Rektors råd til USA-rejsende er utilstrækkelige

Det er som KU-forsker bekymrende at læse rektor David Dreyer Lassens uhyre tilbageholdende kommentar i Uniavisen om universiteternes situation i USA og KU’s forhold til denne situation.

Rektors råd er, at man skal tænke over, hvad der er på ens computer og telefon, hvis man tager afsted til USA, og at man skal sørge for, at ens institutleder er informeret.

Det synes meget for afdæmpet og derfor muligvis uforsigtigt.

Har ikke set det værste endnu

Vi har at gøre med et land, hvor forsvindinger er blevet helt almindelige og allerede har ramt forskere, hvor studerende med lovligt ophold i landet får ændret deres status uden at blive informeret, hvor universiteter presses til at efterkomme højreradikale politiske særkrav, og hvor gæster til landet risikerer at blive fængslet i ugevis uden forklaring.

Vi har også at gøre med et regime, som synes uden bundgrænse. Vi ved endnu ikke, hvor lavt den amerikanske regering er villig til at synke. Vi har allerede nu set amerikanske ambassader forsøge at presse lokale leverandører til at bøje knæ for Trump-regeringens erklærede modstand mod ligebehandling, diversitet og inklusion – i direkte modstrid med lovgivningen i de lande, hvor ambassaderne ligger.

Og vi kan nok være ret overbeviste om, at vi ikke har set det værste endnu. Vi risikerer, absurd som det lyder, en amerikansk invasion af Grønland, og vi har al mulig grund til at antage, at Trump-regeringen er villig til at bruge stort set hvad som helst som pressionsmiddel i dén anledning.

Det, ingen kan forestille sig

Nu er jeg ikke enig med Dreyer Lassen i, at udviklingen på universitetsområdet ikke kunne i det mindste delvis forudses. Vi har set lignende udfolde sig andre steder tidligere, for eksempel i Ungarn, og offentlige myndigheder i USA fik også ret dramatiske mundkurve på under Trumps første præsidentperiode. Men der er god grund til at lytte efter, når rektor siger følgende:

»Vi læser alle sammen aviser og kan konstatere, at de amerikanske universiteter er under et enormt pres lige nu, der både knægter armslængdeprincipper og akademisk frihed. Hvis man går to år tilbage, tror jeg ikke, nogen kunne have forestillet sig den type full blown angreb på universiteterne, som de oplever i USA lige nu.«

Det giver naturligvis anledning til følgende spørgsmål: Hvis der allerede er sket ting, vi for to år tilbage ikke kunne have forestillet os – er det så ikke på tide, at vi begynder at blive lidt bedre til at forestille os ting?

Et par ’urealistiske’ scenarier

Hvad stiller vi for eksempel op, når professor NN, som institutlederen ganske vist véd er taget til Boston på konference med næsten tom computer og telefon, pludselig alligevel er forsvundet og befinder sig i et eller andet detentionscenter, hvor KU ikke har adgang til at nå hende? Var rådet om, at hun bare skulle tage af sted som planlagt, men med en ’ren’ computer, så tilstrækkeligt?

Lyder det urealistisk? Vi har rektors ord for, at ting, man ikke kunne forestille sig for to år siden, nu er virkelige

Hvad gør vi, når den amerikanske regering tiltvinger sig kontrol med de amerikanske softwarefirmaer og derefter kræver, at iPhones, OneDrive, Windows, Endnote, Excel og Word nu kun må bruges af universiteter, hvis forskere ikke arbejder med køn, race eller klima eller forsker i russisk imperialisme eller afroamerikansk historie – eller for den sags skyld dansk slavehandel? Har vi så forberedt os nok? Forskere på Utrecht University har for længst bemærket problemet og bedt deres ledelse tage affære.

Hvad hvis kravet er, at vi officielt deadnamer vores nonbinære og transkønnede studerende, eller at forskere, som har skrevet ufordelagtige ting om Trump på sociale medier – måske tilmed i krasse vendinger (jeg kan godt komme på mindst én) – bliver fyret?

Vi er måske allerede bagud

Lyder det urealistisk? Vi har rektors ord for, at ting, man ikke kunne forestille sig for to år siden, nu er virkelige.

Så vi burde nok begynde at forestille os noget mere og træffe forholdsregler i den anledning. De fleste tiltag kan sandsynligvis godt gennemføres på måder, der er effektive og måske tilmed kan have fordele for universitetet, som man for eksempel har set det i Aarhus Kommune, hvor der er blevet sparet betydelige beløb på at bruge en alternativ europæisk cloud-løsning.

Hvis forholdsreglerne viser sig at være overflødige, er det i sig selv lykkeligt, men vi er nødt til at være meget bedre forberedte, hvis de ikke er. Og det er bestemt ikke for tidligt at komme i gang – det er helt muligt, at vi allerede er bagefter.