Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Forskningssamarbejde — Trump-administrationens politik skaber usikkerhed om bevillinger, samarbejder og rejser. Rektor fortæller her, hvordan KU-ansatte bør forholde sig, hvis de er usikre.
Den seneste tids udvikling i amerikansk politik, herunder forskningspolitik, skaber usikkerhed blandt ansatte på KU. Mange forskere gruer for, om Trump-administrationens værdikamp kan få konsekvenser for deres forskningsbevillinger, samarbejder med og forestående rejser til USA.
Rektor David Dreyer Lassen adresserer den urovækkende udvikling i en leder på KUnet.
»Vi læser alle sammen aviser, og kan konstatere, at de amerikanske universiteter er under et enormt pres lige nu, der både knægter armslængdeprincipper og akademisk frihed. Hvis man går to år tilbage, tror jeg ikke, nogen kunne have forestillet sig den type full blown angreb på universiteterne, som de oplever i USA lige nu,« siger David Dreyer Lassen til Uniavisen.
I øjeblikket forsøger rektoratet at danne sig et overblik over projekter eller situationer, hvor den nye amerikanske politik kan føre til konkrete ændringer på KU. Og derfor er ledelsens melding til alle ansatte, at man skal melde det, hvis man oplever ændringer, der har indflydelse på forskningen:
Vi har hørt om enkelte sager, hvor udenlandske forskere er blevet behandlet meget dårligt, men det er ikke normen
David Dreyer Lassen, rektor
»Vi ved, at projekter, der for eksempel er finansieret af NIH (National Institutes of Health, red.), USA’s føderale forskningsinstitution for sundhedsvidenskab, i nogle tilfælde har fået skrivelser, som sår tvivl om, hvad man må bruge penge på, og hvad man ikke må,« siger David Dreyer.
Han tilføjer, at der foreløbig navnlig er tale om forskningsprojekter inden for sundhed og folkesundhed, og som kan stride mod præsidentens mangfoldighedpolitikker.
Europæiske kolleger rapporterer tillige om situationer, hvor forskere har fået tilsendt spørgeskemaer fra amerikanske samarbejdspartnere, der stiller spørgsmål til kinesiske forbindelser og overensstemmelse med amerikansk regeringsførelse, klima og kønsidentitet.
Rektor er ikke bekendt med, at KU-forskere har modtaget sådanne spørgeskemaer, men skulle det ske, opfordrer han kraftigt til, at man ikke besvarer dem, men i stedet kontakter sin nærmeste leder.
Flere KU-forskere har måske allerede booket billetter til konferencer i USA, ligesom nogle ph.d.-studerende måske er i gang med at planlægge udlandsophold i USA.
Hvordan skal KU-ansatte forholde sig til USA-rejser lige nu?
»I udgangspunktet skal de bare tage af sted som planlagt. Vi har hørt om enkelte sager, hvor udenlandske forskere er blevet behandlet meget dårligt, men det er ikke normen,« siger rektor og henviser blandt andet til en fransk forsker, der for nyligt blev nægtet indrejse i USA, da migrationsmyndighederne fandt beskeder på hans telefon, der kritiserede Trump-administrationen.
»I det lys vil jeg opfordre til, at man måske tænker en ekstra gang over, hvilken computer og telefon, man tager med til USA. Mange KU-ansatte bruger deres elektronik privat også, og her bør man måske overveje, om man skal medbringe en computer, som er clean,« siger David Dreyer Lassen.
Det gælder særligt, hvis man arbejder med emner, som kan virke kontroversielle eller sensitive i det aktuelle politiske klima, eller hvis man har ytret sig meget og offentligt om Trumps administration, siger rektor.
Lad os sige, at der var politisk krise i Danmark, og Sverige eller England så prøvede at hive alle vores forskere hjem til dem. Det er ikke kollegialt
David Dreyer Lassen, rektor
»Normalt har vi jo ikke nødvendigvis styr på, hvilke forskere, der lige er i USA til konference. Men det kan godt være, som situationen er lige nu, at man skal sørge for at tale med sin nærmeste leder og informere sin institutleder om, at man tager afsted.«
Hvad angår ph.d.-studerende, der planlægger udlandsophold i USA, siger David Dreyer Lassen, at man skal fortsætte sine planer som hidtil, men selvfølgelig med det forbehold, at situationen kan ændre sig.
»Man kan jo overveje, om der findes alternativer, for eksempel i Europa, som kunne være hvis ikke lige så gode, så næsten lige så gode. Så er man i hvert fald sikker på, at man ikke ender i en dum situation, hvor man skal aflyse med kort varsel,« siger han.
Flere europæiske lande har for nyligt ytret, at de amerikanske massefyringer af udvalgte forskere, især på klima- og sundhedsområdet, er en oplagt mulighed for at rekruttere dygtige forskere til europæiske universiteter. Det skriver blandt andet Politiken.
Er KU gået på jagt efter fyrede amerikanske forskere?
»På lidt anekdotisk basis kan vi konstatere, at der er stor interesse fra folk, der kommer fra USA, især for de juniorstillinger, vi slår op i øjeblikket. Det ikke nødvendigvis amerikanere, men folk der arbejder på amerikanske universiteter,« siger David Dreyer Lassen.
Universitetet har dog ingen planer om at gå ud og rekruttere amerikanske forskere aktivt, siger rektor.
»Det handler om det signal, man sender. Lad os sige, at der var politisk krise i Danmark, og at Sverige eller England så prøvede at hive alle vores forskere hjem til dem. Det er ikke kollegialt,« siger David Dreyer og tilføjer:
»Det internationale forskningssamfund kan godt fungere i en eller anden form, selvom der er nogle andre politiske problemer eller uenigheder. Vi arbejder ud fra traditionen om science diplomacy, hvor man godt kan arbejde sammen på tværs af regimer.«
På dette tidspunkt har KU ingen særlige retningslinjer i støbeskeen for forskere, der skal til USA, men ledelsen følger situationen tæt. Og indtil videre er der ikke krisetilstande på KU, understreger rektor
»Set fra et dansk perspektiv, er det ikke noget, som indtil videre påvirker den måde, vi opererer på i stort omfang,« siger han og tilføjer:
»Men vi kan blive ramt, og derfor skal vi også kigge på, hvordan vi håndterer situationen løbende.«