormøder på mandag den 29. september (Nørre Campus) og tirsdag den 30. september (Frederiksberg Campus).

Er det god ledelse?

Selvom vi sagtens forstår frustrationen over den aktuelle situation og den plan, der foreligger, så er det vores opfattelse, at den vej, der er valgt, er den ledelsesmæssigt mest forsvarlige. Planen lægger til grund, at der fortsat er decentralt budgetansvar på Københavns Universitet, hvilket sikrer, at faglige beslutninger tages tættest muligt på, hvor de udføres, og planen understreger samtidig, at dette budgetansvar kræver en løbende ledelsesopmærksomhed på økonomiske balancer og rammer.

Det er ikke en opmuntrende konklusion, og som SCIENCE også har understreget, er besparelserne af en størrelse, der også vil påvirke, hvordan man underviser, og hvordan man tilrettelægger og finansierer forskningen på SCIENCE – især det kommende år, men også på længere sigt.